Recent Posts

Churros med kanelsukker

Churros med kanelsukker

Churros – også kaldet spanskrør – er en spansk morgenmadssnack, som serveres sammen med flydende mørk chokolade. Konceptet lyder helt forfærdeligt, ikke sandt? ……Jeg overvejede at lave churros, da jeg havde mexicansk mad-benspænd i sidste måned, eftersom mexicansk mad er kraftigt inspireret af det spanske …

Marchal

Marchal

Gemalen og jeg har bryllupsdag i dag, og den slags skal jo fejres behørigt. Derfor tog vi i går til København for at spise på restaurant Marchal, der ligger i det nyrenoverede d’Angleterre. Marchal har en smuk og lidt speciel indretning – et interessant miks …

Oksegrydesteg med glaskålssalat og The Boxer

Oksegrydesteg med glaskålssalat og The Boxer

I går kom jeg en smule tidligere hjem, så der var tid til en af efterårets yndlingsretter – simremad! Jeg faldt over en oksegrydesteg i Irma, som fik lov til at spille hovedrollen i aftensmaden, og den blev fornemt akkompagneret af en rigtig bulderbassevin – nemlig The Boxer fra Molly Dooker, der er lavet 100% på shiraz og er på 16,5%! Den bliver kærligt – og lidt sarkastisk – omtalt som en ‘marmeladevin’, for det er en australsk rødvin med masser af sødme og fylde i smagen. Det er derfor også en vin, du bør drikke i efterårs- og vintermånederne – ellers bliver den simpelthen for voldsom. Hvis du er til kraftige vine, der gerne må have masser af bærsmag og sødme, så vil jeg anbefale, at du prøver denne vin. Læs eventuelt også om den Molly Dooker-vinsmagning, jeg var til sidste år.

Denne rødvin vil give enhver middagsret kamp til stregen, så sørg for, at du serverer den til meget kraftig mad såsom denne oksegrydesteg – eller nyd vinen uden mad til. Men vær opmærksom på, at den slår hårdt – deraf navnet 🙂

Oksegrydesteg med rødvin

ca. 3 personer

800 g oksegrydesteg
salt og peber
en god klat smør
2 rødløg skåret i tynde både
2 tsk fennikelfrø
2 dl kraftig rødvin

evt. hyldebærsirup – blommesirup kan også bruges

Gnid din oksegrydesteg med salt og peber. Smelt smør i en gryde og brun kødet på alle sider. Tilsæt de resterende ingredienser, læg låg på gryden og lad kødet simre i 1½-2 timer. Husk at vende kødet min. hver halve time. Husk at grydens indhold med fordel kan bruges i en sauce, hvis du sier grøntsagerne fra (eller laver en mere rustik sauce, hvor du blender dem først) og bruger væden, der er til overs, når kødet er mørt.

Hæld evt. en smule hyldebærsirup over din oksegrydesteg inden servering.

Note: Mørt og lækkert kød. Vinen overraskede mig lidt, da den var endnu kraftigere og mere sødmefuld, end jeg huskede den som, så du kan sagtens skrue endnu mere op for krydringen og ikke mindst sødmen i denne ret. Prøv evt. at lave en bærsauce til din oksegrydesteg – f.eks. på solbær eller brombær.

Glaskålssalat
2-3 personer

1 glaskål
2 gulerødder
2-3 spsk nigellafrø
lidt olivenolie
salt

evt. hyldebærsirup

Skær glaskålen og gulerødderne i tynde stænger og vend dem i lidt olivenolie i en skål. Drys lidt salt samt nigellafrø ud over – og evt. lidt hyldebærsirup.

Note: Det er meget sjældent, jeg bruger glaskål i madlavningen, men det er synd, for det er faktisk en dejlig sprød og saftig kål, som har en forholdsvis mild smag.

Rådyrfilet med kartoffel-sellerifad og rødvinssauce

Rådyrfilet med kartoffel-sellerifad og rødvinssauce

Månedens første benspændsret bliver en ultrasimpel rødvinssauce, hvor selv sauce-nybegyndere kan være med! Jeg lavede den i forbindelse med en vildtret, hvor jeg stegte en rådyrfilet på panden med lidt enebær – en mild, let og velsmagende ret. Jeg havde fundet en Coppola-vin frem til …

Oktober: Rødvin

Oktober: Rødvin

Denne måneds benspænd henvender sig i den grad til livsnydere. Oktober måned kommer nemlig til at stå i rødvinens tegn, og det kan jo kun blive festligt! Da jeg begyndte at blogge om mad, vidste jeg ikke så meget om vin, så for et par …

Mexicansk hibiscusblomst-drik

Mexicansk hibiscusblomst-drik

Da jeg ledte efter spændende mexicanske retter i starten af denne måned, faldt jeg over en simpel hibiscusblomst-drik. Jeg kom i tanke om, at Love and Lemongrass havde lavet en meget smuk drink på hibuscusblomster tidligere på året, så jeg spurgte hende straks, hvor man kan købe hibiscusblomster i Danmark – og det kan man hos ASA i Torvehallerne, så der købte jeg en pose, da jeg alligevel skulle shoppe chilier.

Mexicansk hibiscusblomst-drik

1 stort glas

2 dl vand
1 dl tørrede hibiscusblomster
rørsukker

Hæld blomsterne i en dyb skål. Opvarm vandet – gerne i elkedel – til kogepunktet og hæld det derefter over blomsterne. Lad dem trække i vandet i et kvarters tid og si så blomsterne fra. Rør sukker i den lune væske – hvor meget afhænger selvfølgelig af, hvor sød du vil have drikken, men vil du have en ret sød drik, skal du op på ½-1 dl sukker. Når sukkeret er opløst, tilsætter du vand. Jeg lavede en 1:1 blanding, men du kan hælde mindre vand i, hvis du vil have en kraftigere hibiscusblomst-drik. Prøv at smage flere gange undervejs, når du tilsætter vand, så du finder frem til den koncentration, du bedst kan lide.

Note: Denne hibiscusblomst-drik er en meget smuk og anderledes drik. Jeg puttede ikke særlig meget sukker i, hvilket giver drikken en frisk, nærmest iste-agtig smag. Du kan evt. lege videre med smagen og tilsætte forskellige krydderurter eller spiritus. Jeg ærgrede mig over, at jeg ikke nåede at lave drikken i weekenden, hvor den for alvor ville have strålet i det smukke solskinsvejr.

Mole – mexicansk chilisauce

Mole – mexicansk chilisauce

Mole er en mexicansk chilisauce, og jeg kan ikke have mexicansk benspænd uden at lave en tyk mole, for det er ret udbredt i Mexico. Jeg burde principielt set lave mole poblano, der er den mest kendte af mole-udgaverne og ind imellem betegnes som Mexicos …

Gratineret blomkålsfad – Stop Spild af Mad-ret

Gratineret blomkålsfad – Stop Spild af Mad-ret

Blomkål er en billig og sund råvare, men den er ikke særlig populær. For os, der var børn i 80’erne, skyldes det især, at dengang skamkogte man blomkål til en kedelig og bløbbet masse, som ærlig talt ikke var særlig appetitlig. Af samme grund bruger …

Mexicansk risbudding med kanel og lime

Mexicansk risbudding med kanel og lime

Denne mexicanske risbudding var den søde afslutning på den mexicanske middag, som vi serverede for vores gæster i lørdags. Desserten havde jeg set i ‘Tacos, tortas and tamales’ og er oprindeligt med kokosmel – dvs. en kokos-risbudding – men kogebogsforfatteren havde glemt at skrive det ind i opskriften (!), og jeg lagde ikke mærke til det, da jeg lavede desserten (!!). Vil du gerne prøve kokos-udgaven af denne risbudding, så tilsæt ca. 1 dl kokosmel til nedenstående opskrift – f.eks. når du tilsætter fløden og mælken.

Jeg lavede enkelte tilrettelser i forhold til den originale opskrift på risbudding (brugte to forskellige slags ris, for jeg havde ikke de lange hvide ris, som opskriften foreslog) og udelod rosiner (som kan tilføjes, men det syntes jeg alligevel var for mærkeligt) samt salt.

Mexicansk risbudding med kanel og lime

ca. 8 personer

1½ dl grødris
½ dl jasminris
et stykke kanel (5-6 cm lang)
1 l letmælk
1½ dl fløde
1½ dl rørsukker
fintreven skal fra en øko-lime

Hæld risene og kanelstangen i en gryde og tilsæt 4 dl vand. Lad det småkoge i ca. 10 minutter, indtil vandet er næsten fordampet. Tilsæt mælk og fløde og skru lidt op for kogepladen, indtil det koger. Skru atter ned for temperaturen og lad det simre i 15-20 minutter, indtil det begynder at tykne. Husk at røre flere gange i gryden undervejs. Hæld sukkeret i, lad det simre et par minutter og rør så det meste af limeskallen i – gem lidt til at pynte med.

Hæld din risbudding over i en skål og fisk kanelstangen op. Dæk den forsigtigt med husholdningsfilm og stil så skålen i køleskabet. Lad din risbudding køle af i 3-4 timer, indtil den er helt kold.

Note: Mexicansk risbudding er udmærket i lun udgave, men klart bedst når den er helt kold. Kanelen og limen fungerer rigtig godt i denne risbudding, og er du frisk på at bryde traditionerne, kan du jo forsøge at servere denne dessert for dine gæster i løbet af december måned – den er et spændende alternativ til den traditionelle risalamande.

Langtidssimret mexicansk svinekødsret samt calabacitas

Langtidssimret mexicansk svinekødsret samt calabacitas

Hovedretten fra i lørdags bestod af en langtidssimret svinekødsret. Når jeg har set madprogrammer med fokus på mexicansk mad, har der ofte været en del langtidstilberedt mad – gerne med svinekød – så det havde jeg lyst til at prøve. Samtidig har jeg som tidligere …