Tag: danskvand

Limoncello Spritz

Limoncello Spritz

Limoncello Spritz er populært sagt citronudgaven af klassikeren Aperol Spritz. Og så alligevel ikke helt, for jeg har prøvet langt flere varianter af Limoncello Spritz, hvor det lader til, at folk eksperimenterer mere med blandingsforholdene. Det altafgørende er hvor sød, din limoncello er – og 

Disaronno Fizz

Disaronno Fizz

Har du mandellikør på lager, så kan jeg anbefale at lave en Disaronno Fizz! (du kan også lave den på andre udgaver af Amaretto, men det er Disaronno, der er den originale Amaretto). Som jeg tidligere har nævnt, så er jeg i gang med et 

Frisk agurkelimonade

Frisk agurkelimonade

Agurkelimonade er ret lækkert her om sommeren, da det er en mild drik, der både har lidt sødme og lidt syrlighed. Jeg havde set den hos Smitten Kitchen, og jeg tænkte, jeg ville slå to fluer med ét smæk – for jeg ville bruge lidt af den i en funky gin & tonic.

Jeg er nemlig blevet udfordret! Af gemalen! Til et drinks-battle! Og nej, ikke et hvor man drikker sig fuld men et, hvor man skal kæmpe om at lave den bedste drink. Så nu skal vi skiftes til at lave en ny drink hver fredag, og jeg skulle starte. Og da jeg er ret glad for gin & tonic – især om sommeren – så var det jo oplagt, at jeg skulle lave en spændende version af den.

Jeg tog som sagt udgangspunkt i en opskrift, men jeg valgte at skrue ned for citronsaften, da jeg var bange for, at den ville blive for syrlig. Hvis du har en sød tand, vil du måske tilsætte lidt mere rørsukker i forhold til, hvad jeg brugte. Du kan godt undlade at skrælle agurken/agurkerne, inden du blender den/dem – så får saften dog en mørkere grøn farve.

Agurkelimonade

250 g frisk agurk (så frisk som muligt)
½ dl friskpresset citronsaft
1-1½ spsk rørsukker
iskoldt danskvand

Vask og skræl agurken/agurkerne (gem nogle af strimlerne). Skær agurken i tykke skiver og smid dem i en blender. Blend det i et par minutter og hæld derefter det i en si over en skål. Lad agurkesaften dryppe stille og roligt gennem sien. Rør dernæst sukker og citronsaft i.

Vil du servere den som agurkelimonade, så hælder du iskoldt danskvand i (blandingsforhold må du smage dig frem til – hvor kraftig eller mild du vil have den).

Jeg valgte dog at bruge den i en gin & tonic, hvor jeg hældte 1 del gin, 1 del agurkelimonade og 2 dele tonic i et glas sammen med agurkestrimler, friskrevet citronskal samt knust peber.

Vil du kigge på lignende agurke-eksperimenter, så tjek også mit indlæg om agurkesirup.

agurkelimonade, agurk, rørsukker, citron, danskvand, gin, tonic, g&t
Cremet Gin Fizz

Cremet Gin Fizz

Det blev en cremet gin fizz, der blev sidste drink-eksperiment i forbindelse med mit gin-benspænd. Inspirationen fik jeg fra Fru Kofoeds Køkken, men jeg valgte dog at bruge lidt mere gin og fløde. Derudover skruede jeg også op for siruppen, så den blev mindre syrlig 

Gin Mojito

Gin Mojito

Kan man lave mojito med gin? Jeg gav det et skud, og resultatet blev ganske godt – en lidt mere frisk udgave af den klassiske mojito. Hvis du i øvrigt gerne vil prøve andre sjove varianter af mojito, så har jeg tidligere lavet rabarber mojito 

Nordisk Tom Collins

Nordisk Tom Collins

Mit første gin-eksperiment i forbindelse med månedens gin-benspænd er en nordisk fortolkning af den klassiske drink, Tom Collins. Det er en gindrink, der oprindeligt blev lavet på Old Tom gin, men da denne gintype næsten forsvandt fra markedet, bliver drinken i dag ofte lavet på London Dry Gin. Det skal dog siges, at Old Tom gin har fået en revival de senere år – sandsynligvis på grund af, at gin er blevet utroligt populært.

En klassisk Tom Collins laves på gin, sukkersirup, citronsaft og danskvand, men da jeg ville lave en nordisk fortolkning, så ændrede jeg lidt på dette. I min udgave tog jeg udgangspunkt i den nordiske gin Skagerrak, som jeg stødte på for første gang sidste år. Den er skabt af en række bartendere fra Danmark, Norge og Sverige og bygger på lokale urter fra Skagerak-regionen. Den indeholder blandt andet havtorn, søl-tang, kommen og hyldeblomst. Pudsigt nok er lige præcis de tre første ingredienser nogle af de få smagsnoter, jeg ikke bryder mig synderlig om, og kombinationen lyder virkelig speciel. Men det er en overraskende god gin, og den er ikke så sær, som den ved første øjekast godt kunne lyde som.

Når nu vi er i det nordiske hjørne, så bruger jeg selvfølgelig lidt honning i stedet for sukkersirup.

Nordisk Tom Collins

1 drink

6 cl Skagerrak gin
2 cl citronsaft
1 tsk honning
iskoldt danskvand
lidt tørrede havtorn (eller nogle friske, hvis du har)
isterninger

Hæld gin, citronsaft og honning i en shaker og ryst det godt. Tag et højt longdrink glas, fyld det med isterninger og hæld ginblandingen over. Top drinken med danskvand og drys lidt tørrede havtorn over.

Vær så god – en frisk Nordisk Tom Collins!

Ps. Hvis du vil bruge Skagerrak til en almindelig gin & tonic, så fungerer den blandt andet fint sammen med Fever-Tree Indian Tonic.

Nytårsdrink – Citrusdråber

Nytårsdrink – Citrusdråber

Jeg begynder så småt at varme op til nytårsaften, og da jeg har besluttet at starte årets sidste aften med en drink, så overvejer jeg Citrusdråber – en sammensætning af gin, citronsaft, flormelis og danskvand. Det er en mild drink, men man skal jo også 

Frozen Negroni

Frozen Negroni

Hvis du savner lidt variation her i sommervarmen og er blevet træt af frosé og Strawberry Daiquiry, så prøv en Frozen Negroni! I modsætning til de to førstnævnte så er Frozen Negroni en ret frisk og bitter sommerdrink og kan til en vis grad sammenlignes 

Mint Julep – en Sydstats-klassiker

Mint Julep – en Sydstats-klassiker

Se, jeg kan jo ikke have et benspænd med mynte og koriander uden at lave en Mint Julep! En Mint Julep er en drink, der forbindes med Sydstaterne og i særdeleshed med Kentucky. Drinken består af bourbon, frisk mynte, sukker eller sukkersirup samt vand eller danskvand. Det er en simpel, sød og kraftig drink – eller det kan den i hvert fald være, hvis du er nærig med vandet, når du blander din Mint Julep.

Drinken laves ofte på samme måde som en mojito – dvs. du hælder mynte, rørsukker og spiritus i et tykbundet glas* og knuser bladene med staven fra en morter. Derefter tilsætter du masser af isterninger – gerne knuste – samt danskvand. Jeg havde dog ikke en morter i sommerhuskøkkenet, så jeg blendede det i stedet kortvarigt. Det fungerede fint men gjorde dog også drinken lidt grumset.

Jeg var desuden lidt udfordret på bourbon-fronten. Det var godt nok lykkedes mig at finde en lille flaske bourbon i lufthavnen, men de havde desværre kun Jim Beam, og det er altså ikke en særlig spændende bourbon. Ikke at jeg på nogen måde er bourbon-ekspert, men jeg synes ikke, at den har særlig mange nuancer, og så er den også temmelig sød.

*Ok, det er ikke helt sandt. Traditionelt set serveres en Mint Julep i et tin- eller sølvkrus, men da du næppe har sådan et stående, så er et tykbundet glas også helt fint.

Mint Julep

1 drink

6 cl bourbon
6 mynteblade – helst fra en pebermynte, da myntesmagen ellers bliver ret vag
1-1½ tsk rørsukker
lidt danskvand
isterninger
sugerør
evt. lidt mere mynte til at pynte

Hæld bourbon, mynte og rørsukker i et tykbundet glas og brug staven fra en morter til at støde myntebladene, så de frigiver smag til sukkeret og alkoholen. Hæld godt med is i glasset og tilsæt et lille skvæt danskvand. Rør rundt med sugerøret et øjeblik og smag så på drinken. Er din Mint Julep for stærk, tilsætter du blot lidt mere danskvand.

Note: Jeg er ret pjattet med Mint Julep, da kombinationen af mynte og den sødmefulde alkohol er ganske lækker. Jeg var dog ikke helt tilfreds med den bourbon, jeg havde brugt, så jeg vil anbefale, at du forsøger at finde en knapt så sød udgave med en lidt mere fyldig smag. Har du et godt bud på en bourbon, der vil passe godt til en Mint Julep, så skriv gerne navnet i kommentarfeltet.

Sake-drink – White Mountain

Sake-drink – White Mountain

Denne sake-drink serverede jeg for vores gæster i lørdags. Vi havde nemlig besøg af et par modige og eventyrlystne gæster, der var friske på at prøve en række japanske retter, som jeg ikke nåede at lave under mit japanske benspænd i maj. I forbindelse med