Recent Posts

Rødvinssyltede figner

Rødvinssyltede figner

De selvsamme gæster, der blev udsat for blomkålssalaten med bacon, blev også testpersoner, da jeg skulle afprøve disse rødvinssyltede figner. Nu hvor jeg har rødvinstema, tænkte jeg, at det var oplagt også at bruge rødvin i syltningen, så jeg fandt lidt inspiration hos Himmelske Kager. …

Blomkålssalat med grønkål, bacon og fløde

Blomkålssalat med grønkål, bacon og fløde

Denne blomkålssalat med grønkål kom på bordet for nylig, da vi havde gæster. Jeg fik ideen, da jeg fandt rødvinen frem, som min vinhandler anbefalede mig sidste gang, jeg besøgte butikken. Da jeg spurgte, hvad vinen ville passe til, svarede han “kål”. Det tyggede (!) …

Græskarkage med kanel, valnødder og kakaoglasur

Græskarkage med kanel, valnødder og kakaoglasur

Mens jeg var i Jylland i weekenden, havde gemalen gæster på besøg. Jeg havde tilbudt at lave en græskarkage til dem, for jeg havde en butternut squash på lager, så var det meget fristende at bruge denne i bagningen. Græskar er en af de efterårs-råvarer, som jeg holder mest af, og det er bare om at udnytte dem, mens de er i handlen.

Jeg surfede på nettet efter inspiration, men da jeg endelig faldt over et billede på en græskarkage, jeg havde lyst til at lave, så fulgte der ikke nogen opskrift med! Efter lidt grublen valgte jeg at improvisere, og det gik ganske godt. Min græskarkage kunne dog godt have brugt en smule mere mel, så det har jeg tilføjet i nedenstående opskrift. Jeg har lavet cirka-angivelser, for køkkenvægten er (igen) død… suk!

Græskarkage med kanel, valnødder og kakaoglasur

en lille bradepande

en stor butternut squash
7-8 dl hvedemel
3 tsk kanel
½ tsk salt
½ tsk muskatnød
2 tsk bagepulver
2 dl mørk farin
1 dl rørsukker
4 æg
2 dl rapsolie
100 g valnødder, hakkede

Pynt:
Kakaoglasur lavet på kakaopulver, flormelis og vand
Små sukker-kødben

Tag en skarp kniv og skær skrællen af butternut squashen. Fjern kernerne og skær squashen i mindre stykker, som du koger møre. Så snart de er gennemkogte, hælder du vandet fra og blender butternut squashen til en blød og ensartet mos. Hæld de tørre ingredienser i en skål og rør dem godt sammen. Tilsæt æg og rapsolie, bland det grundigt og rør så butternut-mosen i. Tilsæt evt. lidt mere mel, hvis du synes, at dejen er meget flydende (den skal dog være ret lind – men ikke pjasket). Vend de hakkede valnødder i dejen og hæld den i en lille bradepande, der er smurt med smør.

Bag din græskarkage i 50-65 minutter ved ca. 175 grader. Tjek om den er færdig ved at stikke i den med en tynd træpind. Hvis der ikke hænger kagedej på pinden, når du trækker den ud af kagen, så er den færdig.

Lad din græskarkage køle helt af, inden du dekorerer den med glasur og Halloweenpynt.

Note: Kombinationen af det søde, milde græskarkød, den liflige kanel og den mørke kakaoglasur er rigtig god, og denne græskarkage egner sig glimrende her til efteråret, hvor der gerne må komme lidt mere krydrede kager på bordet. Nåja – og så passer den jo også godt til Halloween-festen, for hvad er Halloween uden græskar?

Halloweenkager og Halloweenguf

Halloweenkager og Halloweenguf

Halloween nærmer sig med hastige skridt, og hvis du som jeg synes, at det er en herlig undskyldning for at lave sjove, skøre og skrækkelige madretter, desserter og Halloweenkager, så er her lidt inspiration til, hvad du kan lave til gæsterne de kommende uger. Du …

Æbleis serveret med syltede æbler og nøddecrumble

Æbleis serveret med syltede æbler og nøddecrumble

Som afslutningen på frokosten i lørdags, hvor vi fik fransk løgsuppe og rådyrkølle med rösti og solbærsauce, fik vi denne æbledessert. Den bestod af en æbleis – opfundet til lejligheden – samt syltede pigeonæbler og en nøddecrumble. En fin lille efterårsdessert. Æbleis nok til ca. …

Rådyrkølle med rösti og solbærsauce

Rådyrkølle med rösti og solbærsauce

Efter den fyldige franske løgsuppe var det tid til hovedretten. Efterår er lig med vildtkød, og jeg fandt derfor en rådyrkølle frem fra fryseren. Vildtkød kan være svært at tilberede, så det er en god idé at stege det ved lav varme i længere tid – eller eventuelt intervalstege det. Jeg lavede en kombination, så det passede med tilberedningen af løgsuppen.

Rådyrkølle

5-6 personer

1 rådyrkølle
5-6 enebær
1-1½ tsk salt
1 glas kraftig rødvin

Knus enebærrene i en morter sammen med saltet og gnid derefter din rådyrkølle grundigt ind i krydderierne. Læg køllen i et ildfast fad og hæld rødvinen i. Dæk fadet (og dermed kødet) med stanniol og sæt det i ovnen ved 160 grader i en time.

Efter en time tager du kødet ud i et kvarters tid (på dette tidspunkt brugte jeg ovnen til at grille osten oven på den franske løgsuppe). Sæt derefter fadet ind i ovnen igen – stadig tildækket – og lad kødet stege ved 200 grader i 20-30 minutter.

Note: En fin måde at tilberede rådyrkølle uden at stege det til døde. Der var et lille stykke helt inderst ved benet, som var lige lovlig rødt, men det skar jeg blot fra og gav nogle få minutter ekstra i ovnen.

Solbærsaucen er meget let at lave. Du tager væden fra fadet, du stegte din rådyrkølle i, og hælder væsken i en lille gryde sammen med ca. 150 g solbær. Varm det op og lad det koge et par minutter. Blend saucen med en stavblender og smag til med salt, peber og en smule honning.

Servér den varme rådyrkølle sammen med solbærsaucen og rösti. Vi drak en flaske Rigoleto Montecucco Rosso 2010 til, og denne italienske rødvin passede godt til vildtkødet. Der var noter af blandt andet brombær, solbær og enebær, men jeg syntes faktisk, at solbærsaucen var på grænsen til at være for mørk i smagen i forhold til denne vin – der ville brombær (som var mit førstevalg, men som jeg ikke kunne skaffe) have passet endnu bedre. Men ikke desto mindre en rigtig dejlig vin til et stykke vildt – og lidt mildere end de vildtvine, jeg ofte støder på.

solbær, solbærsauce, hvedemel, smør, rørsukker
Fransk løgsuppe

Fransk løgsuppe

I går stortudede jeg, da jeg lavede mad! Nej, jeg havde ikke spildt mælk – men jeg skulle fintsnitte 6 store løg til fransk løgsuppe, og det satte mig helt ud af spillet, da jeg var nået halvvejs! Derfor er det bedste råd i forbindelse …

Tyrkisk auberginemos

Tyrkisk auberginemos

Da jeg havde LCHF-benspænd, var det lidt af en udfordring for de venner, som vi besøgte, for de fleste danskere laver ret kulhydratholdig mad. Et af de vennepar, vi besøgte, lavede en tyrkisk ret, som blandt andet bestod af denne auberginemos. I den oprindelige opskrift …

Kanin i rødvin

Kanin i rødvin

Det er endelig lykkedes mig at finde kanin! Og tilmed til en tålelig pris! Da jeg havde vildt-benspænd, ledte jeg forgæves efter kanin. Jeg nåede desværre ikke at få fat på det, inden måneden var omme. Tidligere på ugen var jeg så i Torvehallerne sammen med en god ven, der hurtigt spottede, at den ene af fiskehandlerne solgte kaniner (af ukendte årsager sælger mange fiskehandlere også vildtkød om efteråret…). Her kostede én kanin 125 kr og to kaniner 200 kr. Jeg behøver vel ikke fortælle, at jeg købte to?

Jeg har kun prøvet at tilberede kanin én gang før – nemlig da vi var i Firenze tidligere på året, hvor jeg købte en kanin og lavede kaningryde med hvidvin. Hvidvin er et oplagt valg til kanin, for kaninkødet er lyst og mildt i smagen, men der er dog undtagelser. Vil du gerne lave kanin i rødvin, bør du finde en bourgogne frem, for den er forholdsvis mild og har en sødme, der passer rigtig godt til kødet.

Nu har jeg jo rødvins-benspænd denne måned, så jeg blev nødt til at eksperimentere med kanin i rødvin, og vi havde da også en bourgogne på lager, som vi havde fået som værtindegave på et tidspunkt. Vil du købe en (god) bourgogne, hedder tommelfingerreglen, at du som regel skal op i 150-200 kr, før du får en ordentlig kvalitet. Det var denne flaske desværre ikke, men det vidste jeg godt i forvejen, så jeg brugte det meste af vinen i selve retten og gemte blot så meget, at vi kunne få et enkelt glas til maden.

Kanin i rødvin

5-6 personer

1 kanin
en klat smør
1 stort løg, skåret i tynde både
4 dl kraftig bouillon – enten grøntsags- eller vildtbouillon
4 dl mild rødvin – gerne en (billig) Bourgogne
3-4 laurbærblade
4-5 timiankviste
salt og peber

Del kaninen i 8-10 stykker. Smelt smørret i en gryde og brun kaninstykkerne i det – evt. over flere omgange. Tilsæt løget, rør godt rundt og lad det simre et par minutter, inden du tilsætter bouillon, rødvin, laurbærblade og timian. Læg låg på, skru ned for varmen og lad det simre i ca. 1½ time. Smag til med salt og peber. Servér sammen med bagte kartofler, kartoffelmos eller blød polenta – og gerne lidt fintsnittet spidskål ved siden af.

Note: Kanin i rødvin er en utrolig mør og lækker servering, og det milde kaninkød gik fint sammen med den milde rødvin. Vær opmærksom på, at kanin i rødvin mætter meget, så selvom retten ikke ser så stor ud, så er der kød til mange mennesker i sådan en størrelse.

Ricottais

Ricottais

Da jeg havde hjemmelavet is-benspænd i sommers, havde jeg tænkt mig at lave en ricottais – men nåede det desværre ikke i løbet af måneden. I stedet gik jeg i køkkenet og eksperimenterede mig frem til denne ricottais, da gemalen og jeg havde bryllupsdag i …