Da vi havde gæster for nylig, besluttede jeg mig for at bruge cannelloni i hovedretten. Jeg har før lavet cannelloni på en mere traditionel måde, men denne gang havde jeg lyst til at eksperimentere lidt, så jeg udskiftede spinaten med fennikel og brugte lidt revet …
Disse butterdejsmedaljoner opstod, da jeg skulle servere en fire retters menu på en hverdagsaften. Eller rettere – det var selvfølgelig en beslutning, jeg selv tog – ingen tvang her. Det var dog kompliceret af, at jeg først var hjemme en time før, at gæsterne ankom. …
Søndagens gæster blev ikke kun udsat for ostefondue til frokost – om eftermiddagen havde jeg bagt et spændende valnøddebrød med blåskimmelost og figner. Det blev serveret sammen med lidt forskellige oste – man kan jo ikke få ost nok – samt blåbærhonning, pære-havtornemarmelade og smør.
Jeg tog udgangspunkt i en opskrift fra ‘Økologisk køkken året rundt’ men valgte at bruge en smule mindre blåskimmelost og udskifte den foreslåede Roquefort med Castillo Black. Du kan også bruge andre krasbørstige blåskimmeloste. Derudover brugte jeg en lidt større mængde marsala.
Valnøddebrød med blåskimmelost og figner
1 mindre brød
75 g grofthakkede tørrede figner
1 dl marsala
200 g hvedemel
1 spsk bagepulver
3 æg
200 g creme fraiche – jeg brugte 9%
150 g blåskimmelost – jeg brugte Castillo Black
75 g grofthakkede valnødder
salt
Hak fignerne og put dem i en lille skål sammen med marsalaen. Lad dem trække en times tid. Bland mel og bagepulver i en skål. Pisk æg og creme fraiche sammen i en anden skål og rør derefter massen i melblandingen. Tilsæt lidt salt. Smuldr osten og vend ostestykkerne i dejen. Tilsæt derefter nødder og figner og hæld dejen i en smurt brødform. Gerne en på ca. 1 l. Jeg havde en lidt større form, som også er ret bred, så jeg fik et fladere brød, der skulle bage knapt så lang tid. Jeg bagte mit brød ved 180 grader i ca. 35 minutter. Hold øje med brødet under bagningen – det skal have en smuk gylden farve. Du kan teste, om det er gennembagt, ved at stikke brødet med en tynd træpind eller en kødnål. Hænger der ikke dej ved, er brødet bagt færdigt.
Lad brødet køle helt af, inden du spiser det. Eller… spiser en skive af det…
Note: Jeg var spændt på, hvor meget den kraftige ost ville smage igennem, og jeg blev positivt overrasket over, at brødet fik en saftig og ‘rund’ smag – slet ikke så hidsigt som den rå ost, meeen osten var nu ikke helt forsvundet smagsmæssigt. Den kunne stadig smages omend i en langt mildere udgave, og jeg fik tilmed gemalen til at smage det. Han syntes dog, at ostesmagen var ret tydelig, men nu vidste han heller ikke, hvor kraftig osten var til at starte med.
Hvis du har mod på at inddrage blåskimmeloste i madlavningen, så prøv dette brød – det har noget af smagen uden dog at være så kraftig som den originale ost, og så giver fignerne også en sødme, som går godt sammen med osten.
Når jeg fastlægger månedens benspænd, har jeg altid et par retter i tankerne, som jeg længe har ønsket at afprøve. En af disse retter for marts måned er ostefondue, som jeg længe – rigtig længe – har ønsket at prøve. Fondue er noget, jeg forbinder …
Vi fik denne bløde, søde og syrlige kiwicheesecake som dessert den anden dag. Det er jo ingen hemmelighed, at jeg godt kan lide cheesecake… Jeg fandt opskriften i den syndigt lækre opskriftbog, ‘The Golden Book of Choolate’ og justerede en række ting. For eksempel havde …
Spiser italienerne andepaté og svampestuvning til jul?!
En af de ting, der overraskede mig, da jeg for nylig researchede til december måneds benspænd, var da jeg fandt ud af, at Italien og Spanien ikke rigtig gør sig i julemad. Bevares – begge lande har skam flere søde sager, der primært spises ved juletid, men de har ikke samme traditioner mht. at spise bestemte retter i december måned. I Spanien køber befolkningen delikatesser – det bedste kød/fisk/skaldyr, som de kan skaffe, og så er det op til den enkelte kok at lave et dejligt måltid til familien.
Men hvad er italiensk julemad så? I Italien spiser de primært hverdagsmad, for det, der er godt nok til italienerne i hverdagen, er også godt nok i julen! Og nu er italienerne jo (med rette) temmelig stolte af deres egen madkultur, så det er såmænd ikke, fordi de er så beskedne endda. Til gengæld er julemaden mere regionsbestemt.
Da jeg researchede, faldt jeg over et bud på hvad italiensk julemad kan være, da jeg fandt en julemenu hos italy.dk. Her kiggede jeg særligt på den 25. december, hvor der spises mere overdådigt i Italien end den 24. december. I mange lande er det jo den 25. december, der er den største festdag og ikke den 24. december som her i Danmark. Ud fra det oplæg lavede jeg en italiensk andepaté og en svampestuvning, som gæsterne i søndags blev udsat for, inden middagen sluttede af med et stykke panettone.
Sød italiensk andepaté
Nok til mindst 10 personer
300 g andepaté 250 g hele kastanjer på dåse 1 dl rørsukker 100 g hokkaido græskar smør et skvæt cognac salt og peber
Hæld kastanjerne i en gryde sammen med sukkeret og tilføj så meget vand, at kastanjerne er næsten dækket. Lad de småkoge, indtil kastanjerne er godt møre, og sukkeret er kogt ind til brun karamelmasse.
Skær græskarret i små tern og steg dem ved middelvarme i en klat smør, indtil de er møre. Krydr dem med salt og peber. Blend kastanjer, græskar og andepaté sammen et skvæt cognac, og put derefter den lune andepaté i en skål eller fad, som du sætter i køleskabet i mindst fire timer, inden den serveres sammen med ristet grovbrød – eller i dette tilfælde med tynde knækbrød.
Note: Italiensk andepaté er en ret sød udgave af den andepaté, man typisk kan købe i større supermarkeder, og derfor mætter den meget smagsmæssigt, men den smagte nu ganske fint. Da den er ret sød og tung i smagen, er den også ret drøj og bør spises i mindre mængder.
Flødestuvede Karl Johan-svampe
300 g udblødte Karl Johan svampe smør ca. 15 friske salvieblade 3-4 dl piskefløde 3-4 spsk revet pecorino salt og peber
Tørrede Carl Johan-svampe udblødes i rigeligt vand. Vandet hældes fra svampene, og de ristes kort på en pande sammen med en klat smør. Salviebladene tilsættes og dernæst hældes fløde og pecorino i, og så står det og simrer et par minutter, inden retten smages til med salt og peber. Serveres med friskkogt pasta.
Note: Nu kan mad med fløde jo dårligt gå galt, og dette blev da også rigtig kræs.
Stegt and med salvie og æbler
Samme fremgangsmåde som juleanden her – dog var fyldet denne gang æbletern, masser af frisk salvie samt lidt timian, lidt salt og en sjat pæresirup.
Anden serveres sammen med en af de mest klassiske salater i Italien – nemlig en fennikel-æblesalat. Denne her indeholder – foruden fennikel skåret i meget tynde skiver og slanke æblebåde – også en smule olivenolie og lidt friskpresset citron.
Salaten blev pyntet med et lille stykke af fenikkeltoppen.
Her følger så anden del af den fire-retters menu, som vi serverede for vores madvenner i sidste uge. Som jeg før har nævnt, så er det ikke alle i det selskab, som er glade for ost, men jeg forsøger alligevel at lave lidt anderledes osteserveringer, …
I søndags havde jeg en flok tøser på besøg, som inkluderede Vegetarvennen, og derfor havde jeg koncentreret mig om at lave vegetarretter den dag. Udover linsesuppe med svampebrød (som vi fik om aftenen) og chokoladecheesecake med kaffelikør (som vi fik om eftermiddagen), spiste vi også …
I sidste uge gentog vi successen og lavede pizzaer på grillen. Jeg havde inviteret træningsmakkeren med hjem, og så blev der ellers guffet pizzaer. Jeg fik lavet dejportionen lige lovlig stor, så vi endte med at have lidt over 1½ pizza til overs, som vi så spiste til frokost dagen efter.
Pizzadej:
10 g gær 5 dl vand 1½ spsk salt 350 g fuldkornshvedemel durummel for resten 3 spsk olivenolie
Dejen blandes af ingredienserne og æltes godt. Den lægges i en skål, som du dækker med madfilm, og så står den i køleskabet og hæver i ca. 6 timer. Dejen giver ca. fem pizzaer på 30 x 30 cm – og som mætter godt!
De to første pizzaer blev drysset med frisk basilikum ved serveringen (det har jeg dog ikke billeder af), mens den tredje fik et drys frisk oregano inden bagningen. Nr. tre endte med at være min favorit.
Gemalen insisterede desuden på en dessertpizza – noget han havde set på internettet på et tidspunkt og gerne ville prøve.
Til dessertpizzaen tager du en klump dej og ruller ud, så du får en almindelig pizzabund. Læg et par meget, meget tynde skiver smør på bunden – bare så den lige er smurt på overfladen – og bag den et par minutter på grillen, mens grillens låg er lagt på. Smør derefter bunden med Nutella og læg skumfiduser og friske udstenede kirsebær på. Læg låget på igen og giv pizzaen et par minutter mere, og så er den klar!
Den opmærksomme læser vil nu spørge, om ikke der var dej til fem pizzaer – og hvorfor jeg i så fald kun har vist fire. Der blev skam bagt en pizza mere, men da det var den pizza, vi slet ikke fik smagt den aften, fik jeg ikke taget billeder af den.
Så er det tid til at vise endnu et par af gemalens morgenmadseksperimenter. Den øverste servering er en Croque Madame. Han brugte fuldkornstoastbrød, så det både var sundere og smagte bedre (almindeligt toastbrød er så skingrende uinteressant), og fyldet bestod af stærk sennep, creme fraiche, …