Nye sjove madoplevelser
Første projekt i mit stop-spild-af-mad-benspænd blev denne krondyr nakkefilet, som jeg fandt i fryseren og egentlig havde glemt alt om. Den trængte til at blive brugt, men den var lige lovlig stor til to personer… altså medmindre man er vild med at bruge rester, og …
Jeg fortsætter stimen af indlæg med hjemmelavet pasta med denne kaninret, hvor en kaninstuvning blev serveret sammen med hjemmelavet pappardelle – en lækker servering, der straks høstede ros hos gemalen. Inspirationen til denne kaninret hentede jeg i ‘Jamies Kogebog’, der også inspirerede mig til at …
Denne udgave af elgsteg får dig måske til at tænke på efterår eller vinter, men med det balstyriske vejr, vi havde i går, så passede det fint som gæstemad, da jeg havde besøg af The Boyz.
Jeg købte denne elgsteg sammen med noget andet vildtkød i efteråret via en af mine venner, men da det er en forholdsvis stor udskæring (vildtkød mætter ret godt), så har jeg lige skulle finde den rigtige anledning til at tilberede den – og den kom i går!
Det var første gang, jeg eksperimenterede med elgsteg – jeg har prøvet at lave elggryde med mindre kødstykker, men jeg var lidt i tvivl om, hvad jeg skulle gøre ved en hel steg. Elgkød er vildtkød, og vildtkød er lidt mere sart mht. tilberedning, da det er fedtfattigt og kan have flere år på bagen. Jeg besluttede mig for at tilberede min elgsteg i en stegeso og kiggede derefter på en række hjemmesider for at se hvilken kernetemperatur, jeg skulle gå efter. Her var der vild uenighed – jeg tror, jeg så forslag lige fra 55 grader og op til 76 grader! Så der var jo nærmest frit slag. Jeg endte med at gå efter 70 grader. Kødet blev fint, men kunne sagtens have fået mindre, så jeg vil foreslå dig at gå efter 60 grader. Det vil jeg i hvert fald gøre næste gang. Derudover overvejer jeg at sænke temperaturen – f.eks. til 130 grader – næste gang jeg tilbereder elgsteg.
6-7 personer
1½ kg elgsteg
smør til stegning
4 store løg, skåret i tynde både
1 flaske mediumkraftig rødvin
3 spsk rosmarin
salt og peber
1 dl rørsukker
Læg elgstegen i en dyb skål og hæld så meget rødvin over, at stegen er dækket. Stil din elgsteg i køleskabet natten over. Tag kødet ud af køleskabet en halv time før, at du skal bruge det. Dub det tørt med lidt køkkenrulle og brun kødet på begge sider i en god klat smør på en stor stegepande. Læg din elgsteg i en stegeso/römertopf og giv det lidt salt og peber. Put en klat smør mere på panden. Steg løgene bløde sammen med rosmarinen. Hæld rødvinsmarinaden + den ekstra rødvin ud over kødet og tilsæt derefter de stegte løg. Stil din stegeso/römertopf i ovnen ved 130-150 grader, stil et stegetermometer i kødet og gå efter en kernetemperatur på 60 grader.
Tag derefter kødet ud af ovnen og lad det hvile i nogle minutter. Imens fisker du løgene op af stegesoen og dræner dem for væske. Smelt en stor klat smør på en stor stegepande og tilsæt derefter løg + rørsukker. Lad det simre i nogle minutter, indtil sukkeret er smeltet og har sødet løgene. Smag til med salt og evt. rosmarin.
Pæn farve indvendig – men det var kun på allertykkeste sted, at kødet havde en fin rosa farve, og jeg vil som sagt gerne have kødet lidt mere rødt…
Min elgsteg blev som sagt serveret med søde løg. Desuden kom der selvfølgelig også en klat tyttebærgelé på tallerkenen samt denne spidskålssalat, der blandt andet var lavet på en rest oliventapenade fra den olivenroulade, jeg lavede i lørdags. Stop spild af mad, yeah! Opskriften herunder er lavet på slump.
1 spidskål, fintsnittet
2½ dl creme fraiche 18%
3 spsk oliventapenade
lidt honning
½ dl olivenolie
evt. salt og peber
citronsaft
2 håndfulde valnødder, ristet på panden
Kram spidskålen godt og læg den i en stor skål. Rør creme fraiche, oliventapenade, honning og olivenolie sammen. Smag til med salt, peber og citronsaft. Hak valnødderne og drys dem over salaten.
Note: Elgkød har en rimelig mild smag – slet ikke så kraftig som rådyr og krondyr. Du kan stadig fornemme, at det er vildtkød, og denne elgsteg fungerede derfor også rigtig godt sammen med de søde elementer (søde løg og tyttebærgelé), men det er også godt at servere noget forholdsvis mildt tilbehør til, så elgkødet kommer til sin ret.
Da jeg spurgte min belgiske ven om inspiration til mit belgisk mad-benspænd, så nævnte hun blandt andet kaninretter, og jeg researchede videre, opdagede jeg, at belgiere blandt andet tilbereder kanin i øl! Rigtig spændende men også lidt af en udfordring, for kaninkød er ret svært …
Jeg elsker vildtkød, og jeg elsker især at eksperimentere med vildtkød i madlavningen. Jeg har længe ønsket at få fat i noget elgkød, men det er stort set umuligt at opdrive her i Danmark. I efteråret så jeg elgfars i Torvehallerne, men det er eneste …
Denne hareragout er lavet på to harelår – lige præcis de to styks, der blev tilovers, da jeg for nylig lavede stegt hare. Her tog jeg nemlig lårene fra, inden jeg putte haren i ovnen, for ellers var portionen blevet alt for stor. Jeg havde selvfølgelig også en snedig plan om, at jeg kunne bruge kødet fra harelårene i en anden vildtret…
Hareragout er simremad i bedste efterårsstil. Denne opskrift minder lidt om den vildtgryde, jeg lavede for et par år siden, men der er dog en række væsentlige ændringer i forhold til den ret – blandt andet at denne ragout indeholder hare og ikke krondyr (!).
Retten blev serveret sammen med knuste kartofler (en lidt anden måde at lave kartoffelmos på – opskriften følger nederst i indlægget) samt lille blomkål. De kan være lidt svære at få fat på, men smukke er de. Smagen er ikke specielt anderledes i forhold til de almindelige hvide blomkål.
4-5 personer
2 harelår
2 medium løg, skåret i tynde både
smør
100-125 g bacon, skåret i små tern
3 gulerødder, skåret i tykke skiver
5 allehånde
2 laurbærblade
1 spsk friskhakket salvie
3-4 dl rødvin
et par dl vand
1-1½ spsk ribsgelé
salt og peber
Rens harelårene og skær alt kødet af knoglerne. Skær det i mundrette stykker. Smelt smør i en stor gryde og brun kødet i gryden – gerne delt op i to portioner, så kødet får lov til at stege i gryden og ikke koge i egen kødsaft (det kan let ske, hvis man prøver at brune for meget kød på én gang). Tilsæt løgene og baconen og lad retten simre et par minutter, mens du rører med jævne mellemrum. Når løgene er ved at være møre, tilsætter du gulerødder, allehånde, laurbærblade og salvie. Lad det atter simre et par minutter under omrøring, inden du tilsætter rødvin samt et par dl vand. Læg låg på gryden og lad det simre i 1½ time. Kig til ragouten undervejs. Hvis den mangler væske, tilsætter du blot lidt mere vand. Tag til sidst låget af gryden og smag retten til med ribsgelé samt salt og peber.
Note: Hareragout er en god, fyldig efterårsret, som dog ikke er så ‘tung’ som retter med andet vildtkød godt kan blive.
ca. 4 personer
14-16 kartofler, mediumstørrelse
25 g smør
½ dl mælk
salt og peber
2-3 spsk friskrevet parmesan
Kartoflerne skrubbes grundigt og skæres i mindre tern. Kog dem helt møre i usaltet vand og mos dem derefter grundigt med en gaffel. Fordel smørret ud over. Når det er smeltet, vender du det i det moste kartofler sammen med mælken. Smag til med salt og peber. Fordel den rustikke mos i et ildfast fad og drys parmesan over. Sæt det i ovnen ved 200 grader i 15 minutter.
Note: En lidt anderledes måde at få kartoffelmos på – men metoden er ikke væsentlig anderledes end den måde, jeg ofte laver kartoffelmos på – se blot den grønkåls-kartoffelmos, jeg lavede for nylig.
Der er mange år siden, jeg sidst har spist hare, men for nylig fik jeg atter muligheden, da jeg købte noget vildt fra en jæger, jeg kender – heriblandt en hel hare, som blev tryllet til stegt hare med løg- og ostesauce. Måske har du …
Vi har haft ret travlt de seneste uger, da vi både har været i Nice samt haft en masse aftaler, men i weekenden blev det atter tid til at grille. Jeg købte for et stykke tid siden et par krondyrsteaks i Irma, og dem ville …
Da jeg havde vildtkøds-benspænd, var jeg på jagt efter et sted, hvor jeg kunne købe kaninkød, men det lykkedes desværre ikke. At spise kanin er ikke noget, danskerne gør sig så meget i, og det er synd, for det er virkelig lækkert og mættende kød. Jeg blev derfor rigtig glad, da vi stødte på kaninkød på vores tur til Firenze tidligere på året og improviserede her en ret med kanin i hvidvin.
For nogle måneder siden havde jeg så heldet med mig, da jeg besøgte Torvehallerne en dag og opdagede, at en af fiskebutikkerne havde et par friske kaniner. Jeg skyndte mig at købe to – en, jeg brugte til at lave kanin i rødvin og en, som jeg puttede i fryseren. Sidstnævnte blev fundet frem i går, så jeg endelig kunne lave en fransk klassiker – nemlig kanin i sennepssauce.
Inspirationen til kanin i sennepssauce har jeg fra ‘Fransk simremad’, som jeg fik i julegave, men jeg valgte dog at justere retten lidt, så jeg udelod et par ting og lavede til gengæld en langt større portion sauce, da jeg havde på fornemmelsen, at det ville falde i gæsternes smag.
6 personer
1 hel kanin
150-170 g dijonsennep
30-40 g smør
5 skalotteløg, pillede og hakkede
3-4 fed hvidløg, hakkede
2 spsk persille
1 spsk frisk timian
3 dl hvidvin
1½ dl fløde
salt og peber
saften fra ½ citron
Del kaninen i 6 lige store stykker, gnid kødet med salt og peber og smør det derefter grundigt ind i sennep. Smelt smørret i en dyb sauterpande, svits skalotteløg og hvidløg i 20-30 sekunder, inden du lægger tre af kaninstykkerne på panden. Brun dem på begge sider ved middelvarme, tag kødet op og brun derefter de tre sidste stykker. Læg alle kaninstykkerne tilbage på panden.
Tilsæt persille og timian – gerne ved hjælp af en krydderi-si, så de er lette at fjerne igen inden servering – samt hvidvinen. Læg et låg på panden og lad det simre i et kvarter, inden du vender kødet. Lad det simre i yderligere 15 minutter, vend kødet igen og lad det simre i 10 minutter mere, inden du tager kødet op. Hæld fløde på panden, skru lidt op for varmen og smag så saucen til med salt, peber og citronsaft. Læg kaninkødet tilbage i saucen og servér det med det samme sammen med båndpasta – jeg brugte en spinatudgave for at give lidt mere farvespil på tallerkenen.
Note: Kanin i sennepssauce er en skøn vildtret med en meget vanedannende sauce til. Når jeg spiser sådan en ret, kan jeg ikke forstå, hvorfor kaninkød ikke er mere udbredt – det har en meget delikat smag og rækker langt. Vi skulle selvfølgelig også have lidt grøntsager til, så jeg lavede nedenstående gulerodsret.
6 personer
700 g skrællede gulerødder, skåret i skiver
25 smør
½ tsk muskatnød
½ dl fløde
½ bundt purløg, hakket
salt og peber
Hæld gulerødderne i en gryde sammen med smør, muskatnød og 3-4 dl vand. Lad gulerødderne simre, til de er næsten møre – de må godt have lidt bid. Hæld væden fra men gem 2 dl. Hæld de afdryppede gulerødder i et fad. Bring de 2 dl væde i kog igen, tilsæt fløden og lad det simre, til væsken er kogt ind til det halve. Smag til med salt og peber og hæld saucen ud over gulerødderne. Pynt med purløg og servér det med det samme.
Note: Jeg elsker gulerødder, men glemmer alt for ofte at bruge dem som tilbehør til mad. Dette er en fin måde at servere dem på, og de passer rigtig godt sammen med kanin i sennepssauce.
Tidligere på året fik jeg et helt rådyr (dog parteret), som siden har ligget i vores fryser. Mange af de gode stykker er brugt, så her til aften gav jeg mig selv den udfordring at pakken med rådyrribben. Vildtkød er lidt sværere at tilberede i …