Hjortelasagne med blåskimmelost og svampe

Som en del af fem retters menuen i lørdags var det oplagt at lave en spændende lasagne, og da jeg havde hakket kronhjortekød tilbage fra vildt-benspændet i december måned, så fik jeg lyst til at lave en hjortelasagne.

Hjortelasagne

Forret til ca. 8 personer – eller hovedret til 4-5 personer

1 stort rødløg i tynde både
en god klat smør
300 g hakket kronhjortekød
250 g svampe – helst portobello, som du godt kan finde i danskproduceret udgave pt.
3 spsk ribsgelé
2 tsk timian
salt og peber
7-9 lasagneplader
150 blåskimmelost – gerne gorgonzola eller lignende
3 dl fløde
1-1½ dl revet pecorino

Svits løget i smør i en gryde og tilsæt det hakkede kød. Lad det brune, inden du hakker svampene fint og hælder dem ned til kødet. Rør godt rundt. Efter fem minutter tilsætter du ribsgelé og timian og lader så kødsaucen simrer videre i 10-15 minutter. Tilsæt lidt vand hvis det er ved at blive for tørt. Smag til med salt og peber.

Smelt blåskimmelosten i en kasserolle sammen med fløden. Læg lasagnen sammen (først lidt ostesauce, så kød, så lasagneplader osv.) og slut af med lasagneplader og derpå pecorino. Sørg for, at de sidste lasagneplader har fået lov til at trække i nykogt vand i mindst fem minutter, inden du bruger dem – ellers kan overfladen af lasagnen godt blive lige lovlig sprød.

Bag lasagnen i ovnen ved 200 grader i ca. en halv time.

Lige inden serveringen blev hver tallerken penslet med lidt glaze, inden et stykke hjortelasagne blev sat oven på. Lidt fintsnittet hvidkål udgjorde det sunde tilbehør – og lidt surtsyltede stikkelsbær det sure.

Note: Dette er en ret interessant udgave af lasagne. Kødet smager kraftigere end oksekød, så det er en mørkere og mere intens smag, du arbejder med. Derfor brugte jeg rødløg og ribsgelé, da det supplerede vildtkødet godt. Jeg overvejede kraftigt at bruge allehånde eller enebær til at krydre lasagnen med – men turde ikke helt. Det vil jeg dog gøre en anden god gang, for det tror jeg godt, at lasagnen kan bære. Blåskimmelosten gør sig rigtig godt sammen med vildtkødet – noget jeg også eksperimenterede med til gemalens fødselsdag for to år siden. Den kommer dog ikke til at virke så kraftig i lasagnen, da vildtkødet også smager godt igennem, og lasagnen endte med at have en rigtig god balance.

Se også:

Marineret rådyrmørbrad Rådyrbov med krydrede kartofler, svampe og rødvinssauce Gråand med asiatisk twist Kaninret med pappardelle og oliven Kanin i øl og hindbær Salat med andebryst og solbæris Kanin i sennepssauce Rådyrsleverpostej