Disaronno Fizz

Disaronno Fizz

Har du mandellikør på lager, så kan jeg anbefale at lave en Disaronno Fizz! (du kan også lave den på andre udgaver af Amaretto, men det er Disaronno, der er den originale Amaretto).

Som jeg tidligere har nævnt, så er jeg i gang med et drinks-battle med gemalen, og her slog jeg to fluer med ét smæk i sidste uge. Jeg fik både brugt en rest mandellikør, vi havde stående, samt lavet en lækker og simpel drink med kun tre forskellige ingredienser.

Jeg så konceptet til drinken hos Urbaine City og lavede så en lidt mere syrlig udgave. Jeg synes nemlig, at likøren bliver lidt overvældende, hvis den får lov til at dominere smagen for meget, men det er selvfølgelig helt op til dig, om du vil holde igen med citronsaften.

Disaronno Fizz

1 drink

4 cl Disaronno
3 cl friskpresset citronsaft
iskoldt danskvand
masser af isterninger

Fyld et stort glas med isterninger – jeg brugte et stort ginglas. Hæld først Disaronno over og dernæst citronsaft. Top det med danskvand, men husk at smage til undervejs, så du får den balance, du ønsker i drinken – dvs. hvor sød eller syrlig den skal være. Smid et par citronbåde oveni og nyd din drink i solen.

Note: Frisk og lækker drink. Smagskombinationen er ret anderledes i forhold til de mere traditionelle drinks, da den søde mandellikør og den syrlige citronsaft prøver at holde hinanden i skak. Ret usædvanlig men jeg kunne godt lide den.

Og når nu du har gang i mandellikøren, så kan jeg også anbefale en Alabama Slammer og en Screaming Orgasm.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.