Tag: kål

Varm rødkål med solbær

Varm rødkål med solbær

I går var det juleaften, og hvad er en julemiddag uden rødkål? Jeg medbragte både en varm rødkål og en kold rødkålssalat, og vanen tro kunne jeg ikke lade være med at pille lidt ved denne klassiker. Varm rødkål er utrolig let at lave – 

2 anderledes rødkålssalater

2 anderledes rødkålssalater

Friske sprøde rødkålssalater er blevet hyppige gæster til julemiddagene i min omgangskreds de senere år, men udover den efterhånden klassiske udgave med rødkål, appelsiner og diverse tørrede eller friske bær, så er det faktisk utrolig sjældent, at jeg støder på rødkålssalater. Det er som om, 

Krondyrsdolmere med bacon og blomkålssalat med estragonpesto

Krondyrsdolmere med bacon og blomkålssalat med estragonpesto

Der kom krondyr på bordet den anden dag. Det er ellers ikke lige sæson for krondyrkød, men jeg er ved at rydde lidt ud i fryseren – der skal jo også være plads til isene – og her fandt jeg en pakke hakket krondyrkød, som jeg fik lyst til at eksperimentere lidt med. Da jeg samtidig også fandt en pakke bacon, så var det oplagt at lave krondyrsdolmere!

Dolmere er en mellemøstlig ret, der består af fars indpakket i vinblade. Her i Danmark kan man også få kåldolmere, som er dolmere hvor vinbladene er udskiftet, så når jeg så udskifter vinbladene med bacon, burde jeg egentlig kalde retten bacondolmere… meeen jeg syntes nu, at krondyrsdolmere var mere retvisende 🙂

Det er i øvrigt ikke første gang, at jeg har eksperimenteret med at putte krondyr i dolmere – jeg lavede på et tidspunkt vildtdolmere med savoykål.

Krondyrsdolmere med bacon

2 personer

300 g hakket krondyrkød
en pakke bacon (8 strimler)
salt og peber
timian
evt. lidt knust enebær
smør

Ælt krondyrkødet med krydderier – vær forsigtig med mængden af enebær – og form det til fire buttede pølser. Sno baconstrimlerne om farspølserne – brug to til hver – og sørg for, at baconen dækker farsen helt. På den måde er baconen med til at beskytte vildtkødet, så det ikke bliver stegt for kraftigt.

Smelt smør på en pande og læg det baconklædte farspølser på. Steg dem på alle sider ved mediumvarme, indtil baconen er blevet sprød.

blomkålssalat, salat, blomkål, kål, kålsalat, pesto

Lav en blomkålssalat til ved at rive eller finthakke noget blomkål (så meget som du nu vurderer, at to personer kan spise. Vær obs på at kål mætter meget!). Tag en håndfuld frisk estragon og hæld det i en skål sammen med en ½ dl lækker olivenolie og en halv håndfuld ristede peanuts. Tilføj også gerne et par spsk friskrevet parmesan. Blend det godt og vend estragonpestoen i blomkålssalaten.

Server krondyrsdolmerne med blomkålsalaten og et par friske tomater.

Hurtig og let sommermad!

Grillet kylling med citronsmør og spidskålssalat

Grillet kylling med citronsmør og spidskålssalat

Vi fik grillet kylling sidste weekend, da vi havde gæster. Til frokost fik de linsesuppe med grøntsagstopping, og om eftermiddagen var der chokolade-kakaokage med kokostopping, så aftensmaden, dvs. grillet kylling, blev serveret halvsent. Grillen drillede lidt, eftersom den friske vind slukkede grillstarteren flere gange, men 

Spareribs og nordisk coleslaw

Spareribs og nordisk coleslaw

Et par af de specialøl, jeg har købt, er i kategorien røgøl – dvs. en øl med tydelig smag af røg. Det er selvfølgelig en øl, der virkelig kan dele vandene, for den har en ret speciel smag og går bestemt ikke til al slags 

Stegt andebryst med varm salat af savoykål, brune champignoner og persillerødder

Stegt andebryst med varm salat af savoykål, brune champignoner og persillerødder

Jeg meldte mig for nylig til en mad-stafet hos Kunster på Køkkenbordet, hvor en anden deltager vælger fem ingredienser, som du skal bruge i maden. Der er ikke noget krav om, at de alle skal indgå i samme ret – men det synes jeg nu er det sjoveste. I sidste uge var det så min tur til at blive udfordret, og jeg fik følgende:

  • andebryst
  • persillerod
  • savoykål
  • pærer
  • svampe

Da svampesæsonen er på sit sidste, så valgte jeg brune champignoner, da de kan skaffes året rundt. Ingredienserne blev alle brugt i denne lækre frokostret i går.

Stegt andebryst med varm salat af savoykål, brune champignoner og persillerødder

2 personer

1 andebryst
salt og peber
smør
2 spsk hindbæreddike
3-4 blade savoykål
2-3 persillerødder
200 g brune champignoner
½ dl fløde
2 tsk pæresirup

Andebrystet ridses med en skarp kniv og gnides med salt. Steg anden på en pande i en god klat smør – start med skindsiden. Imens skrælles persillerødderne og skæres i tynde, korte stave. Savoykål-bladene lægges i en skål og overhældes med kogende vand. Lad dem stå i fem minutter og trække, inden du fisker bladene op og skærer dem i tynde strimler. Skær champignonerne i skiver.

Når andekødet er stegt, lægger du det på en tallerken og hælder hindbæreddike over. Lad det trække i fem minutters tid. Imens svitser du savoykål, persillerødder og champignoner på en pande i en klat smør. Efter et par minutter, når svampene er blevet bløde og saftige, hælder du fløde over og krydrer med salt og peber. Lad det koge lidt ind og anret det derefter på to tallerkener. Skær andebrystet i skiver og fordel det på tallerkenerne. Slut af med at hælde en smule pæresirup over grøntsager og/eller andekød.

Note: Den varme salat var et hit – og ikke kun på grund af fløden! Det var en skøn måde at få kål og rodfrugter på, hvor der stadig var masser af smag og struktur tilbage, og hvor savoykålen fik lov til at lyse op på tallerkenen. Jeg elsker det grønne element ekstra meget her i vinterhalvåret, hvor mange måltider ofte er brunrøde og knapt så smukke som sommerretterne. Jeg havde overvejet at putte pærestykker i den varme salat, men jeg kunne godt lide den frække detalje med pæresirup, så det gjorde jeg i stedet. Hvis du har mod på det, så brug friske pærestykker i – eller evt. æblestykker, som også vil egne sig godt.

Oprindeligt havde jeg planlagt at lave en hindbærsauce til retten, men da jeg først gik i gang i køkkenet, endte det som sagt lidt anderledes. Derfor valgte vi også at drikke første øl-udfordring efter maden, for smagsmæssigt matchede den slet ikke frokosten.

Jeg mindes ikke at have smagt hindbærøl før, og sandt at sige synes jeg heller ikke, at konceptet lyder særlig fristende, men nu er jeg stødt på kombinationen en del gange, og så skulle den prøves! Furesø Framboise Fra Nørrebro Bryghus har rød-orange farve og er en sødlig øl med tydelig smag af hindbær. Sødmen er nærmest slikagtig og har alligevel en smule bitterhed over sig. Det er en virkelig spøjs smagskombination, og den er mere interessant end velsmagende.

Jeg har en mistanke om, at det er et af de tiltag, som bryggerierne har gjort gennem de senere år for at få flere kvinder til at drikke øl. Det er selvfølgelig et forståeligt initiativ, for de fleste virksomheder vil gerne have mange og glade kunder, men da jeg har det fint med ølsmagen (så længe den ikke er bitter som pilsner eller fesen som hvedeøl), så er jeg sjældent imponeret over de nye tiltag. Jeg har dog en hindbærøl mere fra en anden producent, som jeg vil prøve en af dagene – så må vi se, om den passer bedre til mine smagsløg.

Andebryst med friske figner, balsamicoeddike og spidskål

Andebryst med friske figner, balsamicoeddike og spidskål

I sidste uge serverede jeg andebryst med friske figner, for svigerforældrene kom hjem fra en lang ferie sydpå, og de havde medbragt friskplukkede figner! Dem måtte jeg straks bruge i en ret, men i stedet for straks at sylte dem valgte jeg at lade dem 

Rodfrugtstærte og grøn salat med hvid aubergine og sød dressing

Rodfrugtstærte og grøn salat med hvid aubergine og sød dressing

Hm. Jeg kan se på det hele, at jeg kommer godt og grundigt bagud med bloggeriet de næste dage, da min kalender er proppet med aftaler, og flere madeksperimenter vil ligge i kø for at blive blogget. Men heller det end at jeg keder mig! 

Stuvet hvidkål med medister

Stuvet hvidkål med medister

Onsdag aften stod den på stuvet hvidkål, der blev serveret til kartofler samt medisterpølser fra Løgismose – denne gang med timian og æble-smag. Den var jeg til gengæld ikke så begejstret for, da de virkede federe end den udgave, jeg smagte første gang. Jeg surfede på nettet inden og fandt ud af, at opskrifterne var ret enkle og ens, så jeg sjussede mig frem til denne udgave.

Stuvet hvidkål

2 personer

300 g hvidkål
1½ dl mælk
1 spsk hvedemel
salt, peber og muskatnød

Hvidkålen fintsnittes og koges 7-8 minutter i letsaltet vand – brug kun, så det lige dækker kålen. Mælk og hvedemel rystes godt sammen og blandes i hvidkålen, og det simrer videre et par minutter. Smag kålen til med salt, peber og muskatnød.

Note: Stuvet hvidkål er meget mild i smagen og bør kunne spises af de fleste. Jeg puttede en god portion krydderier i, men det gjorde ikke det store udslag i smagen – den var stadig meget mild og venlig.

Bagt blomkål med basilikumpesto

Bagt blomkål med basilikumpesto

Aftensmåltidet blev i dag inspireret af en opskrift fra seneste udgave af Mad!. Hverken gemalen eller jeg er store fans af blomkål, men jeg havde for nylig bestemt mig for at lave et eller andet med denne oversete grøntsag, og valget faldt så på denne