Nektarinsorbet

nektarinsorbet, sorbet, is, dessert, nektariner, sirup, æggehvider, ægHvad gør du, hvis du har nogle meget modne frugter (… hm, det her minder mig om en reklame fra 90’erne…) og ikke kan nå at spise dem? Du bruger dem i en nektarinsorbet!

Vi havde nogle nektariner i frugtskålen, som var ved at være godt modne, og da jeg ikke kunne nå at spise dem alle, brugte jeg de sidste i en hjemmelavet nektarinsorbet. Jeg kom i tanke om den dejlige melonsorbet, som jeg lavede sidste år og brugte den som inspiration til min nektarinsorbet.

Nektarinsorbet

300 g nektarinkød – dvs. ca. 4-5 meget modne nektariner
1-1½ dl sukkersirup
1 æggehvide

Pil forsigtigt skrællen af nektarinerne (der skal være meget modne, så det er let at befri dem for skrællen samt de har den optimale smag til denne is). Hvis det driller, så prøv evt. at skolde nektarinerne ganske kort i kogende vand. Fjern stenene og put nektarinkødet i en blender sammen med sukkersirup og æggehvide. Blend det til en ensartet masse og hæld det derefter i en ismaskine. Kør massen, indtil det bliver en silkeblød nektarinsorbet. Spis med det samme eller put det i fryseren.

Note: Dejlig nektarinsorbet med meget tydelig smag af nektarin. Jeg brugte 1 dl sukkersirup, men isen kunne nu godt have tålt ½ dl mere – ikke på grund af manglende sødme men for at gøre konsistensen mere cremet. Men ellers en skøn og frisk sommeris.

2 thoughts on “Nektarinsorbet

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *