Nytårsdrink – Champagnemojito

Nytårsdrink – Champagnemojito

Er du begyndt at overveje, hvad der skal drikkes nytårsaften, så kunne et af buddene være en champagnemojito. Det er i bund og grund en mojito lavet på champagne, og smagen vil selvfølgelig afhænge meget af hvilken udgave, du vælger. Ønsker du en ret sød champagnemojito, så vælger du naturligvis en champagne med en god sødme, men vil du have en mere tør drink, så vælg en champagne ud fra det.

Og ja, det hedder en champagnemojito, men har du ikke det, så kan en mousserende vin til nøds bruges (så er det egentlig ikke en champagnemojito, men en mousserende-vin-mojito, men lad nu det ligge).

Champagnemojito

1 person

1 tsk rørsukker
7 mynteblade
2 cl lys rom
limesaft
iskold champagne
tynde skiver lime eller citroner

Stød rørsukker, mynteblade, lys rom samt lidt limesaft i en lille beholder. Hæld det over i et champagneglas og top det med champagne. Pynt med skiver af lime eller citron.

Note: Dette er som udgangspunkt ikke nær så sød og kraftigt smagende som en almindelig mojito, men jeg synes, den er frisk og lækker. Som sagt afhænger smagen meget af den champagne, du bruger.

Er du frisk på at lave flere nytårsdrinks på champagne, så tjek også French 75.

champagnemojito, champagne-mojito, mojito, champagne, mousserende vin, rørsukker, mynte, rom, lime, citron


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.