Julesmoothie – smoothie med kanel og hindbær

Julesmoothie – smoothie med kanel og hindbær

I denne juletid skal der også være plads til et godt og velsmagende energispark fra morgenstunden, så i går fremtryllede jeg denne julesmoothie med kanel. Den smagte umanerlig godt – i al ubeskedenhed.

Julesmoothie – smoothie med kanel

2 store glas

250 g frosne hindbær
2½ dl granatæblejuice
2 spsk acaciehonning
½ tsk vaniljesukker
pyntet med lidt kanel og sukker-snefnug

Smid alt undtagen pynten ned i en blender og giv det en ordentlig omgang. Pynt din julesmoothie med et lille drys kanel og smid et par sugerør i.

Nu er julen så småt forbi, og jeg skal snart forbi et par butikker for at bytte nogle gaver. Nu er det heldigvis sjældent, at jeg har brug for at bytte gaver, men i år fik jeg – meget pudsigt – tre iskugleskeer! Og nu er det ikke så tit, vi spiser is her i huset (selvom det smager godt!), så der må jeg nok ‘veksle’ to af dem til andre køkkenting. Og det var ikke det eneste på køkkenfronten, jeg fik – der var også en god stor gryde, nogle madringe (bruges for eksempel til dekorative desserter), en bog om vin og en om molekylær gastronomi, muffinforme formet som kranier (!) og ikke mindst et gavekort fra gemalen til en gourmetmiddag på valgfri restaurant til næste år! Jeg er gået i tænkeboks mht. hvor det skal være, for jeg har selvfølgelig en liste så langt som et ondt år med steder, jeg gerne vil spise…



24 thoughts on “Julesmoothie – smoothie med kanel og hindbær”

  • Uhmmmm…. lækkert med frisk bærsmag efter al den julesul vi har været igennem de sidste dage…..og så er den stadig juleagtig ovenikøbet. 🙂
    Jeg skal da vist have gang i blenderen i morgen.

  • Hej Charlotte!
    Det var nemlig det, jeg tænkte! Jeg forbinder mest smoothies med sommer, men det er jo her om vinteren, at vi for alvor har brug for sådan et solskinshot – både fysisk og mentalt 🙂

    Håber du får blendet noget lækkert 🙂

  • Heidi – mange tak! Jeg købte det færdigpresset i 'mit' lille tyrkiske supermarked, hvor de har en masse spændende juicer, som jeg er ret fascineret af. Tror jeg snart skal have afprøvet nogle flere 🙂

  • Hvor lækkert og friskt ovenpå julemaden 😉 Sikke dejlige gaver! Der er mange rundt omkring der har fået mere end dobbelt af samme gave. Ha en dejlig dag! KNUS

  • Det lyder som en helt skøn smoothie! Wauw, og sikke en gave at få – en gourmetmiddag på valgfri restaurant. Jeg er meget spændt på, hvor det skal være og håber, du fortæller om oplevelsen bagefter 🙂

  • Mmm, den ser rigtig lækker ud, den smoothie! Jeg har fået smoothies til morgenmad hele julen for at få lidt frugt ind sammen med al julemaden. Har serveret det i en skål og spist det med musli på toppen. Skøn morgenmad!

  • NYBH – tak skal du have – jeg blev selv helt forelsket i den flotte julede farve 🙂

    Ja, jeg glæder mig også til at bruge det, men det er godt nok svært at bestemme sig! Indtil videre tror jeg, at jeg venter nogle måneder med at bruge det, for vi har et andet gavekort, vi skal have brugt en af de næste måneder, og så elsker jeg at have noget at glæde mig til 😉

  • Frk. Bibo – Deadwood er ret god, men HBO står også bag store serier som Battlestar Galactica og Sopranos, så de har ret godt styr på, hvad der kræves af en spændende serie 🙂

    Der er så vidt jeg ved tre sæsoner, og vi har set de to af dem. Den første er den bedste – nummer to går der meget politik i den, og da vi ser den på engelsk, kan det godt blive lige lovlig kompliceret ind imellem – men jeg er spændt på at se, hvordan tredje sæson er – og hvornår vi får tid til at se den! 😀

  • Madame – den er bestemt også anbefalelsesværdig 🙂

    Det kan du tro! Faktisk står der ordret 'Piskeriset på spisetur' på gavekortet, så der er ingen vej udenom – der skal blogges om det! 😀

  • Camilla – da jeg prøvede en saftpresser for nogle måneder siden, forstod jeg pludselig folks begejstring for det, for det er godt nok en gang lækker saft, man kan trylle ud af sådan en maskine! Uhm!

  • Det var da en super god ide med en “jule-smoothie”. Et dejligt friskt indslag efter fed, men god, julemad – Så kan man jo også lige drømme lidt om sommer. Savner sommer.
    🙂
    Boegeskov

  • Det lille køkken – mange tak! Det er nemlig det – der manglede lige lidt solskin i køkkenet den anden dag, så godt med et vitamintilskud i flotte farver 😉

  • Hanne – jeg ved søreme ikke, hvor folk får de gode ideer fra… 😉

    Ja, den må vi arbejde lidt med! Skal du ikke på smoothie-overvindelseskursus hos mig? 😀

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *