Nye sjove madoplevelser
Det er ved at være slut med de friske tomater, men jeg kan lige nå at lave en portion tomatchutney, inden jeg lukker helt ned for sommergrøntsagerne. Jeg har nemlig en opskrift liggende fra et gammelt blogindlæg fra Madames Huskeblog, og nu måtte det være …
Hehe – hvad siger du til en Halloweendrink med klamme øjne? Er det drinken, man byder uventede gæster? Det er i hvert fald en drink, der vækker opsigt. Principielt set skal du blot lave en rød drink og pynte den med øjne, der er lavet …
Madeleinekager er noget, jeg burde have bagt for mange år siden. Jeg har nemlig haft en form til dem liggende i mindst… otte år? Ja, det er lidt pinligt. Det er en silikoneform, og det er nok en af grundene til, at jeg siden har været lidt tilbageholdende med at bruge den, for madeleinekager får en pænere brun overflade ved metalforme.
Men nu skulle den altså bruges – ikke mindst fordi jeg jo stadig er i gang med mit franske benspænd.
Madeleinekagen er en lille sandkage-agtig kage fra Lorraine-egnen i det nordøstlige Frankrig. De er skalformede, lidt svampede og smager af citron. De drysses ofte med flormelis inden servering.
Ca. 15 stk
20 g smeltet smør
2 dl hvedemel
3 æg
½ dl mælk
1 tsk bagepulver
½ dl rørsukker
½ dl mørk farin
1 spsk friskrevet citronskal
Derudover:
Flormelis til pynt
Pisk æg og sukker til en luftig masse. Pisk resten af ingredienserne i. Sæt skålen i køleskabet i mindst en time (den kan også stå længere). Tag skålen ud lige inden, at du vil bage kagerne. Pensl din madeleine-forme med smeltet smør og fordel dejen i dem.
Bag dine madeleinekager ved 210 grader i 10-12 minutter, indtil kanterne af kagerne er gyldne. Tag dem forsigtigt ud af formene og læg dem på en rist til afkøling. Når de er håndvarme, drysser du dem med flormelis og serverer dem med det samme.
Note: Nu er det ingen hemmelighed, at jeg elsker kager med citron i, og disse madeleinekager smagte skønt!
Jeg ville lave konfiterede andelår den anden dag, og her serverede jeg en fransk gulerodsret som tilbehør! Godt nok serverer man tit stegte kartofler til konfiteret and, meeen jeg trængte til noget knapt så tungt, så det blev til disse gulerødder samt kogte grønne bønner. …
Aligot er en fransk version af kartoffelmos – men med rå mængder af ost i! Retten stammer fra Aubrac-regionen, hvor aligot er en traditionel fransk egnsret. Den er ofte smagt til med hvidløg – gerne i form af hvidløgssmør. Og så skal den selvfølgelig med …
Så blev det tid til at bage gravstenskager, for selvfølgelig skal jeg finde på noget nyt til mit efterhånden store lager af Halloween-opskrifter.
Jeg tog udgangspunkt i min opskrift på brunkager (!) men udskiftede krydderierne med lakrids samt brugte natron i stedet for potaske. Det giver nogle ret sprøde og velsmagende småkager med et dejligt pift af lakrids.
15-20 stk.
50 g smør
½ dl rørsukker
1 spsk mørk sirup
1½ lakridspulver – jeg brugte den fra Johan Bülow
et knips salt
½ tsk natron
1½ dl hvedemel
Derudover:
flormelis til pynt
evt. spiselig touch til at tegne med
Smelt smørret ved lav varme i en gryde sammen med sukker og sirup. Når smørret er smeltet, tager du gryden af komfuret og rører lakridspulver og salt i. Lad massen afkøle, indtil den er håndvarm. Rør derefter natron og mel i. OBS – dejen skal være blød, du må endelig ikke putte mere mel i, end der står i ingredienslisten!
Form dejen til en tyk pølse. Den er svær for alvor at forme, mens den er så blød. Pak den derfor ind i bagepapir og læg den i køleskabet i en time. Nu er dejen blevet så fast, at den er lettere at forme. Du kan forme dine gravstenskager, så de er firkantede, hvilket selvfølgelig er lettest. Jeg valgte at lave en bue i toppen af mine. Læg dejen tilbage i køleskabet en times tid mere. r inden bagningen.
Skær tynde skiver af dejpølsen og læg småkagerne på en bagepapirbeklædt bageplade. Bag kagerne i midten af ovnen ved 175 grader i 10-14 minutter. Lad dem køle af og pynt dem så med glasur lavet på flormelis. De kan spises, som de er eller bruges som pynt til en anden kage – for eksempel denne Halloweenkage.
Note: Disse gravstenskager faldt i god jord hos både gæst og gemal. Det er nok meget godt, for jeg havde også lidt svært ved at holde fingrene fra dem, men mon ikke gemalen kan hjælpe med at udrydde dem… 😉
Da jeg var i Aarhus i sidste måned, brugte gemalen og jeg lørdag formiddag på at dimse rundt i Aarhus midtby, og her valgte vi at spise frokost hos Restaurant Lotus. Den vietnamesiske restaurant ligger dejlig centralt, og vi elsker vietnamesisk mad, så det var …
Jeg har gemt en del opskrifter fra forskellige blogs gennem årene, og nu var det tid til at prøve de tomat-basilikum boller, som jeg fandt hos MissMuffin for… mange år siden! Jeg justerede i målene, så det passede bedre med én dåse tomatkoncentrat (i hvert …
Vi fik grillet lammeculotte for nylig, for selvom efteråret ind imellem viser tænder, så er grillen ikke gemt bort. Lammekød skal ikke have så lang tid på en grill, så det er helt perfekt, nu hvor mørket falder på tidligere og tidligere på aftenen. Jeg valgte at marinere kødet inden, men det behøver du ikke nødvendigvis. Jeg syntes dog, at den milde marinering gav et fint touch til lammekødet.
ca. 3 personer
en lammeculotte, cal 400 g
Marinade:
3 fed hvidløg, hakkede
2 tsk friskhakket rosmarin
½ dl olivenolie
½ dl hvidvinseddike
lidt salt og peber
Pisk ingredienserne til marinaden sammen. Snit overfladen på lammeculotten og læg den i en frysepose. Hæld marinaden i og luk posen. Massér marinaden ind i kødet og læg så fryseposen i køleskabet i mindst to og gerne seks timer. Tag den ud af køleskabet en halv time inden, at den skal på grillen.
Varm grillen op – gerne til ca. 180 grader. Grill din lammeculotte ved indirekte varme i 20-25 minutter, indtil den når en kernetemperatur på 58 grader.
Grillet lammeculotte kan serveres med alskens tilbehør – for eksempel Lyonnaise kartofler, fransk linseret, grillet broccoli eller græskarfad med feta.
Note: Sådan en grillet lammeculotte er både saftig og har en mild og behagelig smag.
Jeg fortsætter stimen af restaurantanmeldelser fra det jyske, hvor jeg i sidste måned spiste på Restaurant Komfur sammen med nogle kolleger. Restauranten har ikke alene fået rigtig god omtale – det er også et spisested, hvor man kan vælge forskellige retter, selvom man kommer mere …