Recent Posts

Spinatpizza med feta

Spinatpizza med feta

Jeg bliver simpelthen nødt til at lave en grøn pizza i forbindelse med månedens grønne benspænd, og her faldt valget på spinatpizza. Af en eller anden sær grund har jeg ikke før lavet det, men det var en glimrende anledning til at finde grillen frem …

Broccolibøffer

Broccolibøffer

Da jeg ledte efter inspiration til mit grøn mad-benspænd, faldt jeg over nogle broccolifritter på A Healthy Life For Me. Fremgangsmåden var ikke helt mig, men jeg legede videre med konceptet og fik frembragt disse smukke broccolibøffer, som vi har spist til aftenmad. Du kan …

Ærtetærte

Ærtetærte

Jeg indrømmer gerne, at ærtetærte delvis opstod på grund af det fantastiske navn! Jeg sad og brainstormede ideer til mit grøn mad-benspænd og tænkte på at putte ærter i en tærte… og vupti, ideen til ærtetærte var født!

Det er en meget grøn og mild vegetartærte, som du bør spise som del af en række andre mindre retter eller som tilbehør til vegetardunser eller kød.

Jeg tog udgangspunkt i min opskrift på forårstærte men ændrede fyldet.

Ærtetærte

6 personer

Dej:
100 g koldt smør
3 dl hvedemel
½ tsk salt
1 æggeblomme
1-2 spsk koldt vand

Fyld:
300 g ærter
2 æg + 1 æggehvide
evt. 1 dl frisk dild
50 g friskrevet hård ost – jeg brugte Primadonna
½ tsk salt

Skær smørret i små tern og smuldr det i melet. Tilsæt salt, æggeblomme og 1 spsk vand og saml dejen. Tilsæt evt. lidt mere vand hvis nødvendigt. Lad dejen hvile i køleskabet i en halv time.

Rul eller tryk dejen tyndt ud og beklæd en smurt tærteform (på 24 cm diameter) med den. Prik dejen med en gaffel. Læg bagepapir over dejen og hæld et tyndt lag tørrede kikærter eller bønner eller linser i tærteformen. Forbag bunden i ca. 25 minutter ved 180 grader. Fjern bønner og bagepapir.

Giv ærterne et kort opkog i en kasserolle og hæld derefter vandet fra. Tilsæt æg og æggehvide samt ost. Har du frisk dild på lager, så brug også gerne det. Blend ærterne til en ensartet masse og smag til med salt. Hæld ærtemassen ud over tærtedejen og bag den færdig ved 180 grader i 20-25 minutter.

Servér din ærtetærte som den er – evt. som tilbehør til frikadeller eller linsedunser. Du kan også bruge den til en funky forret, hvor du serverer tynde skiver ærtetærte toppet med rejer, mayonnaise, citronsaft samt salt og peber.

Note: Mild og enkel madtærte med diskret ærtesmag. Jeg puttede ikke dild i, men det vil jeg overveje at gøre en anden gang for at give den lidt mere smag.

Ærtehummus

Ærtehummus

Første benspændsret i min grøn-mad-måned er ærtehummus! Det er en frisk og meget smuk grøn udgave af den klassiske hummus. Er du bare halvt så vild med hummus, som jeg er, så vil du også kunne lide denne udgave. Ærtehummus 200 g frosne ærter1-2 spsk …

April: Grøn mad

April: Grøn mad

I april er benspændet grøn mad! Og jeg mener det helt bogstaveligt – hovedparten af retten skal være grøn. Jeg er muligvis liiidt træt af vinteren og trænger til et solidt skud forår, og her må der godt komme (pang-)grønne farver på tallerkenen! Men… det …

Raggmunk med bacon

Raggmunk med bacon

Den sidste ret, jeg når i forbindelse med mit svenske benspænd, er den hyggelige ret raggmunk med bacon. Det er kartoffelpandekager, der serveres med stegt bacon eller flæsk samt – selvfølgelig – tyttebær.

Raggmunk er nok mest tiltænkt som frokost eller aftensmad, men jeg synes også, at den vil fungere godt som morgenmad en søndag (… især hvis du er lidt tung i hovedet fra aftenen før…). Kombinationen af de salte kød og den søde tyttebærsyltetøj er ret fræk og fik mig faktisk til at tænke på norske pandekager.

Jeg skelede til en opskrift fra Allt om Mat men justerede på nogle mål, da jeg syntes, at grundopskriften var for vandet.

Raggmunk med bacon

2 personer

ca. 350 g kartofler, skrubbede og groftrevne
1 æg
½ tsk salt
1½ dl mælk
1½ dl hvedemel
godt med smør til stegning

Tilbehør:
300-400 g røget og saltet bacon eller flæsk, der steges sprøde
tyttebærsyltetøj

Pisk æg, mælk og salt sammen. Pisk derefter hvedemelet i, indtil dejen er jævn og vend så de revne kartofler i den. Smelt en god klat smør på en pande og tag en grydeske – måske lidt mere – af dejen og fordel på panden i et jævnt lag. Steg din raggmunk ved medium varme, indtil den er gylden. Vend den om og steg den også gylden på den anden side. Du får ca. 4 stk. ud af denne portion.

Servér dine raggmunk med stegt bacon eller flæsk samt tyttebærsyltetøj.

Note: Raggmunk med tilbehør smager skønt – og pænt syndigt.

Silviakaka – svensk kokoskage

Silviakaka – svensk kokoskage

Silviakaka er en enkel og sød svensk kage med glasur og kokos. Jeg har desværre ikke kunnet finde frem til, hvor den har sit navn fra, for den er åbenbart ikke opkaldt efter den svenske dronning, som jeg først troede, den havde fået sit navn …

Tips til Danmarksferien

Tips til Danmarksferien

Går du og overvejer dine sommerplaner og har brug for tips til Danmarksferien? Sidste forår lavede jeg en række rejseguides, da mange ville holde sommerferie i Danmark. I år er billedet det samme – men ikke kun fordi, det fortsat er usikkert at planlægge rejser …

Kanelbullar – kanelsnurrar

Kanelbullar – kanelsnurrar

Svenskerne er ikke blot kendt for deres knækbrød, som jeg skrev om i går – deres kanelbullar er også meget værdsat her i Danmark. De minder en del om kanelsnegle men er helt overordnet formet lidt anderledes og indeholder mere sukker.

Svenskerne har som tidligere nævnt flere mærkedage for bestemte kager, og i dag er faktisk vaffeldag! Men jeg havde mere lyst til kanelbullar, og deres dag er først til oktober, hvilket jeg jo ikke kan vente på. Men vil du være true mod dagen, så kan du jo bage æblevafler i aften.

Jeg hentede inspiration fra Mathem men justerede på flere af målene og skruede blandt andet op for mængden af remonce.

Kanelbullar

ca. 16 stk.

25 g gær
2½ dl håndvarmt mælk
½ tsk salt
1 dl rørsukker
½ tsk kardemomme
125 g blødt smør
ca. 8 dl hvedemel

Remonce:
100 g blødt smør
1½ dl rørsukker
2 spsk kanel

Derudover:
1 æg, pisket
lys sirup
perlesukker

Rør gæren ud i den lune mælk. Tilsæt salt, sukker, kardemomme og smør og rør det grundigt sammen. Tilsæt halvdelen af melet og rør rundt og tilsæt derefter resten af melet lidt efter lidt. Ælt dejen kort og lad den så hæve i 1-1½ time.

Rør remoncen sammen.

Rul dejen ud i et rektangel på et meldrysset bord. Smør den ene halvdel af dejen (på den lange led) med remoncen. Læg den anden halvdel af dejen over og skær strimler på ca. 2 cm bredde. Tag en strimmel og sno den inden du snor den et par gange om din ene pegefinger. Stik spidsen af strimlen ind i midten af dejen, når du trækker fingeren ud. Sæt dejen på en bagepapirbeklædt bageplade og fortsæt, indtil du har formet alle kanelbullar. Pensl dem med pisket æg.

Bag dine kanelbullar ved 200 grader i ca. 12 minutter. Sæt dem på en rist og pensl dem med lys sirup og drys dem med perlesukker.

Kanelbullar er – på grund af smørmængden – bedst samme dag, de er bagt, men de kan også sagtens fryses ned og lunes en anden dag.

Note:

Krydret knækbrød

Krydret knækbrød

Intet svensk benspænd uden knækbrød, og i dette tilfælde bliver det krydret knækbrød, jeg blogger om. Svenskerne er glade for knækbrød, og de har et fantastisk udvalg, som vi heldigvis også kan købe lidt af i de danske supermarkeder. Men det er også ret let …