Tag: valnødder

Irakisk simreret med lam og tørrede frugter

Irakisk simreret med lam og tørrede frugter

I weekenden var jeg så snedig at lave en irakisk simreret, som jeg brugte til aftensmad de følgende hverdagsaftener, hvor der ikke var tid til at lave simremad. Retten er inspireret af en opskrift, som jeg så i ‘Mellemøstlige køkkener’, som jeg fik fra Klematis 

Chokoladekage med feta og valnødder

Chokoladekage med feta og valnødder

Nå tænker du muligvis: “Chokoladekage med feta? Det må da være en skrivefejl!” – men nejnej, jeg har bagt chokoladekage med feta i. Jo jeg har. Og det smagte ganske glimrende. Jeg fik lyst til at prøve det, da jeg på et tidspunkt så en 

Tyrkisk appelsin-yoghurt med glaserede valnødder

Tyrkisk appelsin-yoghurt med glaserede valnødder

Jeg faldt over denne lille og forholdsvis sunde dessert, appelsin-yoghurt, i ‘Mad fra fjerne gryder’. Der indgår dog lime i den, hvilket efter sigende ikke skulle være så tyrkisk igen, men jeg puttede det alligevel i – dels fordi jeg har en del lime på lager, dels fordi jeg er rimelig pjattet med lime. Jeg sjussede mig lidt frem efter at have kigget opskriften igennem, så målene er lidt anderledes.

Appelsin-yoghurt med glaserede valnødder

2 personer

½ l yoghurt naturel
2 spsk akaciehonning
en lille håndfuld valnødder
saften fra en appelsin
½ tsk revet limeskal
saften fra en halv lime
2 tsk akaciehonning

Læg en stor si i en skål og læg et tyndt viskestykke over. Hæld yoghurten ned i det og lad det dræne i op til to timer. Har du ikke så meget tid, kan du nøjes med en time og forsigtigt hjælpe det lidt på vej ved nænsomt at presse viskestykket sammen om yoghurten, så væden siver fra. Opvarm honningen på en pande og smid valnødderne på. Vend dem på panden i et par minutter, så de er glaserede, og sluk så for panden. Pisk yoghurten med appelsin- og limesaft, limeskal og akaciehonning og hæld den i to små skåle. Læg valnødderne oven på.

Note: Appelsin-yoghurt er en skøn og enkel lille dessert, som er frisk og let – god på en hverdagsaften, hvor man trænger til lidt hygge men samtidig gerne vil undgå tunge, kalorieholdige desserter.

På vej hjem fra arbejde smuttede jeg forbi det tyrkiske supermarked og fandt en række spændende ting, som jeg skal eksperimentere med den næste uges tid. Et par af varerne blev straks afprøvet, da jeg kom hjem, for jeg skulle have frokost, og da morgenmaden var ret sund, skejede jeg lidt ud. Det blev til en hjemmebagt bolle med kyllingepostej og syltede miniagurker, en dåse guava og en lille appelsin-chokoladekage. Sidstnævnte var bedre, end jeg troede, men nu har jeg heller ikke særlig høje tanker om købekage, mens guavadrikken var lige lovlig sød – ikke hvinende sød men i en grad, hvor jeg tænker, at den passer langt bedre ind til en havefest en steghed sommerdag. Kyllingepostejen var mild og fin og et udmærket alternativ til det pålæg, jeg ellers plejer at bruge.

Dadelnød – dadelkonfekt

Dadelnød – dadelkonfekt

11. december – dadelnød Denne ultrasimple dadelkonfekt fik jeg som appetizer til dette arrangement, og jeg var ret imponeret over, hvor enkel og lækker den var på samme tid. Du tager ganske enkelt en dadel, laver et snit i den og piller stenen ud og 

Sprængt andebryst i øl og abrikoser, sellerisalat med valnødder, rosenkålssalat

Sprængt andebryst i øl og abrikoser, sellerisalat med valnødder, rosenkålssalat

I søndags fik jeg – i al ubeskedenhed – sammensat en ret lækker og rimelig sund hovedret, hvor der blev brugt godt med sellerisalat til. Opskriften til anderetten fandt jeg i ‘Drik øl til…’ – en kogebog bygget på øl fra Gourmetbryggeriet, som jeg fandt 

Urtepandekager med rodfrugtsfyld

Urtepandekager med rodfrugtsfyld

Mæh! Jeg har en ret tætpakket kalender for tiden og er således lige hjemvendt. Om et øjeblik skal jeg i seng, så jeg er klar til en ti timers arbejdsdag i morgen. Boksning er desværre aflyst, så jeg vil forlænge træningen på fredag, men til gengæld kommer jeg lidt tidligere hjem i morgen – det er der nok et par sorte slyngler, der vil sætte pris på.

Jeg faldt ved et tilfælde over en spændende opskrift fra ‘Klimakogebogen’ den anden dag, og da jeg opdagede, at mange af ingredienserne netop var råvarer, som vi havde på lager og trængte til at få brugt, så tog jeg opskriften med i køkkenet tirsdag aften. Jeg ændrede dog på mel- og mælketyperne, ligesom jeg undlod at bruge creme fraiche. Mængden af henholdsvis krydderurter i dejen og grøntsager i fyldet justerede jeg også, så det passede bedre ind i de mængder, jeg havde til rådighed.

Urtepandekager med rodfrugtsfyld

2 til 4 personer

1 dl groft rugmel
1 dl durummel
2½ dl kærnemælk
1 æg
lidt vand

1 spsk persille
1 spsk salvie
1 spsk purløg
1 spsk dansk koldpresset rapsolie
salt
smør

Fyld:
2 gulerødder
1 lille rødbede
1 lille æble
1 håndfuld valnødder, hakkede
1 spsk. citronsaft
1 spsk. rapsolie
salt og peber

hytteost eller græsk yoghurt.

Pisk de to typer mel og kærnemælk sammen i en skål. Pisk ægget i og tilsæt vand, indtil du får en flydende men også lidt fast dej. Finthak krydderurterne og bland det i dejen sammen med olie og salt.

Smelt smørret på panden og steg pandekagerne – jeg fik fire i mellemstørrelse.

Riv gulerødder, rødbeder og æble groft og vend det i en skål sammen med valnødderne. Rør citronsaft, olie, salt og peber sammen og vend det i de revne grøntsager. Fyld pandekagerne med grøntsagsblandingen og hytteost/græsk yoghurt.

Note: Jeg brugte græsk yoghurt, men jeg tror, at hytteost vil smage endnu bedre i disse urtepandekager. Jeg havde regnet med at spise to pandekager til aftensmad, men de mætter ret godt, så jeg kunne kun spise én. En god og spændende måde at få brugt en masse sunde råvarer.

Valnøddekage med chokoladecreme

Valnøddekage med chokoladecreme

Vi har lige været til fødselsdag, og som den gode gæst, jeg er, så medbragte jeg kagen! Ok, sådan hænger det ikke nødvendigvis sammen, men jeg havde i hvert fald en aftale med fødselaren om, at jeg sørgede for fødselsdagskagen. For nylig fandt jeg en 

Chilimarmelade og bananvalnøddecupcakes med limecreme

Chilimarmelade og bananvalnøddecupcakes med limecreme

I dag har jeg været til boksning sammen med en af mine venner, og da vi kom hjem, havde gemalen lavet aftensmad til os. Efter endt spisning brugte vi resten af aftenen på at spille brætspil. Alt i alt et fantastisk koncept! Det må jeg 

Rejemousse, kartoffelroulade og spinat-valnøddesalat med pærer og chokolade

Jeg fik lyst til at lave en kartoffelroulade, jeg havde set hos Newyorkerbyheart, og så kunne jeg også meget passende hive første fiske/skaldyrs-ret hjem på en forret til sådan en lille fødselsdagsmiddag, som jeg holdt her til aften, hvor mine forældre var på besøg.

Opskriften til forretten havde jeg set i et lille gammelt hæfte med opskrifter, som jeg har fra et supermarked.

Rejemousse
4 personerrejemousse, skaldyr, rejer, creme fraiche, husblas, citroner, forret, karry, fløde

200 g rejer – ikke alt for store
5 spsk creme fraiche 9%
4 blade husblas
saften fra ½ citron
1 tsk karry
½ dl fløde

Pynt:
et par rejer
lidt grøn salat
en smal citronbåd

Bland rejer, creme fraiche og karry. Læg husblasen i blød i koldt vand i fem minutter og smelt den ved mellemvarme i en mikrobølgeovn eller over vandbad sammen med saften af en citron. Vend den i rejeblandingen. Pisk fløden stiv og vend den i. Moussen portionanrettes eller fordeles i en form og stilles koldt i mindst fire timer. Pynt den inden servering og servér med mere grønt til eller lidt brød.

Note: Moussen var lidt mere kompakt, end jeg havde forventet, men oprindeligt skal man også putte lidt kaviar i, hvilket jeg havde undladt. Karrysmagen var ret tydelig, så den kan du skrue lidt ned for, hvis du ikke er så vild med det. Men en fin forret.

Kartoffelroulade
6 personer
kartoffelroulade, roulade, kartofler, æg, fløde, pesto,  persille, hvidløg, kartoffelmos, smør, fløde
1 kg kartofler, skrællet og groftrevet
2 æg
1 dl fløde
salt og peber

Pesto:
2 håndfulde bredbladet persille, hakket
2 fed hvidløg
1 dl olivenolie
salt og peber

Kartoffelmos:
½ kg. kartofler, skrællet og skåret i mindre stykker
25 g smør
ca. ½ dl fløde
salt og peber

Pisk æg, fløde, salt og friskkværnet peber sammen. Vend de revne kartofler grundigt i og fordel massen ud på bagepapirsbeklædt bageplade. Sørg for, at den har en jævn tykkelse på ca. ½ cm og tryk den let sammen. Bag den i ovnen ved 200 grader i ca. 30 minutter. Jeg kom til at give den lidt mere, og det tog den heldigvis ikke skade af. Når den er bagt og har stået på køkkenbordet og kølet lidt af, vender du den om på et stykke bagepapir, så den glatte flade vender opad.

Kom alle ingredienserne i en blender eller minihakker og gør det til en glat masse. Kog kartoflerne til de er godt møre. Put IKKE salt i undervejs! Mos dem grundigt og rør dem sammen med smør, fløde og pesto. Smag den til og vær opmærksom på, at den ikke bliver alt for flydende. Smør mosen på kartoffelbunden og glat den ud, så den er lige høj over det hele. Rul den nu forsigtigt sammen som en roulade. Pak bagepapir eller film stramt om rouladen, så den holder formen, og lad den hvile på køl.

Inden servering skærer du din kartoffelroulade i tykke skiver, lægger dem på en bageplade med bagepapir og varmer dem i ovnen ved 200 grader i 10-15 minutter, til de er gennemvarme.

Note: Skøn variation over tilbehør og meget smuk at anrette. Jeg kan godt lide, at det er muligt at lave denne kartoffelroulade dagen før, den skal bruges. Ikke at jeg selv fik udnyttet det denne gang, men det er bestemt en god og anderledes måde at få kartofler på. En anden gang vil jeg eksperimentere med at bruge en anden krydderurt.

Spinat-valnøddesalat med pærer og chokolade
4 personer
spinat-valnøddesalat, salat, spinat, pærer, valnødder, chokolade, mørk chokolade
et par håndfulde friske spinatblade
en håndfuld salat
2 pærer – helst lidt hårde
en håndfuld valnødder, hakkede
10-15 g meget mørk chokolade, finthakket
lidt god olivenolie
lille smule citronsaft

Spinatblade og salat skylles grundigt og hakkes eventuelt lidt, så salaten ikke bliver for rustik. Fjern kernehuset i pærerne og skær dem i tynde både. Bland dem sammen med chokoladen og valnødderne i salaten. Dryp lidt god olivenolie samt citronsaft over salaten.

Note: Pærerne gjorde salaten rimelig frisk og en smule sød på samme tid, mens chokoladen gav et par mørke nuancer, der passede godt med svinekæberne. Jeg synes selv, at det var en meget passende salat til de to andre retter på bordet.

Til dessert fik vi Løgismoses vinteris med karamelliserede mandler, nougat og orangechokolade, hvor jeg havde skåret en skive appelsin fra appelsinlikøren til og dryppet appelsinlikør over.

Limoncello, rugbrød med valnødder og æble-abrikos chutney

Limoncello, rugbrød med valnødder og æble-abrikos chutney

Da jeg for nogle måneder siden faldt over en opskrift på limoncello, slog det mig, at det måtte jeg da prøve, når nu jeg er så glad for citroner. Jeg er ret fascineret af drikken og sørgede da også for at få en flaske med