Tag: rødvin

Oksegrydesteg med glaskålssalat og The Boxer

Oksegrydesteg med glaskålssalat og The Boxer

I går kom jeg en smule tidligere hjem, så der var tid til en af efterårets yndlingsretter – simremad! Jeg faldt over en oksegrydesteg i Irma, som fik lov til at spille hovedrollen i aftensmaden, og den blev fornemt akkompagneret af en rigtig bulderbassevin – 

Rådyrfilet med kartoffel-sellerifad og rødvinssauce

Rådyrfilet med kartoffel-sellerifad og rødvinssauce

Månedens første benspændsret bliver en ultrasimpel rødvinssauce, hvor selv sauce-nybegyndere kan være med! Jeg lavede den i forbindelse med en vildtret, hvor jeg stegte en rådyrfilet på panden med lidt enebær – en mild, let og velsmagende ret. Jeg havde fundet en Coppola-vin frem til 

Rådyrbov med krydrede kartofler, svampe og rødvinssauce

Rådyrbov med krydrede kartofler, svampe og rødvinssauce

Efter den funky forret var det tid til noget vildt… altså vildtkød! Jeg havde fundet en rådyrbov frem og eksperimenterede med at intervalstege den. Jeg måtte dog give den lidt længere tid end ventet for at få kødet op på den rette temperatur, men til gengæld blev min rådyrbov virkelig mør og god.

Intervalstegt rådyrbov

6-8 personer

1 rådyrbov
salt
timian
hvidvin

Fjern eventuelle hinder fra din rådyrbov og gnid den godt med salt og timian. Læg den i et ovnfast fad og hæld en halv flaske hvidvin i. Sæt boven i ovnen ved 160 grader i en halv times tid og tag den så ud. Lad den hvile på bordet en halv time – put gerne kartoflerne i ovnen i den mellemliggende periode, så du sparer noget tid og enerig. Efter en halv time sætter du atter fadet i ovnen ved 160 grader, sætter et stegetermometer i og venter på, at kødets temperatur når op på 61-62 grader (det tager mindst en halv time, og vi endte til sidst med at skrue mere op for varmen, så det gik lidt hurtigere). Tag kødet ud og lad det hvile i fem til ti minutter, inden du skærer det ud.

Note: Det er en enkel og let måde at tilberede rådyrbov, så den bliver mør og fortsat er saftig. Når du steger vildt ved lav temperatur, at det lettere at sørge for, så kødet ikke bliver tørt og sejt (noget vildtkød let kan blive, hvis du får givet det for megen varme).

Den intervalstegte rådyrbov blev som sagt serveret sammen med krydrede kartofler – dem får du selvfølgelig også opskriften på.

Krydrede kartofler med fløde

6-8 personer

ca. 1,2 kg kartofler, skåret i tynde skiver
2 rødløg, skåret i tynde både
4-5 fed hvidløg, pressede
1-2 tsk salt
2-3 tsk timian
2-3 dl hvidvin
4-5 dl fløde
2 dl fintrevet parmesan eller pecorino

Vend kartofler, rødløg og hvidløg godt sammen og hæld dem i et ildfast fad. Drys salt og timian ud over og hæld derefter hvidvin og piskefløde ud over det. Drys til sidst osten ud over fadet og sæt det i ovnen. Det skal have ca. 50-60 minutter ved 200 grader, men du kan også stege det af to omgange, hvis du skal servere det sammen med ovennævnte rådyrbov.

Note: Meget, meget lækker måde at få tilbehør på – men nu gør fløde jo også underværker, så det er ikke så underligt.

Sammen med kødet og kartoflerne fik vi skiveskårne portobellosvampe (det er nemlig de eneste dansk-dyrkede svampe, jeg kan finde pt), der blev stegt på en pande sammen med smør, salt og timian.

Vi fik også denne ultra-mørkerøde rødvinssauce, som jeg eksperimenterede mig frem til. Det ærgrer mig meget, at jeg ikke tog noter undervejs, for det kunne være rart at kunne skrive de nøjagtige mål. Du må derfor nøjes med disse cirka-angivelser.

Rødvinssauce

6 personer

4-5 dl kraftig rødvin
½ dl kraftig grøntsagsbouillon
½ dl rørsukker – måske lidt mere
majsstivelse
salt

Varm rødvin og fond op og tilsæt sukkeret. Lad det simre lidt, inden du hælder lidt af saucen op i en lille skål og blander det grundigt med majsstivelse, så det bliver tyktflydende. Tilsæt lidt af majsstivelsesblandingen til saucen, rør grundigt og lad saucen tykne lidt. Vil du gerne have saucen tykkere, tilsætter du bare lidt mere af majsstivelsesblandingen. Smag til med salt.

Note: Denne opskrift kræver en forholdsvis kraftig rødvin, og så skal du kunne smage saucen til. Til gengæld får du en meget smuk, mørkerød og dejlig rødvinssauce, som først og fremmest smager af det, den er lavet af 🙂

Aftenen var i øvrigt kommet i stand på en lidt pudsig måde. Oprindeligt var vi tre par, der havde planlagt at tage til romsmagning sammen, men det blev aflyst, så i stedet aftalte vi at mødes hos gemalen og jeg. Hvert par skulle sørge for to flasker vin – en, der passede til en bestemt ret og en, som man syntes kunne være sjov at præsentere de andre for. Herover ser du de vine, vi nåede igennem den aften.

Vinterlasagne – aka spicy grøntsagslasagne

Vinterlasagne – aka spicy grøntsagslasagne

Månedens næstsidste lasagne er denne spicy grøntsagslasagne, som jeg lavede til mine gæster i søndags. De blev lidt overraskede over, at der ikke var kød i, men man kan jo sagtens lave grøntsagslasagner (enten som helt måltid eller som tilbehør til et stykke kød), og 

Lasagne galore

Lasagne galore

Månedens benspænd skal selvfølgelig starte med en lasagne galore – eller rettere en klassisk lasagne, hvor alt er lavet fra bunden. Den kan varieres i det uendelige, og der er rigtig mange holdninger til, hvordan en rigtig lasagne skal være. Personligt ynder jeg at skære 

Lutendrank og sød korngrød med svesker

Lutendrank og sød korngrød med svesker

I går havde vi Onkel Rejsende Mac og hendes kæreste på besøg, og det var jo en glimrende anledning til at lave en fem retters middelaldermenu! Velkomstdrinken, som også blev serveret sammen med første ret, var lutendrank, som både blev serveret i middelalderen og i renæssancen. Den minder en del om gløgg, men er dog knapt så sød og er krydret på en anden måde – og så er der heller ikke mandler og rosiner i.

Jeg hentede inspiration fra en opskrift på lutendrank fra historiskmad.dk, men tilpassede opskriften lidt undervejs.

Lutendrank

4 personer

6 dl rødvin – jeg brugte en sødmefuld, australsk vin
1 dl rørsukker
en kanelstang eller ½ tsk stødt kanel
et lille drys tørret ingefær eller 1 skive frisk ingefær
et lille drys revet muskatnød

1½ dl rødvin i en gryde sammen med sukkeret og krydderierne. Varm det langsomt op, indtil det er på nippet til at koge. Tag det af varmen og hæld resten af vinen i og si det gennem et tyndt klæde (det var jeg dog for doven til). Servér det med det samme.

Note: Lutendrank kan godt betragtes som en mild form for gløgg, og den fungerede fint som start på måltidet – især fordi det er så koldt for tiden.

Korngrød med svesker

mini-forret til fire personer

½ dl knækkede rugkerner
½ dl knækkede hvedekerner
½ dl grovvalsede havregryn
3 dl letmælk
lidt salt
10 søde saftige svesker, hakkede

De to typer kerner samt havregrynene koges ved lav varme i mælk. Tilsæt sveskerne efter 10 minutter og lad det simre videre. Husk at røre i grøden med jævne mellemrum. Tag grøden af varmen, mens der stadig er lidt bid i kernerne – den skal ikke være kogt helt til smat. Smag til med salt og servér med det samme.

Note: Grøden har en fin sødme, selvom der ikke er tilsat sukker, og den vil egne sig fint som morgenmadsgrød.

korngrød, grød, svesker, rugkerner, hvedekerner, havregryn, mælk
Stegte skovduer med perlebyg

Stegte skovduer med perlebyg

Lige før jul fandt jeg et par skovduer i Irmas kølemontre, så de to fugle kom straks med  hjem og indgik i aftensmaden. Der er et eller andet ved vildtkød, som bare kalder på de nordiske råvarer, så jeg endte med at duerne med tilbehør 

Kåldolmere med krondyrkød

Kåldolmere med krondyrkød

Hakket vildt – især hakket krondyrkød – kan bruges i mange af de samme opskrifter som hakket oksekød. Jeg har tidligere testet det i form af en krondyrburger, og i fredags prøvede jeg så at lave kåldolmere med hakket krondyrkød i. Da jeg stadig havde 

Vildtgryde med blød polenta

Vildtgryde med blød polenta

Sidste søndag julehyggede vi med en flok venner, som først blev udsat for valnødde-karameltærte om eftermiddagen og dernæst vildtgryde med polenta om aftenen.

Vildtgryde

8-10 personer

1,2 kg krondyrkød i tern
smør
2 store rødløg, skåret i både
5-6 fed hvidløg, grofthakkede
4 gulerødder skåret i grove stykker
15 enebær, knuste
2 spsk grofthakket frisk salvie
3½ dl lamme- eller grøntsagsbouillon
3-4 dl rødvin
evt. 1½ dl fløde
salt og peber

Brun kødet i en stor gryde i en klat smør – gør det af flere gange i stedet for at hælde al kødet i gryden med det samme – ellers risikerer du, at kødet blot koger i stedet. Tilsæt løg, hvidløg, gulerødder og krydderier og lad det svitse fem minutter. Hæld bouillon og rødvin i, læg låg på og skru ned for varmen, så det blot står og simrer. Jeg lod det stå i 2-3 timer ved meget lav varme, men du kan også nøjes med mindre. Jeg var lidt bange for, om kødet kunne tåle det, men der var ingen problemer – det var fint mørt, da vi skulle spise det. Jeg puttede lidt fløde i min vildtgryde til sidst, men det er ikke strengt nødvendigt, og jeg gjorde det primært for at udrydde den sidste rest fløde. Retten blev smagt til med salt og peber til sidst.

Min vildtgryde blev serveret med rødbedechutney, stegte champignons smagt til med rosmarin samt en blød polenta lavet på instant polentamel, vand, smør, revet gedeost samt salt.

Note: Denne vildtgryde er en god simreret, der er forholdsvis mild – ikke så tung som simremad kan være, men alligevel med en vis pondus på grund af vildtkødet, rødvinen og krydderierne. Den gik også fint sammen med den rimelig kraftige polenta (undskyld til osteskeptikeren – gedeosten var lidt kraftigere, end jeg havde forventet).

Lakse-fennikelrilette samt lammeryg med græskar-kartoffelmos

Lakse-fennikelrilette samt lammeryg med græskar-kartoffelmos

I søndags havde vi inviteret svigermor på besøg, og nu hvor jeg endelig havde lidt ekstra tid i køkkenet, så blev det til en treretters menu. De to første kommer her – nemlig lakse-fennikelrilette og lammeryg med græskar-kartoffelmos. Desserten når jeg forhåbentlig at blogge om