Jeg beklager, men I bliver udsat for en del kage-indlæg lige for tiden. Der er nemlig mange gode anledninger til at bage kage disse dage, og det udnytter jeg groft! I går tog jeg således denne valnøddekage med på arbejde for at fejre en af …
Da jeg havde gæster i weekenden, blev de blandt andet udsat for squash-gulerodstærten samt ovenstående rødbedesalat. Ja, det er bare om at få skruet godt op for farverne i madlavningen den kommende tid. Efteråret og vinteren byder på mange dejlige simreretter, men kønne er de …
Mens jeg var i Jylland i weekenden, havde gemalen gæster på besøg. Jeg havde tilbudt at lave en græskarkage til dem, for jeg havde en butternut squash på lager, så var det meget fristende at bruge denne i bagningen. Græskar er en af de efterårs-råvarer, som jeg holder mest af, og det er bare om at udnytte dem, mens de er i handlen.
Jeg surfede på nettet efter inspiration, men da jeg endelig faldt over et billede på en græskarkage, jeg havde lyst til at lave, så fulgte der ikke nogen opskrift med! Efter lidt grublen valgte jeg at improvisere, og det gik ganske godt. Min græskarkage kunne dog godt have brugt en smule mere mel, så det har jeg tilføjet i nedenstående opskrift. Jeg har lavet cirka-angivelser, for køkkenvægten er (igen) død… suk!
Græskarkage med kanel, valnødder og kakaoglasur
en lille bradepande
en stor butternut squash
7-8 dl hvedemel
3 tsk kanel
½ tsk salt
½ tsk muskatnød
2 tsk bagepulver
2 dl mørk farin
1 dl rørsukker
4 æg
2 dl rapsolie
100 g valnødder, hakkede
Pynt:
Kakaoglasur lavet på kakaopulver, flormelis og vand
Små sukker-kødben
Tag en skarp kniv og skær skrællen af butternut squashen. Fjern kernerne og skær squashen i mindre stykker, som du koger møre. Så snart de er gennemkogte, hælder du vandet fra og blender butternut squashen til en blød og ensartet mos. Hæld de tørre ingredienser i en skål og rør dem godt sammen. Tilsæt æg og rapsolie, bland det grundigt og rør så butternut-mosen i. Tilsæt evt. lidt mere mel, hvis du synes, at dejen er meget flydende (den skal dog være ret lind – men ikke pjasket). Vend de hakkede valnødder i dejen og hæld den i en lille bradepande, der er smurt med smør.
Bag din græskarkage i 50-65 minutter ved ca. 175 grader. Tjek om den er færdig ved at stikke i den med en tynd træpind. Hvis der ikke hænger kagedej på pinden, når du trækker den ud af kagen, så er den færdig.
Lad din græskarkage køle helt af, inden du dekorerer den med glasur og Halloweenpynt.
Note: Kombinationen af det søde, milde græskarkød, den liflige kanel og den mørke kakaoglasur er rigtig god, og denne græskarkage egner sig glimrende her til efteråret, hvor der gerne må komme lidt mere krydrede kager på bordet. Nåja – og så passer den jo også godt til Halloween-festen, for hvad er Halloween uden græskar?
Ideen til denne vaniljeis med brownie fik jeg, da jeg skulle have besøg af en ven, der ikke er så glad for is! Ja, det lyder en anelse blasfemisk – især med månedens benspænd – men så er det jo bare en ekstra udfordring. Nu …
Mens I lige må vente et par dage mere, før jeg afslører december-benspændet, kan I i stedet nyde synet af denne afsindig syndige valnødde-karameltærte, som jeg bagte til dagens gæster. Den ser måske ikke ud af meget på billedet, men det er en heftig sag …
Jeg var forbi mine forældre den anden dag, og her fik jeg et par poser med gode, friske grøntsager med hjem. Det skulle naturligvis udnyttes, så jeg lavede en efterårssalat, som vi kombinerede med et par oksekødspølser fra Løgismose – salaten kan selvfølgelig også spises uden kødtilbehør.
Efterårssalat:
– finthakket grønkål
– jordskokker i små tern
– hakkede friske valnødder (de almindelige fra supermarkedet kan også bruges)
– kogt pasta
– æblecidereddike
– æblesirup
– lidt salt og peber
Det er rigtig dømt kagebagning i denne uge, for gemalen havde sidste arbejdsdag i går, inden han starter på et nyt arbejde, så jeg bagte en række kager, som han kunne forkæle sine kolleger med – herunder chocolate shortbreads og hindbærsnitter. Da det var lidt …
Her kommer sidste opskrift i forbindelse med surmælks-benspændet, for nu skriver vi september måned og det er snart tid til at præsentere denne måneds benspænd. Men først denne uforskammet gode ymerkage, som jeg bryggede sammen tidligere på ugen, da jeg skulle forkæle en flok seje …
Selvom du spiser vegansk og ikke kan bruge smør, fløde og honning, så kan du stadig lave lækre veganske kager og desserter. Den anden dag bagte jeg ovenstående chokoladekage, som jeg fandt inspiration til hos vegetarkontakt.dk – en hjemmeside for veganere og vegetarer, hvor du blandt andet kan finde et væld af spændende opskrifter – herunder også veganske kager. Jeg erstattede kakao-soyamælken med havredrik og brugte mere kakaopulver, og så puttede jeg en smule salt i (da det giver et godt modspil til chokoladesmagen) samt lidt lakridspulver for at give mere dybde til smagen.
Vegansk chokoladekage
4-6 personer
3 dl hvedemel 2 dl rørsukker 1½ dl kakaopulver 2 tsk bagepulver 2 spsk rapsolie 3 dl havredrik ½ tsk vaniljesukker 1 spsk lakridspulver fra Lakritsfabriken et lille knips salt
flormelis til pynt
Rør hvedemel, rørsukker, kakao, bagepulver, salt, vaniljesukker og lakridspulver i en skål og tilsæt derefter olie og havredrik. Rør dejen godt sammen og hæld den i en lille smurt form. Bag kagen ved 200 grader i ca. 30-40 minutter. Lad den afkøle og pynt den derefter med flormelis.
Note: Glimrende chokoladekage, som stadig havde en fin saftighed, selvom der ikke var smør i, og oliemængden også var ganske lille. Gemalen bad endda om et stykke mere, og jeg syntes også, at den var overraskende god, selvom den var så fedtfattig. Det er en kage, der kan varieres i det uendelige, og jeg har da allerede et par ideer til, hvordan den kan opgraderes.
Gemalen spurgte for et par dage siden, om jeg ville bage en kage, han kunne tage med til et vennebesøg i går. Jeg sagde straks ja, for jeg havde set en spændende gulerodskage hos Kunstnerkram, hvor der ikke indgik æg og mælk i – perfekt til veganere! Jeg brugte lidt mindre kanel, erstattede vand og appelsinjuice med ananasjuice og udskiftede rosiner med hakkede valnødder. Desuden tilsatte jeg to spsk rapsolie.
pyntes med glasur af flormelis, citronsaft og revet citronskal
Rør hvedemel, bagepulver, brun farin og krydderierne godt sammen. Tilsæt juice og olie og rør det til en ensartet masse. Vend gulerødder og valnødder i dejen. Hæld dejen i en smurt form og bag den ved 200 grader i ca. 30 minutter.
Lad kagen afkøle og pynt den med et godt lag glasur.
Note: Jeg sneg mig til en enkelt mundfuld, og kagen smagte ganske godt. Nu er jeg ellers fan af at pynte gulerodskager med et gavmildt lag flødeostecreme, men dette var nu også en fin løsning. Du kan også købe flødeoste-erstatningsprodukter, som veganere kan spise, så kan du ikke forestille dig en gulerodskage uden flødeostecreme, så smut forbi en helsekost og køb en bøtte af erstatningsproduktet og lav en flødeoste-wannabe-creme.
Jeg kan jo ikke have et benspændet ‘Jul i andre lande’ uden at komme ind på de tunge, engelske julekager. Der er selvfølgelig de puddings, som kan/skal laves flere måneder i forvejen, og til julefrokosten i lørdags serverede jeg faktisk en julefrugtkage, som jeg lavede …