Tag: mælk

Laksegratin

Laksegratin

Denne laksegratin er faktisk tænkt som en ‘reste-ret’, for den laves på kogte kartofler og stegt laks. Men har du ikke lige disse rester, så laves den naturligvis bare fra bunden. Jeg havde set ideen i et gammelt Spis Bedre-blad, hvor den var lavet på 

Asparges med limehollandaise

Asparges med limehollandaise

Vi havde gæster i fredags, og de blev udsat for rosé og en lille vifte af spændende retter, hvor første ret var asparges med limehollandaise. Jeg havde set opskriften i et gammelt Spis Bedre-blad, men den drillede lidt undervejs og havde svært ved at tykne. 

Spinatomelet

Spinatomelet

Vi havde nogle æg for nylig, der nærmede sig udløbsdatoen, så jeg besluttede mig for at lave spinatomelet til frokost. Så kunne jeg nemlig også lave endnu en ret, der passer til grøn mad-benspændet.

Omeletter er lette at lave og kan varieres i det uendelige. Jeg tog udgangspunkt i min opskrift på grønkålsomelet, men jeg har blandt også eksperimenteret med omelet med laks, den tyrkiske omelet menemen samt spansk kartoffelomelet.

Spinatomelet

2 personer

6 store æg eller 8 små
1 dl mælk
smør til stegning
250 g frossen spinat
1 dl fintreven ost – gerne Vesterhavsost
salt og peber

Put spinaten i en skål og hæld kogende vand over. Lad det stå nogle minutter, indtil det er tøet op (det er muligt, at du skal hælde varmt vand over et par gange afhængig af, hvor kompakt spinaten er pakket). Hæld vandet fra og hak spinaten. Pisk æg og mælk sammen med lidt salt og peber. Smelt smør på en pande og hæld så halvdelen af æggemassen over, så den flyder ud over hele panden. Vent et minut eller to inden du fordeler halvdelen af spinaten over og drys halvdelen af osten over. Lad din spinatomelet stege videre ved mediumvarme, indtil æggemassen er stivnet. Læg det ønskede fyld på den ene halvdel og brug en paletkniv til at vippe den anden halvdel af omeletten over fyldet. Tag omeletten af panden og læg den i et ildfast fad. Sæt den evt. i ovnen ved 150 grader, så den kan holde sig varm, mens du tilbereder den anden spinatomelet.

Note: Saftig og mild spinatomelet, der kan passe til det meste fyld. Prøv for eksempel at fylde den med stegt kylling, svampe, fintsnittet kål eller salat samt en hvidløgsdressing.

Ærtemos og bøffer

Ærtemos og bøffer

Vil du pifte aftensmaden op, så prøv at servere ærtemos som tilbehør. Her blender du kogte ærter og rører det sammen med kartoffelmosen, så den får en smuk grøn farve. Og selvfølgelig en dejlig smag af ærter. Den passer også fortrinlig til mit grøn mad-benspænd 

Raggmunk med bacon

Raggmunk med bacon

Den sidste ret, jeg når i forbindelse med mit svenske benspænd, er den hyggelige ret raggmunk med bacon. Det er kartoffelpandekager, der serveres med stegt bacon eller flæsk samt – selvfølgelig – tyttebær. Raggmunk er nok mest tiltænkt som frokost eller aftensmad, men jeg synes 

Kanelbullar – kanelsnurrar

Kanelbullar – kanelsnurrar

Svenskerne er ikke blot kendt for deres knækbrød, som jeg skrev om i går – deres kanelbullar er også meget værdsat her i Danmark. De minder en del om kanelsnegle men er helt overordnet formet lidt anderledes og indeholder mere sukker.

Svenskerne har som tidligere nævnt flere mærkedage for bestemte kager, og i dag er faktisk vaffeldag! Men jeg havde mere lyst til kanelbullar, og deres dag er først til oktober, hvilket jeg jo ikke kan vente på. Men vil du være true mod dagen, så kan du jo bage æblevafler i aften.

Jeg hentede inspiration fra Mathem men justerede på flere af målene og skruede blandt andet op for mængden af remonce.

Kanelbullar

ca. 16 stk.

25 g gær
2½ dl håndvarmt mælk
½ tsk salt
1 dl rørsukker
½ tsk kardemomme
125 g blødt smør
ca. 8 dl hvedemel

Remonce:
100 g blødt smør
1½ dl rørsukker
2 spsk kanel

Derudover:
1 æg, pisket
lys sirup
perlesukker

Rør gæren ud i den lune mælk. Tilsæt salt, sukker, kardemomme og smør og rør det grundigt sammen. Tilsæt halvdelen af melet og rør rundt og tilsæt derefter resten af melet lidt efter lidt. Ælt dejen kort og lad den så hæve i 1-1½ time.

Rør remoncen sammen.

Rul dejen ud i et rektangel på et meldrysset bord. Smør den ene halvdel af dejen (på den lange led) med remoncen. Læg den anden halvdel af dejen over og skær strimler på ca. 2 cm bredde. Tag en strimmel og sno den inden du snor den et par gange om din ene pegefinger. Stik spidsen af strimlen ind i midten af dejen, når du trækker fingeren ud. Sæt dejen på en bagepapirbeklædt bageplade og fortsæt, indtil du har formet alle kanelbullar. Pensl dem med pisket æg.

Bag dine kanelbullar ved 200 grader i ca. 12 minutter. Sæt dem på en rist og pensl dem med lys sirup og drys dem med perlesukker.

Kanelbullar er – på grund af smørmængden – bedst samme dag, de er bagt, men de kan også sagtens fryses ned og lunes en anden dag.

Note:

Svenske kødboller

Svenske kødboller

Svenske kødboller – eller köttbullar – kan jeg nok ikke undgå i forbindelse med mit svensk mad-benspænd. For det er en af de retter, mange danskere forbinder med svensk mad, og det er helt sikkert Ikeas skyld! Jeg må blankt indrømme, at jeg aldrig har 

Kartoffelgratin med mozzarella

Kartoffelgratin med mozzarella

Jeg fik denne opskrift på italiensk kartoffelgratin fra en kollega, og den er øjeblikkelig blevet min yndlingsgratin! Ja, den har tilmed slået min torskegratin, som jeg ellers holder meget af. Denne kartoffelgratin indeholder nemlig en gavmild mængde ost, og jeg eeeelsker ost! Det gør dog 

Smørbirkes

Smørbirkes

Der skal selvfølgelig også være lidt bagværk i forbindelse med mit Karolines Køkken-benspænd, og her faldt valget på smørbirkes. Jeg bemærkede, at opskrifthæfterne både havde en opskrift på tebirkes og en på smørbirkes. Den primære forskel ser ud til at være, at smørbirkes ikke har sukker i midten og derfor heller ikke er så søde som tebirkes.

Jeg prøvede først at følge opskriften i Karoline-hæftet, men jeg syntes, de blev ret tørre. Jeg justerede derfor på mål og metode og kom frem til et bedre resultat, som du finder herunder.

Smørbirkes

7 stk.

60 g smør
lidt salt
2 tsk rørsukker
½ dl mælk
15 g gær
½ dl creme fraiche 18%
3½ dl hvedemel
50 g blødt smør
pisket æg
1½-2 spsk birkes

Smelt smørret i en kasserolle og tag det af med det samme. Hæld smørret i en skål sammen med mælken. Tjek om det har lillefinger-temperatur – ellers vent et par minutter, indtil det har. Rør gæren i og derefter salt, sukker og creme fraiche. Rør hvedemelet i og saml dejen – den skal ikke æltes på grund af smørmængden. Dæk skålen med et rent viskestykke og lad dejen hæve en times tid.

Rul dejen ud på et meldrysset bord, så det bliver en aflang firkant. Smør den ene langside med smørret og fold den anden halvdel af dejen henover den. Sørg for, at den folder lidt ind under det stykke, der er smurt med smør, og sørg for at trykke det sammen (brug eventuelt lidt vand til at ‘lime’ dejen sammen). Skær trekantede stykker ud af dejen og læg dem på en bageplade. Lad dem efterhæve en times tid under viskestykke.

Bag dine smørbirkes ved 200 grader i ca. 12 minutter.

Note: Disse bløde, lækre smørbirkes kan spises, som de er, men er du ekstra glad for smør, så fungerer de også fint med smør (og ost) på. De er bedst, når de er nybagte.

Gateau St. Honoré – fransk kage

Gateau St. Honoré – fransk kage

Gateau St. Honoré er en fransk kage, som typisk er lavet på wienerbrødsdej og fyldt med kagecreme, flødeskum og karamelovertrukne profiteroles. Det lyder måske en kende besværligt at lave, men det er faktisk ikke så galt. Og slet ikke i denne version, der er lavet