Hjemmelavet stikkelsbærkompot

stikkelsbærkompot, stikkelsbær, kompot, bær, syltetøj, stikkelsbærsyltetøj, rørsukker, vanilje, stjerneanis

Der bliver syltet meget hjemme hos os, for haven bugner af bær og frugter. For nylig plukkede jeg de sidste stikkelsbær, og de blev brugt i en stikkelsbærkompot, som både kan bruges som tilbehør til ostebordet men også som en syrligsødt indslag til dyrestegen.

Stikkelsbærkompot
et glas

250 g røde stikkelsbær
100 g rørsukker
½ dl vand
½ vaniljestang
½ stjerneanis

Skyl bærrene og nip stilke og blomster af. Kog stikkelsbærrene ved lav varme sammen med rørsukker og vand sammen med stjerneanis og vaniljestangen, som du har flækket og skrabet kornene ud, inden du putter både vaniljekorn og stang i gryden. Det skal simre i ca. 15 minutter eller indtil, at du synes, det er kogt nok ind.

Hæld din stikkelsbærkompot på et skoldet glas og lad det køle af.

Note: En fin syrligsød stikkelsbærkompot, som jeg glæder mig til at bruge her i løbet af efteåret.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *