Nye sjove madoplevelser
Vi har haft gæster flere gange i påsken, og de skulle selvfølgelig have dessert, så jeg bagte denne nøddekage, som jeg fandt i ‘Trine Hahnemanns Køkken – morgen middag aften’. Jeg lavede en række ændringer såsom at udelade smørcreme, øge ganachemængden samt tilføje salt. Nøddekage …
Jeg havde nogle appelsiner liggende, som var begyndt at tørre lidt ind, så jeg tænkte, at de ville være gode at bruge i en citrusdrink. Jeg har nemlig tidligere lavet en citrusdrik om vinteren, hvor man rigtig kan slå sig løs med masser af citrusfrugter, …
Julen er ovre, men det er stadig muligt at lave en juledrink på resterne fra julefrokosterne. Det er jo synd at smide gode sager ud, og da gemalen og jeg havde snaps til overs fra julefrokosten, måtte jeg tage idéhatten på og finde på noget, at bruge den til. Ingen af os drikker nemlig snaps. Men så opstod ideen til denne juledrink, hvor jeg har kombineret snaps og kirsebærlikør med en lille smule cointreau. Pynten er dog IKKE en grangren (selvom det ligner) men en lille rosmarinkvist 🙂
Vi brugte en Brøndums snaps og en mild kirsebærlikør. Bruger du en kraftig kirsebærlikør, vil jeg anbefale, at du bruger lidt mindre.
1 drink
2 cl kold snaps
1-2 cl kold kirsebærlikør (afhængig af, hvor kraftig den er)
½ cl cointreau
2 isterninger
1 rosmarinkvist
Hæld snaps og kirsebærlikør i et lille glas, der gerne må have stået i fryseren i en halv time inden. Glasset skal være mindre end 1 dl. Rør rundt og smag til med cointreau. Put et par isterninger i sammen med en rosmarinkvist. Servér med det samme.
Note: Denne juledrink er en kraftig sag. Er du ikke normalt til snaps, bør du prøve denne drink, hvor snapsesmagen bliver dæmpet af kirsebærlikøren og cointreauen. Den har både en fin sødme og et let krydderurtestrejf.
Jeg kan jo ikke have et benspænd med vinter-cocktails uden også at have en syrlig citron-cocktail med på programmet! Denne drink, som jeg har døbt Fresh lemon, er til dig, der elsker citroner og syrlighed. Den kan drikkes året rundt, men jeg tænkte, at den …
Denne juledrink har jeg døbt julekys, for den er sød og smager lidt af jul. Og hvem vil ikke gerne have et julekys? Drinken består af en sød mousserende vin – gerne en Moscato d’asti – cointreau og granatæblekerner. Jeg brugte denne her fra supermarkedet, …
Jeg kan huske, da jeg sidste år læste om en jule-sangria hos Fru Kofoeds Køkken. Jeg var ret vild med ideen, så nu hvor jeg laver vinter-cocktails her i december, var det jo oplagt at kaste sig over dette projekt. Det er ikke bare en dejlig juledrink men også et glimrende bud på en velkomstdrink til julefrokosten eller juleaften.
Jeg skelede til Fru Kofoeds opskrift på julesirup, men skruede lidt op for nogle af krydderierne, mens resten af min jule-sangria blev freestylet.
Julesirup:
1 dl rørsukker
1 dl vand
3 kanelstænger
1 tsk vaniljepulver
4 hele kardemommekapsler
4 hele allehånde
4 hele nelliker
2 hele stjerneanis
1 flaske kold kraftig rødvin
4 dl kold tranebærjuice
1 dl julesirup
½-1 dl cointreau
½ dl kirsebærvin
1 øko-appelsin
isterninger
evt. ekstra kanelstænger til pynt
Lav julesiruppen nogle timer eller evt. dagen før. Her hælder du alle ingredienserne i en lille gryde og varmer det op, til det småsimrer. Lad det simre i fem minutter og sluk så for komfuret. Lad siruppen trække i minimum et par timer og gerne et døgn.
Hæld julesiruppen i en stor skål sammen med rødvin, tranebærjuice, cointreau og kirsebærvin. Smag til, så den passer til dine smagsløg ved enten at tilføje mere vin, juice, cointreau og/eller kirsebærvin. Fyld et glas halvt med isterninger og hæld din jule-sangria over. Pynt med en skive appelsin og evt. en kanelstang. Servér din jule-sangria med det samme.
Note: Smagen på denne jule-sangria kan variere, da det kommer an på hvilken rødvin, du bruger. Denne udgave var til den friske side, men havde dog stadig en del sødme fra de to slags spiritus.
Vi får grillet en del for tiden, men det var nu stegepanden, der blev fundet frem, da jeg lavede flamberede pandekager i går. Jeg overvejede at lave de klassiske franske crepes suzette, men da det ikke er appelsinsæson, valgte jeg at lave en mere enkel …
Jeg må indrømme, at jeg er pænt træt af det kolde forår, så i ren protest mixede jeg denne appelsindrink her til aften! Så var der også noget dejligt at nippe til, mens jeg bagte hveder. Orange Dream er en sød appelsindrink med et letbittert …
Jeg er allerede i gang med mit ild-benspænd, og første eksperiment er en flammedrink – nemlig en B-52, der kan laves i en ‘ildudgave’, hvor man sætter ild til den!
I den oprindelige B-52 bruger man Grand Marnier, mens man i mere moderne versioner ofte tyr til Cointreau. Jeg valgte sidstnævnte samt at udskifte den almindelige Bailey’s med chokoladeudgaven.
1 drink
1 dl Kahlua
1 dl Bailey’s
1 dl Cointreau eller Grand Marnier
Tag et shotglas – et ildfast, hvis du vil sætte ild til drinken – og sørg for at måle, hvor meget glasset kan indeholde (hvis det kan indeholde 6 cl, skal du dele dette tal med tre – dvs. du i så fald skal bruge 2 cl af hver af de tre slags alkohol). Hæld Kahlua i glasset. Hold en teske tæt på overfladen af Kahluaen og hæld forsigtigt Bailey’s på bagsiden af skeen, så det glider forsigtigt ned i glasset og lægger sig som et lag oven på Kahluaen.
ILDUDGAVEN: Hvis du vil lave ildudgaven af en B-52, så skal du huske at varme det øverste lag alkohol op først (dvs. Cointreau eller Grand Marnier). Her hælder du alkoholen i en lille kasserolle og varmer det forsigtigt op. Når alkoholen begynder at dampe, skal du bruge den med det samme, da du ellers risikerer, at alkoholen når at fordampe, inden du får hældt spiritussen i glasset. Sørg også for, at alkoholen når helt op til glassets kant, da der så er mindre risiko for, at glasset bliver overophedet og sprænger.
Brug skemetoden til også at hælde Cointreau oven på. Har du varmet denne alkohol op, kan du nu sætte ild til den med en tændstik. Drik derefter hurtigt din B-52 gennem et metalsugerør ELLER nyd synet et øjeblik og sluk så ilden med en tallerken eller noget andet fladt, der kan kvæle ilden.
Note: Kahlua, Bailey’s og Cointreau er uden tvivl en herlig kombination, men det er også ganske forståeligt, at den serveres som shot, da det er en heftig sag – både alkoholmæssigt og smagsmæssigt. Flammeudgaven er lidt tricky at lave, men det er en sjov gimmick. Jeg kan dog bedst lide den klassiske udgave af en B-52, for flammeudgaven bliver en tand sødere og lidt vammel, da drinken – på grund af opvarmningen – så er lunken.
Det er dagen før dagen, så jeg er ved at lave det sidste juleslik – blandt andet dette frugtflæsk med appelsin. I anledning af månedens gelé-benspænd tænkte jeg, at det var oplagt at eksperimentere med denne juleklassiker. Jeg brød mig ikke om det som barn, …