Tag: blommer

Blommetærte med rom

Blommetærte med rom

Gemalen spurgte den anden dag, om ikke det var længe siden, at jeg sidst havde bagt kage til ham… *hint hint*… og efter en kort betænkningstid besluttede jeg mig for, at han skulle da have en kage. Ikke kun fordi jeg elsker at forkæle ham, …

Græsk kaninret i tomatsauce

Græsk kaninret i tomatsauce

I forbindelse med mit græske benspænd spurgte jeg selvfølgelig min græske ven om hvilke retter og opskrifter, hun kunne anbefale, og her sendte hun mig blandt andet linket til My Little Expat Kitchen, som blogger om græsk mad. Her fandt jeg en spændende græsk kaninret …

Blommelagkage med hvid chokoladecreme

Blommelagkage med hvid chokoladecreme

Da min svigerfar holdt fødselsdag sidste weekend, medbragte jeg denne blommelagkage med hvid chokoladecreme. Jeg havde fundet en pose hjemmedyrkede Victoria-blommer frem fra fryserens gemmer, som jeg kogte til en syrlig kompot og derefter kombinerede med hjemmebagte lagkagebunde og en mild og dejlig hvid chokoladecreme.

Blommelagkage

Du skal bruge:

  • en portion lagkagebunde
  • en blommekompot lavet på 600 g blommer, 150 g rørsukker og 1 stjerneanis
  • en portion hvid chokoladecreme
  • evt. lidt mørk rom eller portvin
  • farvet glasur og sukkerkugler

Jeg foreslår, at du laver denne blommelagkage dagen før, at den skal spises, så den kan nå at ‘trække smag’.

Start med at lave den hvide chokoladecreme. Mens den køler af i køleskabet, sætter du blommekompotten over. Den skal simre i 15-20 minutter, og imens kan du gå i gang med lagkagebundene. Både blommekompot og lagkagebunde skal køle helt af, inden du går i gang med at samle lagkagen. Husk at fjerne stjerneanissen fra blommekompotten!

Når den hvide chokoladecreme har kølet af i mindst fem timer, pisker du den, indtil den er blød og cremet. Flæk derefter lagkage-kagen to gange, så du får tre lagkagebunde i alt. Læg den nederste lagkagebund på et lagkagefad og dryp den evt. med mørk rom eller portvin. Smør halvdelen af blommekompotten ud på bunden. Fordel en tredjedel af den hvide chokoladecreme oven på og læg dernæst den midterste lagkagebund på den hvide chokoladecreme. Gentag processen fra før – dryp bunden med alkohol, fordel den anden halvdel af blommekompotten og derefter endnu en tredjedel af den hvide chokoladecreme. Læg den øverste lagkagebund oven på og tryk forsigtigt lagkagen sammen, så kompot og chokoladecreme fordeler sig jævnt i lagkagen. Dæk den til med husholdningsfilm og stil den i køleskabet natten over.

Tag en fugtig klud og gør fadet omkring lagkagen rent for krummer og rester af creme. Rør dernæst en glasur af flormelis, lidt blødt smør samt evt. lidt pastafarve og smør glasuren ud over lagkagens top. Drys sukkerkugler på den næsten færdige blommelagkage. Smør resten af den hvide chokoladecreme på siden af lagkagen.

Husk at tage lagkagen ud af køleskabet mindst en halv time før, at den skal spises, så den ikke er for kold, når den serveres.

Note: Jeg valgte at lave en forholdsvis syrlig blommekompot til denne blommelagkage, så blommerne kunne give noget modspil til den milde og sødmefulde chokoladecreme. Du er dog velkommen til at putte mere sukker i blommekompotten, hvis du gerne vil have en ret sød blommelagkage.

Abrikostærte samt blommetærte med mandelflager

Abrikostærte samt blommetærte med mandelflager

I dag var vi til min svigermors fødselsdag, og jeg havde medbragt to tærter – en med abrikoser og kandiserede violer og en blommetærte med mandelflager. Jeg brugte den søde tærtebund, jeg tidligere har brugt i blandt andet blomme-blåbærtærten med mascarpone, og så kombinerede jeg …

Blomme-blåbærtærte med mascarpone

Blomme-blåbærtærte med mascarpone

Jeg skulle bruge en kage den anden dag, da jeg havde gæster, og der kom jeg til at tænke på en kirsebærtærte, som jeg så hos Himmelske kager på et tidspunkt. Jeg havde dog mere lyst til at lave en kage med blommer, men hvorfor …

Stærk blommechutney og surtsyltede stikkelsbær

Stærk blommechutney og surtsyltede stikkelsbær

Efteråret er lige om hjørnet, og de første visne blade er allerede begyndt at danse omkring i haven. Det er nu, du hiver sylteglassene frem og brygger, koger og tørrer, så du hele vinteren kan finde et glas hjemmelavet marmelade, chutney, saft eller sirup frem, når du har lyst til at skud af sommerens sødme og varme.

Jeg elsker at sylte – bare tjek alle de tidligere sylteopskrifter – så jeg har allerede været i gang de sidste par uger. Det er blandt andet blevet til æblesmør, æblesirup og blommemarmelade med kanel, men jeg syntes også, der manglede noget tilbehør til kødretter, så i sidste uge eksperimenterede jeg med blommechutney og surtsyltede stikkelsbær. Den første var 100% freestyle, mens stikkelsbærrene var noget, jeg havde set i et gammelt blad på et tidspunkt. Jeg kunne dog ikke huske de præcise mål, så jeg måtte sjusse mig lidt frem.

Blommechutney

ca. 15 blommer – jeg brugte hjemmeplukkede Victoriablommer, der er milde og søde
1½-2 dl rørsukker
1 dl vand
½ dl æblecidereddike
1 medium rødløg skåret i tynde både
1½ tsk fennikelfrø, ristede
1 dl lyse rosiner
1 tørret chili

Blommerne udstenes og skæres i kvarte, inden de hældes i en gryde sammen med vand og rørsukker. Det bringes i kog, og når sukkeret er opløst, tilsættes resten af ingredienserne. Når det atter kommer i kog, skrues der ned for varmen, og det står og simrer under låg i ca. en halv time. Hæld din blommechutney på skoldede glas.

Note: Jeg havde tilsyneladende fået fat i en småhidsig chili, for min blommechutney blev ret stærk, så jeg tror, jeg vil prøve at kombinere den med indisk mad på et tidspunkt. Eller måske en god bøf, der skal have en forskrækkelse? Hm… Men ellers en rigtig skøn blommechutney, hvor de søde blommer går godt med de stærke krydderier.

surtsyltede stikkelsbær, syltede stikkelsbær, syltning, stikkelsbær, eddike, hvidvinseddike, rørsukker, nelliker, chili, dild, peberkorn

Surtsyltede stikkelsbær

450-500 g stikkelsbær
1½ spsk salt
2½ dl vand
2½ dl eddike

Kogelage:
2½ dl hvidvinseddike
3 dl rørsukker
3 nelliker
1 tørret chili
3 dildkviste
6 sorte peberkorn

Skyl stikkelsbærrene og nip blomsterne af dem. Vend dem forsigtigt i salt og lad dem trække et par timer, inden du skyller saltet af stikkelsbærrene. Bring vand og eddike i kog og hæld stikkelsbærrene i. Lad det koge op et øjeblik, inden du atter skyller stikkelsbærrene.

Hæld nu alle ingredienser til kogelagen i en gryde og bring det i kog. Hæld stikkelsbærrene i og lad det koge op et øjeblik. Hæld stikkelsbær og kogelage i sylteglas, som du inden har skoldet og skyllet med en sjat vodka. Skru låg på og sæt dem i køleskabet. Kan spises som surt tilbehør til steg.

Note: Jeg har kun nippet til disse, mens de stadig var lune, men de virker lovende, så jeg glæder mig til at afprøve dem til et stykke kød.

Blommemarmelade med kanel

Blommemarmelade med kanel

Tidligere på ugen faldt jeg over nogle store, mørkerøde, og saftige blommer hos en af grønthandlerne, og sådan en pose måtte straks med hjem. Da jeg havde nydt et par stykker i rå udgave, blev resten af frugterne skyllet og udstenet, inden de blev kogt …

Salat med røget gedekød og mandler, langtidssimrede andelår med blommer

Salat med røget gedekød og mandler, langtidssimrede andelår med blommer

De seneste dage har gemalen og jeg holdt efterårsferie sammen, og der har heldigvis både været tid til praktiske og pjattede ting. Vi fik ovenstående salat til frokost i går, og da den består af flere specialvarer, kan den godt være lidt svær at efterligne, …

Portvinssyltede blommer med kanel og stjerneanis

Portvinssyltede blommer med kanel og stjerneanis

Jeg har en vis svaghed for portvin og stjerneanis, så dem kombinerede jeg, da jeg lavede portvinssyltede blommer. Jeg fik for nylig fik en pose meget lækre sveskeblommer fra svigerforældrene, som egner sig fortrinligt til syltning.

Portvinssyltede blommer

900 g sveskeblommer
500 g lys rørsukker
1½ dl portvin
½ dl eddike
1 dl vand
3 stjerneanis
½ tsk vaniljeekstrakt
1 stang kanel

Halvér blommerne og fjern stenene. Varm resten af ingredienserne op og put derefter blommerne i. Lad dem simre i ca. 10 minutter og tag derefter blommerne op med en hulske og hæld dem i et skoldet glas. Lad lagen koge et til to minutter mere og hæld det over blommerne. Opbevar glasset køligt.

Note: Jeg spiste en af de portvinssyltede blommer, da de var kølet helt af, og den var både mild, sød og ret krydret på samme tid. Stjerneanis træder tydeligt frem, så du kan evt. overveje at nøjes med at bruge to stk., hvis du ikke er lige så vild med det som jeg er. Blommerne vil egne sig fint til vaniljeis eller som tilbehør til (hvid) chokolademousse eller oste. I øvrigt behøver du ikke at bruge husets bedste portvin til lagen – en almindelig supermarkedsportvin er også ok.

Blommekage

Blommekage

Trænger du ikke til en saftig og lækker blommekage? Denne blommekage er inspireret af en kage, jeg så i et Feminablad for nogle år siden. Her valgte jeg dog at bruge mere stjerneanis og flere blommer og så udskiftede jeg noget af rørsukkeret med brun …