Jeg går straks i gang med månedens gelé-benspænd, og første eksperiment er disse geléshots med appelsin og Cointreau. De er inspireret af de Tequila Jelly Shots, jeg tidligere har lavet, men nu tænkte jeg, at benspændet var en fin anledning til at lave en sjov …
Som du måske har bemærket, har jeg primært serveret øl sammen med de texanske retter den sidste måneds tid (udover vand og/eller sodavand). I Texas er man nemlig ret glade for øl, og det har ærgret mig lidt, for jeg havde også sat næsen op …
Sommer, sol og sangria – det lyder godt, ikke sandt? De solrige og varme sommerdage indbyder til sommerdrinks, så jeg lavede sangria, da vi havde gæster i fredags. Inden vi gik i gang med at bage pizzaer på grillen, serverede jeg denne klassiske drink, som tilsyneladende findes i rigtig mange varianter. Så vidt jeg ved blev sangria originalt lavet på (spansk) rødvin, frugt, en form for sødestof og brandy. Drinken har dog udviklet sig meget siden da, og jeg er derfor stødt på sangria-udgaver, der også kan indeholde appelsinjuice, sukker, vodka, ananas, jordbær, kanel eller cider.
Jeg valgte at lave en relativ sød og mild sangria, hvor alkoholen ikke er så tydelig i smagen. Jeg undgik også at bruge appelsinjuice, da jeg godt ville have, at drinken havde en smuk rød farve. Jeg havde egentlig planlagt at bruge Cointreau, men jeg er stadig ikke kommet forbi et supermarked, der har det, så jeg tyede til min appelsinlikør.
Sangria
ca. 5 personer
1 flaske rødvin – mediumkraftig og gerne spansk ½-1 dl sukkersirup eller evt. honning ½ dl gin 1 økologisk appelsin 1 økologisk lime 2-3 spsk Cointreau eller appelsinlikør 2 dl danskvand knuste isterninger
Bland rødvin, sirup, gin og appelsinlikør aftenen før, at du skal bruge det. Lad det trække i køleskabet natten over. Skræl appelsinen med en urtekniv eller tyndskræller og del appelsinstrimlen i fem dele. Pres derefter appelsinen og rør det i rødvinsblandingen sammen med danskvandet.
Fyld fem glas halvt op med knuste isterninger. Fordel din sangria i de fem glas og put et stykke appelsinskræl i hver. Skær limefrugten i meget tynde skiver og stik skiverne i glassene. Servér med det samme.
Note: Sangria er en dejlig sommerdrink, hvis smag du let kan justere, så den passer til dine smagsløg. Vil du have den sødere, tilføjer du blot mere sirup eller honning, vil du have en tydelig alkoholsmag, skruer du op for alhokolen og holder lidt igen med danskvandet.
Sol, sommer og søde drinks! De sidste par dage har jeg eksperimenteret med ananasdrinks, som er testet på gemalen og gæster. Den første ananasdrink fik jeg inspiration til, da jeg kiggede i kogebogen ‘Cocktails’, men jeg måtte erstatte Cointreau med en hjemmelavet appelsinlikør, eftersom jeg …
Nu har jeg atter fundet en af drink-klassikerne frem. For et par dage siden lavede jeg denne pimpede udgave af White Lady – en ret enkel drink bestående af gin, Cointreau og citronsaft. Jeg fandt opskriften i et lille drinkhæfte, men valgte at bruge en …
I går havde jeg gæster om eftermiddagen, og de skulle selvfølgelig forkæles med et stykke kage, og det blev til denne chokoladekage med flødeost. Inspirationen fandt jeg hos Louise Lorang, men jeg fandt dog ud af, at jeg manglede et par ingredienser. Jeg improviserede derfor en del, og resultatet blev denne bløde, saftige chokoladekage med flødeost med et strejf af appelsin.
Smelt smør og chokolade i en gryde og tag det derefter af komfuret. Pisk æg og sukker i en skål, til det er en luftig masse. Tilsæt den smeltede chokolademasse og pisk det. Bland mel, vanilje og kakaopulver i en separat skål og hæld det derefter i chokolademassen. Rør det grundigt sammen og rør derefter Cointreau i.
Hæld flødeost, sukker, æggeblomme og vaniljesukker i en anden skål og pisk det med en elpisker.
Smør en form på ca. 20 x 25 cm og hæld chokolademassen i formen. Læg teskefulde af flødeostemassen oven i chokolademassen og tryk dem let ned i kagen. Træk evt. en kniv rundt i formen, så flødeosten fordeles mere. Bag kagen ved 175 grader i 35-40 minutter.
Når kagen er bagt, lader du den køle lidt af, inden du sætter den i køleskabet. Den har godt af at ‘sætte sig’, så lav den gerne dagen før og husk at tage den ud af køleskabet en halv time inden, at du vil servere den, så den stadig er kølig men ikke køleskabskold.
Note: Denne chokoladekage med flødeost er en lækker og nærmest konfektagtig kage, som har en god sødme fra chokoladen og et frisk strejf fra flødeosten. Appelsinsmagen er diskret og går godt sammen med chokoladekagen.
I går var vi til påskefrokost, hvor vi medbragte stegte, marinerede sild, rådyrsleverpostej, syltede rødbeder, en salat med romanesco-kål og andre gode sager (den blogger jeg nok om en anden dag) – samt lidt påskekonfekt! Ok bortset fra farven på det øverste billede så var …
På sådan en lille-fredag er det oplagt at blogge en drink, og her faldt valget på en rabarber-cosmopolitan. Det er en drink, der helt klart bør nydes på terrassen, og det gjorde vi i ferien en solrig aften. Jeg mener, jeg hørte om grundideen til …
Her er anden del af den fem retters menu, vi lavede i søndags. Jeg mente, at grill-benspændet skulle afrundes behørigt, og da jeg tidligere har lavet pulled pork, var det derfor tid til pulled beef. Da jeg var på indkøb to dage før, kunne jeg dog ikke få fingre i hverken oksefilet og oksetykkam, så jeg måtte bruge en livline og spurgte Klidmoster over sms, om oksebov også kunne bruges – det havde supermarkedet nemlig. Svaret var heldigvis positivt, så den kom med hjem og blev marineret.
Pulled beef
5-6 personer
1,1-1,2 kg oksebov Marinade af 2 dl bbq-sauce og 3-4 spsk lakridssirup 1 øl (Rise Valnød)
Gnub kødet godt ind i marinaden og to dage før, at du vil spise den. Pak den godt ind i fryseposer og læg den i køleskabet i et ½-1 døgn. Pak den ud af plastikposerne og smid den på grillen, så den får ca. 10 minutter på hver side. Dette giver en fin skorpe og samtidig noget grillsmag til kødet. Vi har ikke en grill, som kan holde konstant temperatur så længe, som det normalt tager at lave pulled beef, så jeg fandt i stedet vores römertopf frem og lod den stå i ‘blød’ i vand i ti minutter. Derefter lagde jeg kødet i römertopfen og hældte en god halv- eller helkraftig øl ned til den – ikke en eller anden fesen pilsner. Låget blev lagt på römertopfen, og så kom den i ovnen, hvor temperaturen blev sat til 110 grader.
Jeg satte den i ovnen kl. 21.00 aftenen før, at den skulle spises, og jeg kunne næste formiddag se i øjnene, at jeg havde været lige vel pessimistisk på vores römertopfs vegne, for allerede kl. 10.00 nåede kødets kernetemperatur op på 97 grader – dvs. at kødet var færdigt! Nu skulle jeg først bruge det om aftenen, så jeg hældte noget af saften over kødet, lagde låget på igen og skruede temperaturen med til 100 grader. Derfor – hvis du sætter sådan et projekt over aftenen inden, kan du med fordel bruge det til frokost næste dag!
Kødet havde det dog fint, da vi skulle bruge det til aftensmaden, og var så mørt, at det faldt fra hinanden, bare vi blinkede til det. Samtidig var det utrolig velsmagende og overraskede positivt, for jeg troede faktisk ikke, det kunne komme på højde med pulled pork – men det kunne det!
Kødet blev vendt i lidt af saften, der var tilbage i römertopfen, og anrettet på savoykålblåde med et drys frisk timian og sammen med gulerodsskiver, kogt perlespelt vendt i ricotta samt en spidskålsalat vendt i bornholmsk sennep og med et drys mandelflager.
Inden desserten var der plads til et par ostehapsere. Her var jeg faktisk en anelse uhøflig, da jeg udmærket ved, at både gemalen samt den ene af gæsterne ikke bryder sig om ost, men da både min onkel rejsende Mac og jeg er ret vilde med ost, så har jeg en hemmelig mission om at vise de to herrer, at ost kan være ganske skønt.
Af samme grund var osteudvalget i den milde ende. Der var en knaldorange cheddar, en knaldrød tomatpesto-ost samt brændevinsknude-osten, som ikke smagte af brændevin – men havde en fin salt smag og mindede mere om en lidt blødere og mildere udgave af Prima Donna-osten.
Til ostene blev der serveret tynde kiks med spidskommen og et par andre krydderier samt timiankrydrede sorte oliven og portvinsmarinerede valnødder. Jeg blev heldigvis tilgivet af osteskeptikerne, da det viste sig, at ostene faldt i deres smag.
Margaritamousse
4 personer
rørsukker æggehvide 4 blade husblas 150 g rørsukker 200 g creme fraiche 80 g flødeost 1 dl fløde grøn pasta- eller frugtfarve ½ dl tequila ½ tsk Cointreau 1,25 dl friskpresset limesaft
Hæld æggehvide i én frokosttallerken og rørsukker i en anden. Tag hvert cocktailglas og dyp først glaskanten i æggehviden og derefter i rørsukkeret. Sørg for at rotere det et par gange i sukkeret, så det bliver godt fordelt på kanten. Stil glassene til side, så de kan tørre.
Læg husblassen i koldt vand i ti minutter. Pisk i mellemtiden rørsukker, creme fraiche, fløde og flødeost, indtil sukkeret er opløst, og massen bliver luftig. Tilsæt lidt grøn farve – her holdt jeg dog ikke tilbage, da jeg godt ville have en pangfarve – og pisk igen. Tilsæt tequila, Cointreau og limesaft.
Tag husblassen op af vandet og knug den let. Smelt den forsigtigt over et vandbad eller i mikrobølgeovnen og lad den køle en smule af. Tag lidt af den lysegrønne masse og rør den ud i husblassen og tilsæt derefter husblassen til resten af den grønne masse og rør grundigt. Fordel det i de fire cocktailglas og stil dem i køleskabet i 2-3 timer, så moussen stivner. Pynt med en paraply ved serveringen.
Note: Jeg lavede følgende ændringer i forhold til den oprindelige opskrift, som jeg fandt i et lille desserthæfte, jeg har liggende: Jeg dyppede glaskanterne i æggehvide i stedet for vand, da sukkeret så sidder bedre fast. Samtidig justerede jeg mængderne i opskriften, så der blandt andet kom lidt mere tequila i, og så udelod jeg appelsinsaft og revet limeskal, som opskriften ellers også inkluderer. I den oprindelige opskrift skal man tilsyneladende også bruge fløde, men der er ikke angivet hvor meget, så her gættede jeg på en dl, og det fungerede fint i min udgave.
Det var en ret flot og festlig dessert, og så havde den en spændende syrlighed og sødme på samme tid. Meget frisk og med en tydelig tequilasmag, uden at den blev sprittet.
Djævlekylling er en ret, jeg er stødt på i flere kogebøger og opskriftssamlinger med italiensk mad. Den kan tilberedes både i gryde og på grill, men når nu vejret er til det, så skulle det selvfølgelig være på grill, så retten for alvor kunne leve …