Nye sjove madoplevelser
Ja, jeg ved det godt – det er ikke ligefrem fordi, at overskriften sælger disse pizzasnegle særlig godt – men de ser altså klamme ud! Smagen fejler til gengæld ikke noget. Klamme pizzasnegle Konceptet er ret simpelt – lav en bolledej baseret på 6 dl …
Da jeg havde indmads-benspænd, havde jeg oprindeligt planlagt, at jeg skulle lave en ret med kyllingehjerter, men det nåede jeg desværre aldrig. Men så er det jo heldigt, at jeg har Halloween-benspænd nu, for det må da være en rigtig Halloweenret – hjerter i rød …
I søndags afrimede vi fryseren, hvilket var en fin anledning til at få brugt et par ting, jeg lige faldt over. Det gik blandt andet ud over en pose brombær, som jeg købte i foråret, og som jeg havde lyst til at forvandle til brombærlikør. Dagen før havde jeg nemlig opdaget en opskrift, jeg skrev ned for mindst fem år siden og derefter glemte alt om, og nu var det på tide at eksperimentere! I den originale opskrift indgår der snaps, men da jeg ikke kan fordrage det (og derfor heller ikke har det på lager), fik jeg i stedet lyst til at eksperimentere med Pastis, så brombærrene fik et kækt modspil af lakridssmagen.
300 g friske eller frosne brombær
3-3½ dl rødvin
600 g rørsukker
1½ dl Pastis
Rør alle ingredienserne sammen i en skål, stil den i køleskabet og rør i den flere gange om dagen, indtil sukkeret er opløst – det tager tre-fire dage. Sigt bærrene fra, hæld likøren på flaske og lad den evt. stå et par uger mere, inden du drikker af den. Den kan dog drikkes med det samme.
Note: Jeg var ret begejstret for det lille snert af lakrids, som likøren fik fra Pastis – det tog en smule af sødmen og gav lidt mere dybde i smagen. Billedet er taget, inden jeg er helt færdig med at røre sukkeret ud, ligesom jeg normalt ikke ville servere så meget likør på én gang – det bliver trods alt for voldsomt.
Decembers benspænd skal selvfølgelig også byde på juleindslag fra Tyskland, og i dette tilfælde blev det til tysk glühwein, som jeg lavede for nylig. Jeg har prøvet glühwein, da vi var på julemarked i Berlin for et par år siden, og jeg må indrømme, at …
Aftensmaden i går blev en klassiker fra det franske køkken – cassoulet. I den version af cassoulet, som jeg så i Menu-kogebogen ‘Kalv & Lam’, bruges der lammekød, så det tog jeg udgangspunkt i. Jeg ændrede en række ting i forhold til den oprindelige udgave, …
De seneste dage har gemalen og jeg holdt efterårsferie sammen, og der har heldigvis både været tid til praktiske og pjattede ting. Vi fik ovenstående salat til frokost i går, og da den består af flere specialvarer, kan den godt være lidt svær at efterligne, men den tilberedes under alle omstændigheder således:
– kog perlespelt i letsaltet vand og hæld derefter vandet fra
– bred salatblade ud på en tallerken (gerne flere forskellige slags salater)
– hæld de kogte perlespelt ud over salatbladene
– skær tynde skiver af et stykke røget gedekød
– hæld en lille smule pæresirup over (laves på samme måde som æblesirup – bare med pærer)
– hæld en smule citronmelisseeddike over
– drys lidt hakkede røgede mandler over
– pynt gerne med lidt lakridstagetes
Resultat: Sprød, sød og syrlig salat, der smager frisk og skønt. Røget gedekød har en mild men alligevel intens smag, som fungerer rigtig godt i en salat.
Et andet køkkeneksperiment var langtidssimrede andelår, nu jeg er i gang med simremaden denne måned.
2 personer
2 andelår
smør
salt
2 rødløg
2 grydeskefulde portvinssyltede blommer
½ flaske sydafrikansk rødvin*
pynt: hakkede røgede mandler og lakridstagetes
Andelårene gnides med salt og brunes i smør i en gryde. Rødløgene skæres i både og puttes i gryden sammen med blommerne og rødvinen. Det simrer stille og roligt i halvanden times tid og serveres sammen med kogte perlespelt og fintsnittet spidskål. Pynt anretningen med hakkede røgede mandler og lakridstagetes.
Note: Andekødet bliver sødt og dejlig krydret af de portvinssyltede blommer og får fint modspil af den rå spidskål. Jeg har brugt sydafrikansk rødvin, da vin fra dette område ofte er røget i smagen, og det ville jeg gerne bruge i retten, så den blev dybere og mere intens.
Første ret i månedens benspænd er en fransk klassiker. Coq au vin er en af de simreretter, som kan laves på relativ kort tid og er dermed også et fint valg på en hverdag, hvor du skal have gæster eller bare trænger til velsmagende og …
Tidligere på ugen havde vi en god ven på besøg til en omgang brætspil. Hvad der startede med en fiks idé om, at jeg skulle lave semi-tørrede tomater og bruge dem i hovedretten, endte i stedet med en tre retters menu, da jeg pludselig indså, …
Jeg er stødt på flere italienske retter med vildt – primært hare – så jeg havde lyst til at eksperimentere med kombinationen af vildtkød og pasta i søndags. Her var det dog ikke hare men rådyr, som jeg brugte. Italienerne bruger også friterede salvieblade på flere retter, så det prøvede jeg også. Jeg har både set bladene med og uden dej, men jeg foretrækker nu det sidste. Jeg syntes, at disse tabte for megen smag ved at blive dyppet i dej inden friteringen.
3 personer
500 g vildtkød i tern
olivenolie
3 fed pressede hvidløg
1 løg, hakket
2 dl rødvin
2 gulerødder, skåret i mindre stykker
1 dåse tomater
salt og peber
Kødet brunes på panden i en sjat olivenolie. Tag kødet op og svits dernæst løg og hvidløg og tilsæt derefter kødet igen samt rødvin. Lad det koge op et øjeblik og tilsæt dernæst gulerødderne og tomaterne. Lad det simre en halv times tid under låg og smag til med salt og peber lige inden servering.
Note: Vildtkød med pasta er en anderledes men glimrende kombination, og denne fyldige ret passede perfekt til regnvejret for et par dage siden.
Vi havde venner på besøg, og de blev udsat for hele tre slags italienske småkager – anissmåkager, citronsmåkager samt biscotti med amaretto. Sådan går det, når jeg har italiensk benspænd. Anissmåkager og citronsmåkager havde jeg set i ‘Mit italienske køkken’. Jeg måtte dog tilsætte mere …