Tag: ost

Toastpandekager – med skinke og ost

Toastpandekager – med skinke og ost

Jeg fik lyst til at pjatte lidt i køkkenet i torsdags, da vi havde gæster, så jeg lavede disse toastpandekager til forret. Hvad er toastpandekager? Jamen det er da pandekager med skinke og smeltet ost! Det eneste, du skal bruge, er almindelige madpandekager, skinke i 

Pasta med ærtecreme og stegte jordskokker

Pasta med ærtecreme og stegte jordskokker

Dette er en af de billigste og letteste retter, jeg laver i denne måned. Den er tilmed også vegetarisk, men du kan selvfølgelig altid vælge at stege et stykke kød og servere det til – så bliver retten blot dyrere. Pasta med ærtecreme og stegte 

Quiche Lorraine

Quiche Lorraine

Alle gode gange tre! Da jeg havde tærte-benspænd, havde jeg tænkt mig at lave denne ret – men nåede det ikke. Da jeg havde opsamlings-benspænd, stod retten også på listen – men heller ikke denne gang fik jeg tid til at lave den. Men i går fik jeg endelig prøvet den franske klassiker, Quiche Lorraine!

Desværre fik jeg ikke fotograferet tærten, lige da den var færdig, så I må nøjes med et billede fra i dag, hvor den er faldet lidt sammen. Smagen fejler dog ikke noget. Jeg hentede inspiration fra et gammelt nummer af Boligliv, men ændrede på noget af sammensætningen, så der kom lidt mere bacon og ost i, ligesom jeg erstattede speltmelet med rugmel.

Quiche Lorraine

4 personer

125 g hvedemel
75 g groft mel – gerne fuldkornshvedemel, men ellers rug- eller speltmel
½ tsk salt
100 g koldt smør
2-3 spsk vand
tørrede bønner til bagningen

Fyld:
250 g god bacon skåret i tern
160-170 g fast, friskrevet ost – jeg brugte lige dele Hirten ost og pecorino
4 æg
2 dl creme fraiche 18%
en smule muskatnød
salt og peber

Hæld mel og salt i en skål, rør rundt og smuldr så det kolde smør grundigt ind i melet. Tilsæt lidt vand, så dejen kan samles til en kugle. Pak den ind i husholdningsfilm og læg den i køleskabet i 20-30 minutter. Drys lidt mel på køkkenbordet og rul dejen ud. Beklæd et tærtefad – ca. 26 cm – med dejen og prik den grundigt med en gaffel. Læg et stykke bagepapir ovenpå dejen og drys tørrede bønner ud over – de forhindrer, at bunden hæver sig under bagningen. Stil tærtefadet i ovnen ved 200 grader og lad den bage i ca. 12 minutter.

Steg imens baconen på en pande, til den er mør – men ikke gennemstegt. Husk at bruge et stort stykke bacon, du kan skære i tern. Pisk æg, ost (gem en håndfuld), creme fraiche og muskatnød sammen og vend baconen i det. Smag til med salt og peber.

Tag tærtefadet ud af ovnen, fjern bagepapiret med de tørrede bønner, og hæld fyldet ud over tærtedejen. Drys det sidste ost ud over fyldet. Bag tærten færdig i ovnen ved 200 grader i ca. 20-25 minutter.

Note: Mild og mættende tærte, som kan laves året rundt. Jeg serverede en enkelt kålsalat til, som var vendt i en mild sennepsdressing, men jeg tror også, at denne tærte gør sig rigtig godt sammen med en frisk sommersalat.

Jordskokkesuppe med kyllingebacon

Jordskokkesuppe med kyllingebacon

Den fjerde ret, jeg fik ud af den parterede kylling, var denne jordskokkesuppe, som vi fik  her til aften. Til denne suppe brugte jeg den anden halvdel af hønsebouillonen (den første halvdel blev brugt til kyllingesuppen) samt kyllingeskindet. Retten er inspireret af denne jordskokkesuppe, men 

Risotto med hokkaido græskar

Risotto med hokkaido græskar

Risotto er en meget enkel ret, men eftersom både hvidvin, parmesan og risotto-ris er vigtige ingredienser i retten, så er den ikke så prisvenlig – med mindre du da laver denne udgave. Parmesan er en dyr men dejlig ost. Mange erstatter den med pecorino, men 

Pestosnegle

Pestosnegle

Disse pestosnegle lavede jeg som tilbehør til græskar- og gulerodssuppen. Basilikum er ganske vist ikke i sæson, men vi har nusset godt om den basilikumplante, der har stået i vores vindueskarm de seneste måneder, så den har levet fint – indtil nu, for den måtte lade livet, da jeg skulle bruge alle de resterende blade!

Pestosnegle

22-25 stk.

Dej:
25 g gær
5 dl håndvarmt vand
3 dl rugmel
6 dl hvedemel
2 tsk salt
1 spsk sirup eller honning

Fattigmands-pesto:
Jeg fulgte opskriften på verdens bedste pesto, men lavede kun en halv portion og udskiftede flere af ingredienserne. Pinjekernerne blev udskiftet med saltede peanuts (dem i den røde pose fra Netto er gode), mens parmesanen blev udskiftet med en lækker hård ost, Hirten, som jeg er blevet ret glad for. Den koster ca. det samme som Pecorino, som mange bruger som erstatning for parmesan, men Hirten smager langt bedre. Jeg ville gerne have haft endnu mere basilikumsmag i pestosneglene, så jeg vil anbefale dig at tage en stor håndfuld, når du laver denne.

Rør gæren ud i vandet og tilsæt rugmelet. Rør det ud i vandet og tilsæt så salt, sirup og halvdelen af hvedemelet. Rør det grundigt sammen og tilsæt så mere og mere af hvedemelet, indtil det er brugt helt op. Ælt dejen grundigt – enten med hænderne eller med en grydeske – og dæk den med et fugtigt viskestykke. Lad den hæve til dobbelt størrelse et lunt sted – det tager ca. en time.

Strø en særdeles gavmild mængde hvedemel ud på køkkenbordet og spred det godt ud. Vip dejen ud af skålen, ælt den lidt og rul den så ud på bordet med en kagerulle, så dejen formes til en aflang firkant på ca. 1 cm højde.

Lav pestoen med en stavblender eller i en blender og smør noget af den ud på dejen – det er ikke sikkert, at du skal bruge al pestoen, og du bør ikke putte et alt for tykt lag på, da det så bliver sværere at rulle dejen sammen til sidst.

Rul nu forsigtigt dejen sammen på den lange led (så du får flest snegle ud af det). Det er her, du finder ud af, om du har puttet nok mel på bordet 🙂

Beklæd to bageplader med bagepapir og skær dejrullen ud i passende stykker – jeg mener, mine stykker var ca. 2½ cm brede – og læg pestosneglene på bagepladerne. Tryk dem lidt ud i midten, så det er lettere at se pestosnirklerne. Lad dem hæve et kvarters tid, inden de bages ved 210 grader i 20-25 minutter.

Note: Saftige, sprøde og ret mættende. Jeg ville som sagt gerne have haft lidt kraftigere basilikumsmag, så den ingrediens må du gerne være ekstra gavmild med. Disse pestosnegle kan selvfølgelig laves med alle slags pesto. Når foråret kommer, kan du jo evt. gå på ramsløgs-rov i de danske skove og lave en kraftig ramsløgspesto, som du kan bruge i disse madsnegle.

Mac ‘n’ cheese – simpel version

Mac ‘n’ cheese – simpel version

En af de sjoveste benspænd, jeg har haft her på bloggen, var da jeg lavede amerikansk mad. Jeg nåede at prøve en del spændende, lækre og skøre ting, men jeg nåede desværre ikke at lave mac ‘n’ cheese fra bunden, så det prøvede jeg for 

Fransk løgsuppe

Fransk løgsuppe

I går stortudede jeg, da jeg lavede mad! Nej, jeg havde ikke spildt mælk – men jeg skulle fintsnitte 6 store løg til fransk løgsuppe, og det satte mig helt ud af spillet, da jeg var nået halvvejs! Derfor er det bedste råd i forbindelse 

Tyrkisk auberginemos

Tyrkisk auberginemos

Da jeg havde LCHF-benspænd, var det lidt af en udfordring for de venner, som vi besøgte, for de fleste danskere laver ret kulhydratholdig mad. Et af de vennepar, vi besøgte, lavede en tyrkisk ret, som blandt andet bestod af denne auberginemos. I den oprindelige opskrift er der lidt mel i, men jeg vil tro, du kan udelade det og evt. bruge en lille smule FiberHUSK eller mandelmel.

Da vi havde rester fra dagen før, hvor vi spiste kanin i rødvin, kombinerede jeg det med denne auberginemos.

Tyrkisk auberginemos

ca. 3 personer

2 auberginer
50 g smør
50 g hvedemel
½ l mælk
½ tsk muskatnød
50 g revet ost – gerne manchego
salt og peber

Prik auberginerne et par gange med en gaffel og læg dem på en bageplade. Put dem i ovnen ved 220 grader og lad dem bage i ca. 15 minutter. Lad dem køle lidt af, inden du piller skindet af dem ved at holde dem (en ad gangen) under den kolde hane, mens du skræller skindet af. Skær auberginekødet i små stykker.

Smør smør (!) i en dyb pande og tilsæt mel. Rør det grundigt sammen, så det bliver til en tyk sauce. Tilsæt mælk lidt efter lidt, mens du rører i saucen. Lad være med at panikke, hvis det klumper sig sammen – med lidt tålmodighed kan det godt røres ud igen. Lad det simre lidt, inden du tilsætter muskatnød. Når saucen begynder at tykne, tilsætter du det hakkede auberginekød og rører grundigt. Derefter tilsættes osten, inden du smager din auberginemos til med salt og peber.

Servér den varme auberginemos med det samme.

Note: Det er en cremet og fyldig auberginemos (eller sauce vil nogen mene), som har en ret fed og lækker smag – og så mætter den ret godt. Jeg valgte at kombinere den med kaninresterne, men du kan også sagtens kombinere den med andre former for simremad – typisk retter, hvor du normalt ville lave kartoffelmos. Er du til LCHF, kan du sagtens skrue op for fedtmængden i denne auberginemos, men lav gerne ovenstående udgave først, så du ved, hvor meget fedt du smagsmæssigt kan tillade dig at putte i.

Gratineret blomkålsfad – Stop Spild af Mad-ret

Gratineret blomkålsfad – Stop Spild af Mad-ret

Blomkål er en billig og sund råvare, men den er ikke særlig populær. For os, der var børn i 80’erne, skyldes det især, at dengang skamkogte man blomkål til en kedelig og bløbbet masse, som ærlig talt ikke var særlig appetitlig. Af samme grund bruger