Dadler med kokos, citron og hvid chokolade

dadelkonfekt, konfekt, chokolade, dadler, hvid chokolade, kokosmel, citronskal2. december

Jeg så en konfektopskrift med dadler med kokos i Irmas reklameblad for november måned, og den legede jeg lidt videre med. Dadler med kokos er en fin blanding af den bløde og søde dadel med det lidt hårdere fyld, hvor citronen giver noget syrlighed, så det ikke bliver for sødt og vammelt.

Antal: 25-30 stk.

25-30 gode, saftige dadler
100 g hvid chokolade
kokosmel
lidt revet citronskal

Skær en revne i hver dadel fra den ene ende til den anden. Smelt den hvide chokolade og hæld noget kokosmel i – blandingen skal ikke være alt for flydende. Fyld forsigtigt hver dadel med kokosblandingen og klem den lidt sammen. Drys lidt frisk og fintreven citronskal på toppen af hver dadel, inden fyldet størkner.

Note: Dadler med kokos er en fin og anderledes udgave af fyldte dadler. Jeg kan godt lide, at fyldet er hårdere end dadlen, så man kan bide i den, uden at fyldet snasker rundt på fingrene.

Flere konfektopskrifter



18 thoughts on “Dadler med kokos, citron og hvid chokolade”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.