Recent Posts

Restaurant Le Port

Restaurant Le Port

Vi har sluttet sommeren af med nogle dage på Bornholm i slutningen af august (så kunne jeg også teste nogle flere ting af til min Bornholm-guide), og her besøgte vi blandt andet Le Port. Restauranten er blandt andet kendt for at have øens bedste udsigt (for restauranter …

Ovnbagt laks i karrysauce

Ovnbagt laks i karrysauce

Første ovnret i denne måned er en simpel ret, der er perfekt til en hverdagsaften eller som frokost i weekenden – nemlig ovnbagt laks med karrysauce. Du kan selvfølgelig servere den med kogte ris eller stegte kartofler til, men jeg valgte at fintsnitte lidt spidskål …

September: I ovnen

September: I ovnen

September måneds benspænd bliver et ret fleksibelt et, for jeg har rimelig travlt i denne måned, så det skal ikke være alt for kompliceret. Og så tænkte jeg – hvorfor ikke bare tilberede al maden i ovnen? Gerne fadretter, der blot skal bages eller steges i ovnen, så man ikke skal rode med alt for mange køkkenredskaber.

Ovnretter er selvfølgelig mere og andet end det, for det kan naturligvis også dække over brød eller desserter. Så ja, dejligt fleksibelt benspænd! Meeen det kunne da godt være, at jeg skal smide lidt overraskelser ind undervejs, så har du et godt forslag til en ovnret, jeg skal prøve kræfter med, så smid gerne en kommentar herunder.

Pssst. Husk at du kan abonnere på mit nyhedsbrev, der kommer ca. hveranden uge!

Arroz con Pollo – spansk kylling

Arroz con Pollo – spansk kylling

Arroz con Pollo er en spansk kyllingeret, og det er samtidig også den sidste ret, jeg når i forbindelse med mit spanske benspænd, for septembers benspænd lurer lige rundt om hjørnet. Retten findes i mange udgaver, men som udgangspunkt laves den på kylling, ris, løg, …

Restaurant MaMeMi

Restaurant MaMeMi

Er MaMeMi Københavns bedste pizzeria? Det indtryk får man i hvert fald, hvis man ser anmeldelserne på Tripadvisor, og da en af mine kolleger anbefalede stedet for et par uger siden, tænkte jeg, at jeg hellere måtte kigge forbi sammen med nogle venner. MaMeMi serverer …

Flan – den spanske dessert

Flan – den spanske dessert

Jaja, så gik den ikke længere – jeg må selvfølgelig også lave en spansk dessert i forbindelse med mit spanske benspænd, og her er det ret oplagt at lave flan. Det er en dessert, der minder en del om creme caramel, og det er en meget simpel ret, hvor du kun har brug for fire forskellige ingredienser. Af samme grund blev jeg ret paf, da jeg søgte efter en god opskrift og faldt over udgaver, der havde over det dobbelte og blandt andet indeholdt kondenseret mælk…

Jeg endte med at skele til en opskrift på flan fra Also the Crumbs Please, hvor jeg justerede målene lidt, så de passede bedre til danske køkkener, og så tilføjede jeg lidt appelsin for at give den ekstra smag.

Spansk flan
3 personer

150 g rørsukker
2 æg
2½ dl sødmælk
½ tsk vaniljepulver
saft og fintreven skal fra ½ øko-appelsin

Varm ovnen op til 175 grader.

Hæld 100 g rørsukker i en lille gryde ved mediumvarme, så sukkeret langsomt smelter. Så snart det gør det, fordeler du siruppen i tre ramekiner (du kan evt. gnide dem indvendig med lidt rapsolie inden).

Pisk derefter æggene samt resten af sukkeret i et par minutter, så du får en luftig masse. Pisk mælk, vanilje, appelsinsaft + skal i. Hæld æggemassen gennem en si og fordel den i de tre ramekiner. Dæk hver ramekin med stanniol (så det slutter tæt om kanten) og stil de tre ramekiner i et ildfast fad. Hæld vand i, så det når op ca. halvvejs på ramekinernes kant.

Bag dine flan i 60-70 minutter. De skal duve/bølge på samme måde som gelé, når man skubber til dem, så de er faste men bevægelige på samme tid. Fjern dem fra vandbadet og lad dem køle af til stuetemperatur. Sæt dem til sidst i køleskabet i mindst fire timer.

Når du serverer dine flan, så kør først en kniv rundt langs kanten af hver ramekin. Vend dem derefter ud på hver deres tallerken og lad siruppen løbe ud på tallerkenen.

Note: Flan er en enkel men dejlig dessert. Denne udgave har som sagt fået et lille strejf af appelsin, men den helt klassiske flan er nu også god. Det er en mild dessert, der smelter på tungen.

Sprøde croquetas

Sprøde croquetas

Croquetas er en af de spanske retter, jeg har glædet mig mest til at lave i forbindelse med denne måneds benspænd! De sprøde, cremede hapsere stødte jeg første gang på for nogle år siden, da jeg spiste tapas i Torvehallerne i København, og siden har …

Pisto – spansk vegetarret

Pisto – spansk vegetarret

God mad behøver ikke at være kompliceret, og det er den spanske ret pisto et glimrende eksempel på. Pisto er Spaniens svar på den franske ratatouille – forskellige grøntsager stegt ved lav varme i en god sjat olie. Det ser ikke ud af meget, men …

Catalan coca – spansk pizza

Catalan coca – spansk pizza

Jeg vidste ikke, at der fandtes en spansk pizza, før jeg begyndte at kigge på spanske opskrifter i forbindelse med mit spanske benspænd. Men et eller andet sted virker det logisk, for selvfølgelig inspireres madkulturer af hinanden. Jeg tror dog, at mange italienere ikke vil mene, at en spansk pizza har noget med en ‘rigtig pizza’ at gøre, eftersom der hverken er tomatsauce eller ost på (jojo – italienerne har da de hvide pizzaer uden tomatsauce på, men så er der i høj grad ost i stedet). Så – vi kan også kalde det et spansk fladbrød.

En spansk pizza er yderst simpel, for jer består toppingen ofte blot af løg, paprika og rød peberfrugt. Supersimpelt. Nu elsker jeg jo ost, så en pizza UDEN ost er jo nærmest blasfemi i mine øjne, men jeg måtte naturligvis prøve det spanske koncept. Det skal i øvrigt siges, at den spanske coca også findes i en sød udgave og derfor ikke nødvendigvis direkte skal forståes som en spansk udgave af den italienske pizza.

Jeg brugte min sædvanlige pizzabund-opskrift, og så stegte jeg grøntsager på en pande, inden de røg på pizzaen og blev bagt på den lukkede grill. Du kan selvfølgelig også bage pizzaen i ovnen.

Catalan coca – spansk pizza
2 personer

1 portion pizzadej

Topping:
1 løg, skåret i tynde både
1½ rød peberfrugt, skåret i tynde strimler
½ dl olivenolie
1½ tsk sød paprika
salt og peber

Olivenolie til pensling

Start med at røre pizzadejen sammen og lad den hæve. Mens den gør det, tilbereder du grøntsagerne. Hæld olien på en pande og steg løgene ved mediumvarme, indtil de bliver bløde. Tilsæt peberfrugt og sød paprika og steg videre, indtil peberfrugten også er blevet blød. Smag til med salt og peber og tag panden af varmen.

Du kan som sagt tilberede denne pizza på grill eller i ovnen. Hvis du tilbereder den i en lukket grill, så sørg for, at den bliver så varm som muligt, inden du sætter pizzaen på (husk at bruge en bagesten, der kan tåle høj varme). Tilbereder du den i ovnen, så skal den gerne op på 250 grader, inden du sætter pizzaen ind – og har du en bagesten, så brug den.

Inden pizzaen skal bages, deler du dejen i to lige store portioner, du ruller tyndt ud. Pensl kanten med lidt olivenolie (… det glemte jeg…) og fordel fyldet på de to pizzaer. Bag dem ved høj varme, indtil kanten er sprød, og peberfrugterne begynder at få lidt sorte hjørner.

Note: En spansk pizza er en meget enkel ret. Personligt er jeg mere til en pizza med ost, men denne simple udgave smager nu også skønt en sommeraften på terrassen. Servér den gerne med en grøn salat til.

Fanø Krogaard

I sommerferien var vi på Fanø, og en af dagene spiste vi frokost på Fanø Krogaard sammen med resten af familien. Vi havde bestilt bord i forvejen, hvilket var godt, for der var rift om pladserne, og tjenerne havde travlt. Vi skulle naturligvis prøve den …