Avocado fries – avokadofritter

avocado fries, fried avocado, avokadofritter, friturestegt avokado, avokado, hvedemel, æg, æggeblommer, rapsolieDa jeg faldt over avokadofritter i kogebogen ‘The Texas Food Bible’, så tænkte jeg straks “hold op, hvor lyder det skørt – det må jeg prøve!”.

Friturestegte avokadoer… ja, hvorfor ikke? Det er ret let at lave, og disse avokadofritter kan enten spises, som de er – evt. kombineret med en sauce – eller de kan bruges som tilbehør til andre retter såsom True Texas Chili.

Jeg freestylede over opskriften, jeg stødte på i kogebogen, og så lavede jeg en lille portion avokadofritter, hvilket vil sige to store fritter (eller fire små) til hver person. Kogebogen anbefaler dog det dobbelte.

Du skal bruge én moden avokado, som du skære i fire brede både eller otte smalle både.

avocado fries, fried avocado, avokadofritter, friturestegt avokado, avokado, hvedemel, æg, æggeblommer, rapsolie, tempuradejDernæst skal du lave en tempuradej. Pisk en æggeblomme og tilsæt derefter en dl iskoldt vand lidt efter lidt. Bagefter tilsætter du en spsk hvedemel og rører den grundigt ud i æggeblandingen, inden du rører endnu en spsk hvedemel i dejen.

Vend avokadostykkerne i tempuradejen…

avocado fries, fried avocado, avokadofritter, friturestegt avokado, avokado, hvedemel, æg, æggeblommer, rapsolie… og vend dem derefter i rasp (du skal bruge 1½-2 dl rasp). Sørg for, at avokadoerne er helt dækkede af dejen og raspen. Læg avokadostykkerne i en plastikbøtte og sæt dem i fryseren i mindst to timer.

Når du skal bruge dine avokadofritter, tager du blot plastikbøtten ud af fryseren. Varm 6-8 dl rapsolie op i en lille dyb gryde. Tjek om olien er klar ved at stikke den ene ende af en tændstik (den uden svovl) ned i olien. Hvis der straks kommer små bobler omkring tændstikken, så er olien klar. Steg avokadostykkerne i olien.

Note: Det var et ret interessant eksperiment, og disse avokadofritter smagte såmænd udmærket, men jeg synes dog også, at det er lidt overkill at friturestege avokadoer. De smager simpelthen så godt, når de er friske, at der ikke er nogen grund til at pille yderligere ved dem.

Spinat-smoothie og spinat-kartoffelsalat

spinat-smoothie, smoothie, spinat, cashewnødder, banan, nødder, citroner, mynte, æblejuice, sesamfrøDa jeg valgte månedens lege-benspænd, vidste jeg med det samme, at jeg skulle lave en smoothie på grøntsager. Det er som sådan ikke noget nyt og revolutionerende – det er der mange andre, der har gjort før mig – men selvom jeg elsker smoothies, så har jeg altid afholdt mig fra at lave grøntsags-smoothies. Jeg kan ikke helt forklare hvorfor – måske fordi jeg frygtede, at jeg ikke ville kunne lide det? Det er ellers en rigtig god og let måde at lave et mellemmåltid på, og de kan varieres lige så meget som bær- og frugtsmoothies kan.

Jeg endte med at lave en spinat-smoothie, hvilket blev til en smuk grøn sag.

Spinat-smoothie
et stort glas

en stor håndfuld frisk spinat
½ frossen banan
5 mynteblade
½ dl usaltede cashewnødder
1 dl vand
1 dl æblejuice
citronsaft
evt. lidt salt
evt. lidt honning

Start med at blende cashewnødderne. Tilsæt derefter spinat, banan, mynteblade, vand og æblejuice og blend det til en ensartet spinat-smoothie. Smag til med citronsaft og evt. lidt honning og/eller salt. Pynt med sesamfrø og drik den med det samme.

Note: Spinat-smoothie er et sjovt koncept – og så mætter den overraskende meget! Jeg var godt nok ikke vanvittig sulten den aften, jeg lavede den, men jeg blev helt mæt af at drikke den, så min spinat-smoothie endte med at være min aftensmad den dag.

Jeg valgte at bruge æblejuice i smoothien for at få lidt sødme i smagen, men du kan også lave smoothien kun på vand eller på rismælk, soyamælk eller – hvis du vil have en mere syrlig version – på tykmælk eller yoghurt (her skal du så bruge halvt tykmælk/yoghurt og halvt vand).

spinat-lartoffelsalat, kartoffelsalat, salat, kartofler, spinat, creme fraiche, hvidløg, avokado, vegetarJeg havde en del spinat tilovers, og da vi skulle i sommerhus dagen efter, valgte jeg at bruge resten af spinaten til denne kartoffelsalat.

Spinat-kartoffelsalat

600-700 g kolde, kogte nye kartofler
3-4 store håndfulde frisk spinat
1½ dl creme fraiche
2 fed hvidløg
citronsaft
2 avokadoer
salt

Kog spinaten i et minuts tid i letsaltet vand og lad det derefter afkøle. Blend den afkølede spinat sammen med creme fraiche og hvidløg. Smag til med citronsaft og salt. Skær kartoflerne i mundrette stykker og vend dem i spinatcremen. Skær avokadoerne i tern og vend dem i kartoffelsalaten. Pynt evt. med appelsintagetes.

Note: En dejlig variant af den klassiske kartoffelsalat, der her har fået lidt mere farve.

Avokadosuppe

avokadosuppe, grøntsagssuppe, suppe, vegetar, avokado, løg, hvidløg, hvedemel, bouillon, grøntsagsbouillon, havremælk, citroner, kokosolieSidste weekend havde jeg besøg af en flok venner – herunder også Vegetarvennen – så vi fik selvfølgelig et par vegetarretter til frokost. Udover jordbærsalaten med koriander og kokos spiste vi også denne avokadosuppe, som jeg fandt inspirationen til hos La Cucina Nada. Jeg udskiftede dog nogle af ingredienserne (så det blev til en vegetarsuppe) samt skruede yderligere op for flere af smagsgiverne, og resultatet blev denne dejlige sommersuppe, som tilmed fint ros fra den mest suppeskeptiske i gruppen 🙂

Avokadosuppe
let frokostret for 4-5 personer

3 avokadoer
2 løg
2 fed hvidløg
1 spsk hvedemel
8 dl grøntsagsbouillon
saften af en ½ citron
salt og peber
2½ dl havremælk
kokosolie

græskarskud eller ærteskud til pynt

Skær løgene i små tern og steg dem sammen med de pressede hvidløgsfed i lidt kokosolie i et par minutter ved mediumvarme. Pas pas, at løgene ikke bliver brune. Tilsæt melet og rør grundigt, inden du rører bouillonen i. Bring det i kog og lad det simre et par minutter. Skær avocadoerne i tern og hæld dem ned i suppen. Rør citronsaften i og lad det simre videre i ca. 10 minutter. Tag gryden af varmen og blend indholdet – gerne med en stavblender, da det er lettest – inden du stiller gryden tilbage på komfuret. Rør havremælken i. Varm din avokadosuppe op og tilsæt eventuelt lidt vand, hvis du synes, at suppen er for tyk, og smag til med salt og peber samt evt. mere citronsaft.

Avokadosuppe kan serveres kold eller varm med lidt friske spirer eller skud oven på samt med en skive friskbagt brød.

Note: Avokadosuppe er en smuk og cremet suppe, som har et fint touch af avokado i smagen. Jeg havde egentlig planer om at servere min avokadosuppe kold, men det endte med en lun udgave, og det kom jeg ikke til at fortryde – det passede fint som frokostret på en varm sommerdag.

Smørrebrødslagkage med kylling og avokado

smørrebrødslagkage, smørrebrødstærte, smörgåstårta, brød, sandwich, hvedemel, emmermel, speltmel, gær, avokado, hønsesalat, kylling, creme fraiche, champignons, mayonnaise, sød sennep, karse, æg, æggeblommerHvad er nu det? En lagkage? Lavet af smørrebrød?

Jeps, det er en smörgåstårta – en svensk ret, der i al sin enkelhed er en frokostlagkage/tærte, hvor lagkagebundene består af sandwichagtigt brød, og hvor fyldet består af alskens gode sager. De fleste udgaver af smørrebrødslagkage, jeg er stødt på, indeholder fisk eller skaldyr, men man kan i princippet lave det med alle mulige slags fyld, og da jeg har æg & kylling-benspænd i denne måned, så skulle jeg naturligvis lave en smørrebrødslagkage med hønsesalat!

smørrebrødslagkage, smørrebrødstærte, smörgåstårta, brød, sandwich, hvedemel, emmermel, speltmel, gær, avokado, hønsesalat, kylling, creme fraiche, champignons, mayonnaise, sød sennep, karse, æg, æggeblommer Jeg tog udgangspunkt i den smørrebrødslagkage med laks og rejer, som jeg lavede sidste år, men eftersom jeg havde brug for en lidt mindre version, justerede jeg på dejen til lagkagebundene.

Sandwichbrød til smørrebrødslagkage
7-8 personer

2 dl emmer- og speltmel (eller evt. bare enten emmermel eller speltmel)
4-5 dl hvedemel
20 g gær
4 dl lunkent vand
1 spsk salt
1 spsk honning
½ dl rapsolie

Hæld vand i en skål og rør gæren ud i det. Rør resten af ingredienserne i – hold lidt igen med melet – og ælt dejen til en ensartet og blød masse. Lad den hæve til dobbelt størrelse under et fugtigt viskestykke. Læg derefter dejen i en smørsmurt springform på ca. 20-22 cm stor form og tryk dejen ud, så den er jævnt fordelt. Lad den efterhæve i en halv time, inden du bager den ved 200 grader i ca. 25-30 minutter. Tag brødet ud af springformen og lad det køle helt af.

Når brødet er koldt, deler du det i tre lige store lagkagebunde. Er brødet meget blødt, kan du evt. stille det i fryseren en halv til en hel time, så det bliver mere fast at skære i. Har brødet fået en lille top, kan du evt. skære den af, så alle bunde bliver vandrette.

Lav en dobbeltportion af den hønsesalat, jeg tidligere har blogget om. Læg den nederste lagkagebund på et serveringsfad og fordel halvdelen af hønsesalaten ud over det. Læg den næste lagkagebund på og tryk dem godt sammen, inden du skærer 2-3 avokadoer i skiver og fordeler ud over lagkagebunden. Spred derefter resten af hønsesalaten ud over avokadoskiverne og tryk den sidste lagkagebund på. Dæk din smørrebrødslagkage med husholdningsfilm og stil den i køleskabet til næste dag.

smørrebrødslagkage, smørrebrødstærte, smörgåstårta, brød, sandwich, hvedemel, emmermel, speltmel, gær, avokado, hønsesalat, kylling, creme fraiche, champignons, mayonnaise, sød sennep, karse, æg, æggeblommerNu mangler du blot at pynte den. Jeg rørte en creme og pyntede desuden min smørrebrødslagkage med karse, avokadomos og kogte æggeblommer, der var rørt med lidt vand til en orange creme.

Den hvide creme:

250 g creme fraiche (helst 18%)
2 spsk god mayonnaise (Hellmann’s)
1-2 tsk sød sennep
salt og peber
evt. lidt citronsaft

Rør ingredienserne sammen og smør din smørrebrødslagkage med den. OBS – du får nok lidt creme til overs. Det kan du bruge som dip eller som salatdressing dagen efter.

Æggewrap med rejer og avokado – LCHF-venlig

æggewrap, æg, wrap, æggetortilla, rejer, avokado, mayonnaise, citronerJeg starter med månedens mest simple opskrift – æggewrap! Til én person skal du bruge 2 æg, lidt smør samt salt og peber – samt fyld til wrappen.

Blend æggene til en ensartet masse. Smelt lidt smør på en pande og fordel æggemassen på panden. Drys lidt salt og peber på æggemassen og lad det stege, indtil det stivner. Vend forsigtigt din æggewrap og steg den kort tid på den anden side.

Nu skal din æggewrap fyldes. Jeg tog en spsk god mayonnaise og rørte med lidt citronsaft og fintrevet citronskal, inden jeg smurte min æggewrap med citronmayonnaisen. Herefter fordelte jeg noget avokado samt et par håndfulde friskpillede rejer.

Superenkel og superlækker ret.