Tag: kanel

Engelsk portvinskage + new zealandsk julekage

Engelsk portvinskage + new zealandsk julekage

Jeg kan jo ikke have et benspændet ‘Jul i andre lande’ uden at komme ind på de tunge, engelske julekager. Der er selvfølgelig de puddings, som kan/skal laves flere måneder i forvejen, og til julefrokosten i lørdags serverede jeg faktisk en julefrugtkage, som jeg lavede 

Honningkagehjerter

Honningkagehjerter

Til julefrokosten i søndags havde jeg – udover luciaboller – også medbragt  honningkagehjerter. Det er en af de få julekager, som jeg altid skal smage mindst én af hver jul – julesmåkagerne siger mig til gengæld ikke rigtig noget. Honningkagehjerter interesserede mig ellers ikke synderligt 

Fyldte æbleskiver og varm æble-romdrik

Fyldte æbleskiver og varm æble-romdrik

Inden jeg kaster mig over de udenlandske juleretter, så vil jeg lige fortælle om den nye version af æbleskiver, som jeg afprøvede i weekenden. Jeg er ellers ikke så meget til de klassiske danske julekager, men æbleskiver skal vi dog have hvert år – og de skal være hjemmelavede! Denne gang ville jeg prøve noget nyt – nemlig at lave fyldte æbleskiver.

Fyldte æbleskiver

Jeg plejer at bruge natron i æbleskiver, men jeg har hørt flere anbefale at bruge gær i stedet, så det måtte jeg prøve til mine fyldte æbleskiver. Jeg tog udgangspunkt i førnævnte opskrift men erstattede natronen med 25 g gær. Derudover sørgede jeg for at lune kærnemælken, så den var håndvarm, inden jeg rørte gæren ud i dejen. Da dejen var rørt sammen, lod jeg den stå lunt i ca. 40-45 minutter, inden den blev bagt på æbleskivepanden. Jeg havde skåret en række pigeonæbler i mindre stykker – ca.1-2 cm på hver led – og puttet dem i en gryde sammen. Her hældte jeg også lidt vand i og hvad der svarede til halv mængde sukker i forhold til æbler (altså én del sukker, to dele æbler). Dem lod jeg koge møre, inden jeg vendte æblerne i stødt kanel. Så fik de lov til at stå og trække, indtil jeg var klar til at bage æbleskiverne.

Jeg brugte den sædvanlige flere-steps-æbleskivestegning, hvor jeg sørgede for at proppe et lille stykke æble i hver æbleskive, når den var drejet en halv omgang. Det drillede lidt i den første portion, hvor panden heller ikke var helt mættet med smør, men derefter gik det let. Hvis du vil prøve at lave fyldte æbleskiver, så sørg for, at fyldet ikke er køleskabskoldt. Æbleskiverne bager ikke så lang tid, at fyldet for alvor kan nå at blive varmt. Af samme grund var det også en fordel at lave de kanelsyltede æblestykker ca. samtidig med, at dejen blev rørt, så æblestykkerne stadig var lune, da de skulle bruges.

Jeg serverede de fyldte æbleskiver med lidt forskelligt tilbehør – flormelis, æblesirup og kvædemarmelade – og personligt holdt jeg mest af kombinationen af æblesirup og flormelis. De fyldte æbleskiver var en rigtig dejlig variant, og som kuriøs oplysning kan jeg fortælle, at tilbage i 1700-tallet blev æbleskiverne faktisk bagt med æblestykker i.

Sammen med de fyldte æbleskiver fik vi – selvfølgelig – en varm æbledrik, som jeg havde fået inspiration til, da jeg læste Anarkistens seneste kogebog ‘Vinterkage’. Her er der et helt afsnit med skønne varme drikke, og her var der blandt andet en varm drik lavet på æblemost. Den valgte jeg at lege lidt videre med og tilsatte stjerneanis, som jeg er helt bidt af, samt en god sjat rom.

Til seks personer brugte jeg 1½ l friskpresset æblemost, 3 stykker kanelstang, 1 stjerneanis, to flækkede vaniljestænger, ca. 100 g lyst rørsukker samt 1 dl mørk rom. Alle ingredienser undtagen rom varmes op i en gryde, indtil sukkeret er opløst, og væsken når kogepunktet. Derefter tager du gryden af komfuret og lader indholdet hvile sig i ti minutter, inden du atter varmer det op til kogepunktet. Hæld rommen i og servér drikken med det samme.

æbledrik, æblemost, kanel, stjerneanis, vaniljestang, rørsukker, rom
Ribbenstegssandwich i ølboller

Ribbenstegssandwich i ølboller

Afslutningen på strømmen af ølindlæg nærmer sig. Derfor laver jeg en opsamling i dette indlæg, hvor jeg fortæller lidt om de øl, som vi fik smagt sammen med den hverdagsmad, jeg ikke bloggede om. Men først flasher jeg lige denne ribbenstegssandwich, som vi fik sidste 

Ølkage – en sødmefuld krydderkage

Ølkage – en sødmefuld krydderkage

I dag har jeg haft gæster, og det er – som jeg før har nævnt – en rigtig god anledning til at bage kage. Med månedens øl-benspænd og vinteren, der står udenfor og banker på, var det helt naturligt at bage en ølkage. Der er 

Oksebov i römertopf

Oksebov i römertopf

I søndags havde vi som sagt gæster, og da vi var syv personer til aftensmad, måtte jeg hellere købe rigeligt med kød. Det mål fik jeg opfyldt, for da jeg bad slagteren om en oksebov, stak han mig et stykke på 2½ kg! Så måtte jeg hellere kaste mig ud i noget simremad, og det blev til denne oksebov i römertopf.

Jeg ville gerne have serveret min oksebov i römertopf med en omgang kartoffel-sellerimos, men vi havde ikke nok kartofler, så jeg endte med at koge en stor portion røde ris i stedet og så lave en frisk og sprød salat til, så retten ikke blev for blød men også havde sprødhed. Jeg havde desuden en flaske rødbedesaft, jeg gerne ville bruge, men da jeg var bange for, at den ville farve römertopfen for meget, hvis jeg hældte saften direkte i lerfadet, så endte jeg med at indkoge saften og smøre den på kødet kort tid inden, at det skulle serveres.

Oksebov i römertopf

til mindst ti mennesker

2½ kg oksebov med ben
lidt smør
½ l juleøl (jeg brugte den fra Gourmetbrygeriet)
3-4 gulerødder i tykke skiver
4-5 rødløg i både
2 stykker kanel
2-3 stjerneanis
3-4 friske laurbærblade
1 tsk hvide peberkorn
1 liter rødbedesaft
salt

Okseboven svitses i lidt smør på en stegepande – sørg for at stege den på alle sider. Læg gulerødder, rødløg, stjerneanis, laurbærblade og peberkorn i römertopfen (husk at lægge begge dele af lerfadet i blød i koldt vand i mindst ti minutter, inden du skal bruge det). Hæld juleøllen i og læg forsigtigt okseboven i römertopfen, inden du lægger låget på. Stil römertopfen i den kolde ovn og skru temperaturen op på 150 grader. Stegen fik ca. 3 timer, inden jeg pillede den ud. Imens havde jeg kogt rødbedesaften ind (den fik ca. en halv time i en kasserolle på komfuret), så den var reduceret til ca. 2 dl rødbedesirup, og den penslede jeg stegen med og satte römertopfen – uden låg – ind i ovnen igen i ca. 10 minutter ved 200 grader. Hvis jeg havde stået i en situation, hvor jeg havde portionsanrettet maden, ville jeg i stedet have brugt siruppen til sirlige snørklerier på tallerknerne.

Min oksebov i römertopf blev drysset med lidt salt og skåret i skiver. Bouillonen, som lå tilbage i römertopfen, blev serveret ved siden af som dyppelse til risene.

Jeg serverede også en salat til mine oksebov i römertopf.

Den bestod af fintsnittet romaine salat med tynde ‘tændstikker’ af hvide gulerødder (fundet i Føtex – hvor er det fedt, at supermarkederne er begyndt at variere grøntsagsudbuddet lidt mere!) og tynde skiver af bolsjebeder/stribede rødbeder.

Halloween-muffins med æbler, kanel og dadler

Halloween-muffins med æbler, kanel og dadler

Vores søndagsgæster blev udsat for ovenstående påfund om eftermiddagen – nemlig en omgang Halloween-muffins med alt godt fra gemmerne. Det betød blandt andet, at jeg fik eksperimenteret med at putte dadler i kagerne, da jeg lige havde otte tilbage i pakken – og det fungerede 

Marokkansk simremad – oksekød med svesker

Marokkansk simremad – oksekød med svesker

Tidligere på ugen kastede jeg mig atter over månedens benspænd og fandt en opskrift på oksekød med svesker fra ‘Mellemøstlige køkkener’, som jeg fik fra Klematis sidste år. Simremad forbinder jeg i høj grad med det marokkanske køkken, som har en lang række lækre simreretter 

Langtidsstegt vildand og figen-æbletærte

Langtidsstegt vildand og figen-æbletærte

Sidste weekend resulterede et kig i vores køleskab pludselig i en tre-retters menu! (her må jeg straks tilføje, at vores køleskab ikke er magisk eller indeholder færdigretter). Jeg havde nemlig en pakke enokisvampe, som skulle bruges samme dag, en vildand, der trængte til lidt godt selskab, og en rest tærtedej fra lidt tidligere på ugen, hvor jeg havde bagt en græskartærte med kanel. Sidstnævnte kan i øvrigt varmt anbefales, hvis du gerne vil bage en rigtig efterårstærte.

Enokisvampe er små, fine og lidt sarte svampe, som har en svag men delikat smag. De skal behandles nænsomt og er allerbedst, hvis de blot steges i lidt smør ved middelvarme. Det var præcis det, jeg gjorde, og derefter blev de lagt på smørstegt hvedebrød og drysset med salt, peber og frisk timian. En enkel men skøn forret her om efteråret.

Vildanden havde jeg fra min sædvanlige vildt-pusher. Vildænder er altid lidt ekstra spændende at tilberede, da du ikke ved, hvor ung eller gammel den er og derfor heller ikke ved, om kødet trænger til særbehandling. Jeg tog ingen chancer og gav den derfor en langtidsstegning i gryde sammen med noget æble-kirsebærsaft, som sang på sidste vers, samt tre syltede pigeonæbler, der også trængte til at blive brugt.

Langtidsstegt vildand

3-4 personer

en vildand
smør
3 syltede pigeonæbler (lavet fra samme opskrift som syltede paradisæbler)
3 friske laurbærblade
½ liter æble-kirsebærsaft
kviste af frisk rosmarin
salt og peber

Skær vildanden i fire dele og svits dem i en klat smør i en gryde. Skær pigeonæblerne i kvarte, fjern kernehuset og put de kvarte stykker i gryden sammen med resten af ingredienserne. Skru ned for varmen og lad det simre i 2½ time ved lav varme. Servér det sammen med kogte kartofler og fintsnittet spidskål vendt i hindbæreddike.

Andekødet blev ret mørt af denne behandling, og jeg undgik den tørhed, som vildtkød ofte kan få, fordi det er så magert. Vi drak i øvrigt en af de vine, som gemalen fik fra sit arbejde sidste jul – en Tommasi Il Sestante Ripasso 2008. Julevinene bliver altid valgt ud fra, at det skal passe til julemad, og jeg var spændt på, om denne vin ville passe til det magre vildandekød, men det gik fint, da vinen var ikke nær så sødmefuld og ‘fed’ i smagen, som tidligere år har budt på.

En spontan lyst til at udrydde ting i køleskabet fik mig som sagt også i gang med at bage en tærte. Her fik jeg også udryddet noget æblemos, som jeg havde til overs efter kogning af æblesirup – en af mine yndlingsmåder at bruge nedfaldsæbler på.

Figen-æbletærte

6-8 personer

halvdelen af tærtedejen fra græskartærte-opskriften
æblemos
4-5 friske figner
kanel
1 håndfuld valnødder, hakkede
æblesirup

Dejen rulles ud og lægges i et tærtefad. Spred æblemos ud, så det dækker tærtebunden og drys derefter kanel på. Fignerne skæres i både, der lægges oven på æblemosen. Drys derefter valnødderne ud over, og slut af med at dryppe lidt æblesirup ud over tærten. Bag tærten ved 200 grader i ca. 25-30 minutter.

Servér tærten sammen med creme fraiche.

Note: Frisk efterårstærte, som er forholdsvis let og en anelse syrlig (selvfølgelig afhængig af hvor meget æblesirup, du har brugt).

figen-æbletærte, figentærte, æbletærte, tærte, desserttærte, kage, dessert, hvedemel, smør, tærtedej, æblemos, æbler, figner, kanel, valnødder, sirup, æblesirup
Portvinssyltede blommer med kanel og stjerneanis

Portvinssyltede blommer med kanel og stjerneanis

Jeg har en vis svaghed for portvin og stjerneanis, så dem kombinerede jeg, da jeg lavede portvinssyltede blommer. Jeg fik for nylig fik en pose meget lækre sveskeblommer fra svigerforældrene, som egner sig fortrinligt til syltning. Portvinssyltede blommer 900 g sveskeblommer 500 g lys rørsukker