Recent Posts

Krondyrcuvette

Krondyrcuvette

Sådan en krondyrcuvette er vel svær at tilberede? Ikke nødvendigvis, men ligesom meget andet vildtkød skal man gøre det forsigtigt og i kort tid! Jeg købte nogle forskellige vildtudskæringer for et par måneder siden, da jeg fandt et godt tilbud. Blandt udskæringerne var der krondyrcuvette, …

Brombærroulade

Brombærroulade

Denne brombærroulade så jeg oprindeligt i et Alt for Damerne-blad hos frisøren (ja, det lyder kliché, men …). I den version var der solbær i, men da vi har langt flere brombær end solbær i fryseren, så besluttede jeg mig for at lave en ren …

Kartoffelstakke

Kartoffelstakke

Kartoffelstakke er en lidt mere festlig måde at servere kartofler til. Det er en mere simpel måde at lave pommes Anna, hvor du tilbereder de små kartoffelstakke i metalmuffinforme i stedet for i et stort fad, hvor du skærer kartoflerne ud i store tern bagefter.

De er også praktiske. Du kan tilberede dem på forhånd og bare varme dem op, når du får gæster. Og så er det selvfølgelig let for gæsterne selv at tage så mange kartoffelstakke, som de selv mener, at de kan spise.

Kartoffelstakke

12 stk – til 4 personer

ca. 800 g kartofler (gerne nogle, der er brede nok til at fylde muffinformene ud)
2 fed hvidløg
evt. en kvist rosmarin eller timian
80 g smør
salt og peber

Skræl kartoflerne og skær dem i tynde skiver med kniv eller et mandolinjern. Hak hvidløgene og put dem i en kasserolle sammen med smør og evt. en kvist rosmarin eller timian. Smelt smørret.

Pensl muffinformene med smørret og læg en kartoffelskive i hver fordybning. Pensl med smør, læg en ny skive i og pensl igen. Fortsæt sådan indtil der ikke er flere kartofler. Drys med lidt salt og peber.

Bag dine kartoffelstakke i ovnen ved 175 grader i ca. 45 minutter (du kan stikke i dem med en tandstik eller kødnål for at finde ud af, om de er gennembagte).

Servér dine kartoffelstakke varme og som tilbehør. Jeg serverede dem sammen med en hareragout, men de vil også være oplagte at servere sammen med for eksempel and eller oksekød.

Note: Jeg synes, at det er både en let og praktisk måde at servere kartofler på, når man har gæster. Især det, at man kan lave dem på forhånd og blot lune dem lige inden servering. Du kan anrette dem mere festligt med lidt friske eller tørrede krydderier, og du kan også overveje at give dem en smule fintreven hård ost på overfladen de sidste minutter af bagningen.

Rødkål med skimmelost

Rødkål med skimmelost

Har du prøvet rødkål med skimmelost? Den letbitre kål går godt sammen med en (relativ) mild blåskimmelost, og så er det en fin måde at få brugt en rest skimmelost på. Jeg havde tilmed en lille rest, der var blevet tør, så den kunne rives. …

Surdejsknækbrød

Surdejsknækbrød

Surdejsknækbrød er en glimrende måde at bruge den rest, du får, når du fodrer din surdej. Det er nemlig vigtigt at tage lidt surdej fra, hver gang du fodrer den, for ellers vokser din surdej virkelig hurtigt. Og medmindre du bager brød og boller hver …

Henkogte porrer

Henkogte porrer

Der er nu henkogte porrer i vores lille vikturalierum. Dem har jeg selvfølgelig lavet i forbindelse med mit preppermad-benspænd, for jeg ville gerne prøve at henkoge grøntsager. Normalt spiser jeg grøntsager i sæson eller bruger grøntsager fra frost, men jeg tænkte, at det kunne være et fint eksperiment. Det er i hvert fald ret prepper-agtigt.

Jeg tog udgangspunkt i en opskrift på henkogte porrer fra Bolius. Jeg brugte dog lidt mere lagereddike samt brugte porrer i ‘standard-størrelse’. I den oprindelige opskrift bliver det foreslået at bruge små porrer (gerne dem fra haven, der ikke vokser sig store). Det var dog ikke muligt i dette tilfælde (blandt andet fordi vi aldrig dyrker porrer).

Henkogte porrer

1 mellemstort glas

2 mellemstore porrer
3 dl lagereddike
½ dl rørsukker
½ spsk salt

Skær bunden og toppen af porrerne og vask porrerne grundigt. Tjek om du har fået al jord væk fra toppene. Halvér dem og flæk halvdelene. Læg dem i et mellemstort skoldet glas.

Varm eddike, rørsukker og salt op i en lille gryde. Når sukker og salt er opløst, hælder du eddiken over porrerne, så de er dækkede. Luk glasset.

Læg en karklud i bunden af en gryde og stil glasset på det (kluden skal forhindre, at glasset står direkte på metalgrydens bund). Hæld vand i gryden, indtil det dækker glasset. Varm vandet op, til det koger, og lad det så koge en halv times tid. Sluk derefter for varmen og lad glasset køle af i gryden.

Nu er glasset med henkogte porrer forseglet og kan holde sig i meget lang tid.

Du kan spise de henkogte porrer som tilbehør til både kød- og vegetarretter.

Note: Jeg har ikke prøvet dem endnu, men jeg satser på at gøre det inden længe, så jeg kan opdatere dette blogindlæg om resultatet. Jeg er spændt på, hvor megen smag de har, og om jeg kunne være fristet til at tilføje krydderier, hvis jeg laver dem igen.


Tranebærboller

Tranebærboller

Jeg bagte tranebærboller her til morgen, for vi fik morgenmadsgæster! Det sker bestemt ikke særlig tit, at vi har gæster om morgenen, men der var et vennepar, der gerne ville kigge forbi, inden de skulle hjem til Jylland. Og så skulle de da naturligvis have …

Æblecheesecake

Æblecheesecake

Det er denne æblecheesecake, der er skyld i, at jeg bagte havregrynssmåkager i sidste uge! Jeg havde nemlig lyst til at lave en meget simpel cheesecake med æblemos, og så skulle jeg selvfølgelig bruge en kiksebund. Det gjorde nu heller ikke noget, at jeg også …

November: Preppermad

November: Preppermad

I denne måned vil jeg kigge nærmere på preppermad. Det var faktisk et benspænd, jeg oprindeligt havde planlagt til starten af i år, men jeg syntes simpelthen at det var for deprimerende på det tidspunkt. Nu har jeg lidt mere overskud, og så passer årstiden også lidt bedre til det. For sensommer og efterår er typisk det tidspunkt, hvor man fylder lagrene.

Jeg tænkte oprindeligt preppermad som mad, man tørrer/henkoger med henblik på at finde det frem, hvis køleskab og fryser sætter ud. Men da jeg nævnte det over for en ven, sagde vedkommende, at det jo også kunne være retter, som man laver under en krise uden friske råvarer. Og det fik mig til at tænke på et interessant arrangement, jeg var til for over ti år siden, hvor man spiste en middag i en københavnsk bunker, hvor kokken kun måtte bruge råvarer, der kunne være i et nødkøkken. Det kan selvfølgelig være en udfordring at lave mad, hvis man typisk baserer det på råvarer, der primært opbevares i køleskab og fryser, men jeg synes ikke nødvendigvis, at det er spændende som benspændsretter.

Jeg tror derfor, jeg vil fokusere på første forståelse af preppermad – altså at tilberede råvarer, så de kan gemmes og bruges i tilfælde af, at strømmen går i flere dage. Jeg er selv lidt spændt på, hvad jeg skal finde på, da jeg trods alt har bagt og syltet en del gennem årene, men mon ikke der er nogle muligheder, jeg endnu ikke har blogget så meget om. 

Se de par prepperretter, jeg nåede at lave i denne måned

Æbletrifli

Æbletrifli

Har du prøvet æbletrifli? Nogen vil måske mene, at denne æbletrifli minder meget om gammeldags æblekage, men jeg kan bedst lide denne udgave. I mit barndomshjem blev gammeldags æblekage nemlig lavet på makroner, hvilket jeg aldrig har brudt mig om. Her om efteråret er det …