Recent Posts

Romesco-sauce og padron pebre

Romesco-sauce og padron pebre

Tilbage til den spanske frokost, vi holdt for nogle venner i ferien, for her fik vi blandt andet romesco-sauce og stegte padron pebre til de spanske ribs. Romesco-sauce er virkelig let at lave. Jeg er stødt på en del versioner gennem tiden og lavede den 

Spanske ribs

Spanske ribs

Jeg må hellere komme i gang med mit spanske benspænd, og den første ret, der kom på bordet, er disse spanske ribs. Det spanske køkken er måske ikke så kendt for deres grillretter, men da sommervejret for alvor kom tilbage i starten af august, så 

Nyborg Destilleri

Nyborg Destilleri, restaurant, bar, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter på Fyn

I vores sommerferie nåede vi forbi Nyborg Destilleri. Vi skulle på miniferie i det jyske, og når vi tager vestpå, plejer vi som regel at gøre holdt i Odense for at spise frokost. Men mange restauranter har lukket om søndagen, hvor vi kom forbi, så jeg tænkte, at vi kunne jo godt prøve noget helt nyt, og det blev så et stop i Nyborg i stedet. Det var for et par uger siden, hvor vejret var lidt ustabilt, men solen var fremme ved frokosttid, og det benyttede et par andre gæster sig af, da der var et hyggeligt udeområde. Selv valgte vi dog at spise inde i det restaurerede godstogsværksted, som også var ret cool.

Nyborg Destilleri, restaurant, bar, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter på Fyn

Der var flere ting, der lokkede ved Nyborg Destilleri. Ikke blot fokuserer de på økologiske råvarer, men de producerer også gin, whisky og rom, og de er naturligvis også på menukortet. Så jeg skulle da prøve en gin & tonic! Jeg valgte DEW Gin, som indeholder violer, hyldeblomst, agurk og enebær. En g&t med denne gin kostede 55 kr (!), hvilket var uforskammet billigt – i særdeleshed da den smagte virkelig godt. Meget lækker – og til den søde side med et frisk agurketouch. Gemalen valgte et lille smagebræt med fire slags lokale øl, hvilket viste sig at være Ørbæk. De var dog desværre ikke så spændende – lidt for milde og uden de store smagsnuancer – og de fleste af dem havde desværre en bismag fra fadølsanlægget.

Tjeneren fortalte, at der havde været lidt problemer med fiskeleverancerne, så et par af retterne var midlertidigt udgået. Vi valgte i stedet serveringen med to slags smørrebrød – en med æg, rejer, syltede asparges samt hollandaise-sauce samt en med hønsesalat, tomat, karry og syltede agurker. Begge stykker smørrebrød var meget smukt anrettet og havde masser af smag. Rugbrødet var dog stegt så grundigt i smør, at det gjorde det svært at skære dem med kniv og gaffel. I modsætning til min drink var prisen også i den dyre ende – de to små stykker kostede 160 kr.

Nyborg Destilleri har også en lille shop i forlængelse af restauranten, og her måtte vi selvfølgelig købe lidt forskellige slags gin med. De findes nemlig også i mindre flasker, så vi ‘turde’ godt købe et par af dem med ret anderledes smagssammensætninger (for eksempel pebermynte og eukalyptus).

Det er et meget hyggeligt sted. Jeg var som sagt ret pjattet med deres gin & tonic, og smørrebrødet var også fint omend lidt til den dyre side. På øl-smagebrættet var desværre ikke noget for os.

Jeg ender på fire stjerner til Nyborg Destilleri.

August: Spansk

I august bevæger jeg mig lidt østpå i forhold til juli måned – i de kommende uger laver jeg nemlig spansk mad! Og spansk mad minder selvfølgelig på nogle punkter om portugisisk mad, da de to lande støder op mod hinanden, men der er flere 

Pastel de Nata – cremekager

Pastel de Nata – cremekager

Jeg slutter mit portugisiske benspænd af med en af de mest kendte retter fra landet – nemlig de cremefyldte kager, Pastel de Nata. De små sprøde kager med det bløde fyld blev efter sigende opfundet for flere hundrede år siden af katolske munke i Lissabon 

Pastéis de Bacalhau – torskekroketter

Pastéis de Bacalhau – torskekroketter

Da jeg researchede på den portugisiske ret, Bacalhau, faldt jeg også over Pastéis de Bacalhau, der er en slags friterede torskekroketter. Disse laves typisk på saltet torsk og kartofler, og det er en lækker snack, der vil passe fint som appetizer eller forret.

Jeg skelede til en opskrift hos Easy Portuguese Recipes, men undlod mælk og koriander og justerede et par af målene.

Pastéis de Bacalhau
ca. 8 stk.

400 g saltet torsk (kan bestilles via fiskehandlere)
300 g kogte kartofler
1 løg, finthakket
3 fed hvidløg, fintpresset
1 æg
1 spsk finthakket frisk persille
salt og peber
ca. ½ l rapsolie til fritering

Tilberedningen af denne ret starter to dage før, hvor du tager den saltede torsk og skyller den under koldt vand. Læg den i en skål med koldt vand og stil den i køleskabet. Skift vandet 1-2 gange om dagen de næste par dage.

Hæld vandet fra torsken og læg fisken i en gryde med vand. Lad fisken simre i 15-20 minutter, indtil den er mør og hæld så vandet fra. Fjern skind og ben fra torsken og put torskekødet i en skål. Riv de kogte kartofler på et rivejern og rør det sammen med torskekødet. Rør derefter løg, hvidløg, æg og persille i. Tilsæt til sidst lidt salt og peber.

Varm olie op i en gryde, indtil det er så varmt, at der kommer små bobler, når man stikker den ikke-svovlbeklædte ende af en tændstik i olien. Form aflange torskekroketter med en spiseske og put et par stykker i den varme olie. Steg dem, indtil de er gyldne hele vejen rundt, og læg dem så på et stykke køkkenrulle og drys salt over. Steg resten af torskekroketterne på samme måde.

Servér dine Pastéis de Bacalhau varme og med lidt citron ved siden af.

Note: Disse friterede torskekroketter er saftige og lækre! Meget passende som snack eller som del af et tapasbord.

Prop Vinbar i Roskilde

Man skal huske at besøge de lokale steder, så for et par uger siden kiggede vi forbi Prop Vinbar i Roskilde. Selvom den ligger i midtbyen, så ligger den også lidt gemt af vejen i en lille sidegade, men heldigvis har Prop Vinbar også et 

Caldeirada – portugisisk fiskestuvning

Caldeirada – portugisisk fiskestuvning

Her i ferietiden har vi endelig mulighed for at have gæster, og her har jeg blandt andet serveret caldeirada, der er en portugisisk fiskestuvning. Den kan laves med forskellige typer fisk og skaldyr. Jeg valgte at lave den med havtaske, da jeg havde set flere 

Rabanadas

Rabanadas

Er du i sommerhus med familien og skal lave en hurtig dessert, så kan jeg anbefale rabanadas! Det er en form for portugisisk udgave af arme riddere, hvor du dypper tykke skiver hvedebrød i enten vin eller mælk, vender dem i æg og derefter steger dem i olie. Der findes en del forskellige udgaver, hvor de blandt andet laves med sukker eller chokolade, og jeg valgte at lave en version, hvor brødene dyppes i mælk (det mest børnevenlige) og serveres med chokoladesauce.

Rabanadas – stegt brød med chokolade

8 personer

8 tykke skiver hvedebrød – gerne lidt tørt
3 dl mælk
3 æg, piskede
rapsolie til stegning

Chokoladesauce:
80-100 g mørk chokolade, hakket
1 spsk smør
et lille knips salt

Hæld rapsolie på en stor pande, så der er ca. ½ cm tykt lag. Varm panden op. Dyp to stykker brød i mælk og vend dem derefter i pisket æg. Læg brødskiverne på panden og steg dem, så de er gyldne på hver side. Brug samme fremgangsmåde til de øvrige brødskiver.

Smelt smørret i en gryde ved mediumvarme og smelt derefter chokoladen i det. Rør det godt sammen og hæld lidt chokoladesauce over hver brødskive. Servér dem straks – gerne med en kugle vaniljeis til og evt. lidt friske bær.

Note: Ohlala – rabanadas er ikke bare en superlet dessert, den tager også kegler hos familien! Kan varmt anbefales.

Restaurant Lola

Jeg nævnte i min KBH-guide, at har været forbi Christianshavn for at spise på Restaurant Lola. Stedet fik rigtig flotte anmeldelser i aviserne, da den åbnede i slutningen af 2019, men havde dog ikke fået så høj rating på Tripadvisor, da en del besøgende mente,