Miniburger med paté

For et par dage siden bloggede jeg om en miniburger med kylling, som du kan servere som forret. Har du midlertid ikke tid til at stege en kylling (eller har stegt kylling i fryseren), så er her en anden og lettere miniburger, som egner sig som forret.

Bag en portion miniburgerboller (frys dem ned, du ikke skal bruge – så har du altid til en hurtig forret eller til når du skal imponere ungerne). Flæk de afkølede burgerboller og smør dem med en god paté – det kan være andepaté, fasanpaté eller svinepaté – hvad du og gæsterne nu holder mest af. Top patéen med syltede agurker og lidt fintsnittet spidskål. Du kan evt. også fritere et par friske salvieblade – det giver en fin sprødhed og kant til patéen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *