Nye sjove madoplevelser
Jeg fik lidt inspiration til slik-benspændet, da jeg var til frisøren for nylig, for her faldt jeg over en opskrift på sesamkarameller i et af bladene. Det lød så spændende og anderledes, at det måtte jeg prøve. Jeg skiftede dog pistacienødderne ud med peanuts (det …
Denne måneds slik-benspænd giver virkelig mulighed for at være kreativ, så jeg har naturligvis lavet… skumdelfiner!! Yay! Og de smager af citron! Endnu mere yay! Men er det ikke svært at kreere hjemmelavede skumdelfiner? Overhovedet ikke! Eneste problem er, at man har lyst til at …
Jeg kan huske, at jeg kogte klejner sammen med min mormor, da jeg var barn (og omhyggeligt vred de små stykker dej), men jeg har faktisk ikke bagt dem siden. Familieopskriften er desværre forsvundet, så jeg skelede i stedet til en opskrift på klejner fra DR. Jeg valgte dog at lave nogle ændringer, da jeg brugte smør i stedet for margarine, skruede op for krydderierne samt brugte mere sukker.
Klejner kan koges i enten svinefedt, palmin eller en smagsneutral olie såsom rapsolie. Hvis du bruger svinefedt, bliver de mest sprøde. Til gengæld er der en risiko for, at de hurtigere bliver harske. Jeg valgte derfor at bruge palmin.
45-50 stk.
60 g koldt smør
ca. 3½ dl hvedemel
½ tsk hjortetaksalt
2½ tsk kardemomme
1 dl rørsukker
1 æg
½ øko-citron
2-3 spsk fløde
1 pakke palmin*
Rør mel, hjortetaksalt og kardemomme sammen. Skær smørret i små tern og gnid dem ud i melet. Rør sukker, æg og fløde i samt revet skal og saft fra den halve citron. Saml dejen til en kugle og læg den på køl i mindst fire timer.
Tag dejen ud og rul den ud på et meldrysset bord. Brug en klejnespore til at skære dejen ud i den klassisk rombeform. Har du ikke en klejnespore, så kan du alternativt bruge en kniv til at skære romber i dejen – naturligvis med et snit i midten af hver rombe. Vrid klejnerne (ved at tage den ene spidse ende af dejstykker og træk igennem snittet i midten af romben) og læg dem på et fad eller en tallerken. Stil dem i køleskabet en times tid.
Smelt palmin (eller svinefedt – eller opvarm olien) i en gryde. Når du kan stikke den ikke-svovlbeklædte end af en tændstik i fedtet/olien, og det bruser omkring, så er den klar. Læg 4-5 klejner i gryden. Kog dem ved mellemhøj varme, indtil de er godt gyldne. Tag dem op med en hulske og læg dem på et par stykker køkkenrulle. Kog resten af klejnerne.
Drys eventuelt lidt flormelis over, inden du serverer klejnerne.
OBS – klejner er absolut bedst den dag, de er kogt og bør i det hele taget blive spist i løbet af et par dage.
Note: Jeg skruede som sagt op for smagen i forhold til den oprindelige opskrift, da jeg ellers syntes, at de smagte af for lidt. Sprødheden forsvandt desværre hurtigt, da jeg brugte palmin, så det skal du som sagt være opmærksom på, hvis du vælger palmin frem for svinefedt.
Har du i øvrigt prøvet norske klejner? (som slet ikke stammer fra Norge… lidt forvirrende)
Selvom månedens slik-benspænd kommer til at fylde en del de kommende uger, så skal jeg også nå at bage lidt julesmåkager, og den første blev finskbrød. Det er ikke en julesmåkage, jeg selv plejer at spise, men jeg havde lovet at bage en portion til …
Jeg er i gang med månedens slik-benspænd, og mit første eksperiment er disse juletræs-flødeboller. Oprindeligt havde jeg planlagt at bruge hvid chokolade som overtræk, hvor jeg gav det lidt grøn farve inden, men desværre er hvid chokolade ret bøvlet at bruge som overtræk, medmindre man …
Det er tid til at afsløre december måneds benspænd, som du har haft mulighed for at stemme om – og resultatet blev hjemmelavet slik!
Og det har jeg lavet en del af gennem årene, men der er heldigvis mange ting, jeg ikke har fået afprøvet endnu. Desuden nærmer julen sig, så det er oplagt, at noget af slikket bliver inspireret af højtiden.
Har du lyst til at se, hvad jeg tidligere har fundet på, så tjek kategorien for konfekt og slik.
Så er det tid til den sidste ret, jeg nåede i forbindelse med kål-benspændet – nemlig broccoli i ostesauce! Jeg så denne ret i en gammel kogebog, ‘Bogen om grønsager’, og fik lyst til at eksperimentere. Jeg fandt hurtigt ud af, at det var vigtigt …
I weekenden havde vi gæster, og her bagte jeg en dejlig kanelstjerne med marcipan, som vi kunne nyde om eftermiddagen. Ideen fik jeg fra et gammelt indlæg på bloggen Kager skal der til, og jeg kunne simpelthen ikke stå for den flotte kage. Der indgår …
Da vi var i Göteborg tidligere på måneden, spiste vi hos Restaurant Natur den anden aften. Det er en restaurant, der blandt andet har slået sig op på naturvin, og væggen ved vores bord var da også proppet med vinflasker, så jeg straks blev fristet til at tjekke udvalget ud.
Man kunne vælge en treretters eller femretters menu, men vi ville hellere selv sammensætte menuen, så det gjorde vi. Vi bad også om vin til maden, og også på denne restaurant ville tjeneren servere den samme vin for os (tjek anmeldelsen af Pivo), selvom vi valgte forskellige retter. Her gav det dog lidt mere mening end ved den første restaurant, men igen studsede jeg over, at de hellere ville servere samme vin til hele bordet end vin, der matcher hver ret.
Der kom kuvertbrød på bordet – inklusiv smør – men intet knækbrød. Lidt usædvanligt for en svensk restaurant.
Til forret havde jeg valgt fra snack-listen, så det blev disse små tarteletter fyldt med fermenteret gulerod, ostecreme, syltede løg og karse. Nogle dejlige små hapsere – og smukke tilmed!
Jeg kunne ikke stå for fiskeretten, da jeg skulle vælge hovedret, så her blev det til et stykke sej serveret med peberrodsglaserede kålrabi, rosenkål, karamelliseret løgcreme, lakserogn og hvidvinssauce. En ganske glimrende ret, selvom jeg syntes, at løgcremen var lidt malplaceret til en fiskeret.
Desserten var meget let at vælge – den var jeg faldet pladask for, da vi tjekkede menukortet første gang! Det var nemlig en lille donut vendt i kardemommesukker, der blev serveret med punchcreme, karamelcreme og is lavet på mjødurt. Og den var måske ikke helt så saftig og forførende, som jeg havde håbet, men det var nu en fin lille dessert at slutte af med.
Servicen var ganske fin (selvom jeg fremover dropper at spørge svenske restauranter om tips til hvilken vin, man skal vælge til maden), og det var et hyggeligt sted at spise.
Jeg ender på fire stjerner til Restaurant Natur.
Vidste du, at sprødt kyllingeskind er let at lave, og at det kan bruges til at pifte andre retter op? Og her tænker jeg ikke på, når du laver grillet kylling, og skindet helst skal være sprødt – nej, det er når du skal lave …