Indsamling af ramsløg

Indsamling af ramsløg

I dag smuttede jeg tidligt ud af døren for at tage på ramsløgsjagt sammen med svigermor. Ramsløg er en lille plante, som vokser om foråret, og du kan finde dem i træskyggerne i mange danske skove. Planten dufter og smager af hvidløg, og ofte kan du dufte den på lang afstand, når du kommer gående på skovstien. De seneste år er ramsløg blevet ret populær – så populær at flere af de store supermarkeder er begyndt at sælge friske bundter i ramsløgssæsonen.

Vi tog ud til Ledreborg, hvor der er masser af ramsløg, hvilket billedet også viser. Selvfølgelig skal du som sædvanlig tænke på at efterlade nogen til de næste, der kommer og plukker, men med de mængder, der er ved Ledreborg lige pt., så er der nok til alle.

Ramsløg kan bruges som erstatning for hvidløg i en lang række opskrifter, ligesom du kan bruge den til retter, hvor du har brug for en mild hvidløgssmag. Jeg er ret glad for at bruge ramsløg i pesto (hvor jeg så laver en stor portion og fryser ned i små bøtter, som jeg kan finde frem, så snart jeg har brug for pesto), men det er også godt i dressinger, salater og brød. Faktisk har jeg bagt ramsløgsboller i dag – dem blogger jeg om i morgen.

Flere ideer til mad med ramsløg:
Ramsløgspesto
Ramsløgsdippenade
Ramsløgs- og bønnepostej
Ramsløgs- og rygeostedip
Ramsløgssalt

Fetacreme med ramsløg
Ramsløgshummus
Durumbrød med ramsløg



23 thoughts on “Indsamling af ramsløg”

  • Vi bor også i nærheden af et fantastisk ramsløgssted. Utallige er de opskrifter, hvor jeg har eksperimenteret med ramsløg, “skovens hvidløg”. Fx har jeg bagt urtepottebrød med ramsløg i stedet for med rucolasalat. Sidste år gravede vi et par skovlfulde op og plantede dem herhjemme. De kommer fint. Glæder mig til at se opskriften på dine boller.

    • Det sidste glemte jeg desværre – tænkte ellers på det for nylig, for det er jo praktisk at have det i haven 🙂

  • Jeg bliver simpelthen nød til at overtale nogen til at tage mig med på Ramsløg jagt, bare fordi det kunne være sjovt og ikke mindst smukt!

    Holdbarheden er bare ikke super fantastisk, nogle gode idéer til det?

    • Opbevar dem på køl, så kan de holde sig nogle dage. Jeg skynder mig som regel at lave pesto og krydderurtesalt af dem 🙂

  • I år skal det prøves! Og får jeg ikke slæbt mig selv på jagt i skoven, så ved jeg heldigvis, at det som regel fåes på torvet hos grøntsagsmanden:)

  • Det er sjovt, for bladene ligner liljekonvaller, men de er jo ikke så langt fremme endnu.Jeg må på jagt!
    I går fortalte Politiken, at Irma nu sælger brændenælder og skvalderkål, og jeg fik mig et stille grin 😉

    • Ej.. det er da løgn !!! Hvis nogen mangler skvalderkål, kan de hente det helt gratis i min have… Har mange fine nye skud lige nu…..

      Hyggehygge
      Marianne

      • Ja, folk må for min skyld også få lidt skvalderkål af mig… og dog, det kan være, det lykkedes os at udrydde det sidste år… (jeg håber i hvert fald). Ret sjovt at den slags planter kan købes nu 🙂

  • Hej du madguru. Jeg kom til at tænke på, om jeg må udfordre dig til noget, her i din veganske måned? Måske ikke en udfordring, men et forsalg. Brunch! Hvordan fanden laver man det vegansk? Hvis klassikerne alle skal indgå? Røræg (primært den jeg har problemer med at forestille mig), bacon, pandekager, pølser, yoghurt, og vel så en erstatning for ost? Kunne det ik’ være skægt at prøve?

    • Hov hov – først får du mig til at rødme, og dernæst lokker du med en spændende udfordring 😀

      Hm, det må jeg da prøve! Skal se om ikke jeg kan nå det i weekenden. Det er ikke sikkert, at jeg kan finde erstatninger for alle ting (der er grænser for, hvor mærkeligt det må blive – det skal også være spiseligt :-)), men jeg har allerede flere gode ideer.

  • Middelfarts dejlige skove dufter også ganske fantastisk i denne tid – så er tippet givet videre 😉

  • Hvordan smagte dine syltede ramsløgknopper – det har jeg aldrig hørt om før – man har altid kun syltet eller saltet ramsløgfrø (i stil med kapers). Var de ikke meget bløde?

    • Det viste sig, at det kun er de afblomstrede knopper, der kan syltes, så jeg droppede syltningen af de små ramsløgsknopper, inden projektet var færdigt.

  • Tusind tak for inspirationen. Jeg bor selv i nærheden af Ledreborg, så jeg skal helt klart ud og samle lidt godt. Jeg er helt vild med ramsløg og bruger det i alt muligt, så jeg glæder mig til at se dine boller :).
    m.v.h.
    Ulrik

    • Jamen det er jo perfekt! Og som sagt – der er rigtig mange ramsløg, så der burde være god mulighed for at samle en ‘buket’ eller to 🙂

  • Hej Piskeris
    Tak for flere gode opskrifter med ramsløg. Jeg bor i nærheden af Riisskov hvor hele skovbunden er dækket af ramsløg.Jeg har tidligere lavet pesto af ramsløg, men vil i år prøve noget mere bl.a. ramsløgsalt. Pas dog på, de ligner liljekonvaller, og de er giftige.
    Hilsen
    Randi

    • Jamen det er jo perfekt! Jeg håber også at nå ud på en ramsløgsudflugt i den kommende weekend. Jep, det med liljekonvallerne er ret vigtigt. Heldigvis plejer ramsløg at dufte så kraftigt, at vi kan snuse os frem til dem på lang afstand – og så tager vi til samme område hvert år 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *