Chocolate dog slices – chokoladebar

Chocolate dog slices – chokoladebar

I sidste lavede jeg disse chocolate dog slices sammen med en blommekage, da gemalen skulle til rollespilsaften. Det er en meget simpel chokoladebar, som jeg så hos NZ Herald, da jeg i sin researchede i forbindelse med mit New Zealand-benspænd. Jeg skruede dog lidt op og ned for en række af ingredienserne, undlod tørret frugt og tilføjede i stedet lakridspulver. Man har vel lidt danske smagsløg. Du kan udskifte et par af kiksene med lidt hakkede nødder eller tørret frugt, hvis du vil have en mere nuanceret smag.

Chocolate dog slices

1 lille bradepande

120 g smør
400 g hakket chokolade – gerne en kombination af mørk og lys
1 spsk rørsukker
200 g havrekiks
1 tsk lakridspulver
1 tsk salt

evt. krymmel eller hakkede nødder til at drysse over

Smelt smør, chokolade og rørsukker i en gryde ved lav varme. Når massen er smeltet, tager du gryden af varmen. Knus havrekiksene og rør dem i chokoladen sammen med lakridspulver og salt. Hæld chokolademassen i et fad, du har foret med bagepapir. Drys det eventuelt med pynt – jeg brugte kandiseret mynte.

Stil fadet i køleskabet i mindst seks timer. Tag det ud en halv time før, du vil skære dine dog slices, så chokoladen ikke er så hård at skære i.

Note: Dog slices er gode, kompakte chokoladebarer, som du kan tilpasse til din smag. Gode at have med som snack på farten (i en lille pose eller lignende).



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.