Tag: svampe

Forret med sikahjort

Forret med sikahjort

Min far spurgte for nylig, om jeg gerne ville have noget kød fra en sikahjort, og det kunne jeg ikke sige nej til. Jeg har prøvet en del vildtkød som barn, men jeg mener ikke, at jeg har prøvet sikahjort før. Min far går ikke …

Friterede svampe i chilisauce

Friterede svampe i chilisauce

Disse friterede svampe kan du servere som tilbehør til mange forskellige retter. De er smækfyldte med smag, og de kommer selvfølgelig fra mit koreanske benspænd. Jeg faldt over en opskrift på beoseot gangjeong (som retten med de friterede svampe hedder på koreansk) på Korean Bapsang, …

Mørbradbøffer med svampe

Mørbradbøffer med svampe

Jeg fortsætter månedens 60’er-benspænd med endnu en svinekødsret – nemlig mørbradbøffer! Jeg har set den i flere varianter – både den helt enkle med bløde løg og så de lidt mere luksuriøse med fløde og evt. bacon. Og jeg endte med flødeudgaven, for så var der samtidig sauce til. Helt perfekt.

Jeg tog udgangspunkt i en opskrift fra Madbanditten, men jeg undlod bacon, skar ned på fløden, skruede op for smagsgiverne samt valgte en mere enkel tilberedningsmetode, da tilberedte retten på én stor pande.

En klassisk omgang mørbradbøffer vil typisk blive serveret med kogte kartofler og evt. forskellige kogte grøntsager. Jeg trængte dog til noget frisk kål, så jeg fintsnittede spidskål og brugte det som tilbehør.

Mørbradbøffer med svampe

3-4 personer

1 svinemørbrad
smør til stegning
salt og peber
1-2 mellemstore løg, skåret i tynde både
250 g svampe, skåret i skiver
1 spsk stærk sennep
1 tsk timian
1½ dl fløde
1 dl vand eller bouillon

Skær fedt og sener fra svinemørbraden og skær derefter kødet i skiver på ca. 2 cm. Bank dem flade med en kødhammer. Har du ikke det, så går Jorden heldigvis ikke under, men kødet bliver ikke helt så mørt.

Smelt en klat smør på en stor dyb pande og læg mørbradskiverne på. Drys salt og peber på. Brun kødet på begge sider og tag dem så op og læg dem på en tallerken. Smelt lidt mere smør på panden og steg løgbådene, til de bliver møre. Tilsæt svampene og steg dem, til de bliver bløde. Rør sennep, timian, fløde og vand ud i grøntsagsblandingen og lad det simre i nogle minutter, inden du lægger mørbradbøfferne tilbage i panden. Lad det simre videre i ca. ti minutter. Smag til med salt og peber.

Note: Mørbradbøffer er som sagt en klassiker, men du kan lave mange varianter. Prøv for eksempel at tilsætte lidt paprika og/eller chili for at give retten mere farve og smag.

Æggekage med skinke

Æggekage med skinke

I anledning af månedens pande-benspænd har jeg selvfølgelig også tilberedt æggekage med skinke, for det er da en rigtig panderet. Æggekage var helt klart en af de retter, der ofte kom på bordet, da jeg var barn. Det var en ret, som min far ofte …

Pande-lasagne

Pande-lasagne

Pande-lasagne er naturligvis lasagne på pande – altså lasagne fremstillet på en stegepande. Det er en ekstremt doven måde at lave lasagne på, men jeg synes, at konceptet var sjovt og passende til månedens benspænd. Jeg kan ikke huske, hvor jeg stødte på konceptet – …

Svampefyldte pandekager

Svampefyldte pandekager

Disse svampefyldte pandekager har jeg naturligvis lavet i forbindelse med månedens pande-benspænd. Her steger du først pandekagerne, inden du laver svampefyldet. Hvis du er ekstra udspekuleret, så steger du selvfølgelig nogle ekstra pandekager, du kan putte i køleskabet og bruge til madlavningen en af de følgende dage… hvis de altså ikke forsvinder i munden på lækkersultne teenagere og andre skønne væsner 😉

Jeg tog udgangspunkt i min opskrift på vegetarpandekager, der var med græskarfyld, men udelod krydderier i dejen og lavede selvfølgelig svampefyld i stedet. Jeg en rest radicchio, der skulle bruges, men det er en ret bitter salat, så du vil nok foretrække spidskål i stedet.

Svampefyldte pandekager

4 stk.

Fire pandekager – for eksempel ud fra denne pandekageopskrift

Fyld:
400 g svampe, rensede og hakkede
20 g smør til stegning
1½-2 tsk friskhakket rosmarin
1½ dl fløde
salt og peber
en stor håndfuld fintsnittet radicchio eller spidskål

Steg pandekagerne, hvis du da ikke er så heldig, at det er rester fra dagen før.

Smelt smørret på en stor pande. Steg svampene ved mediumvarme, indtil de bliver bløde. Tilsæt rosmarinen og steg videre et par minutter. Husk at vende rosmarinen grundigt ind i svampene. Tilsæt fløden og lad det simre, indtil det er kogt ind til en cremet masse. Smag til med salt og peber.

Fordel radicchio eller spidskål i en stribe på midten af hver pandekage og fordel svampestuvningen ovenpå. Servér de svampefyldte pandekager med det samme.

Note: Jeg elsker svampestuvning med fløde, så disse svampefyldte pandekager var selvfølgelig lige mig. Er du ekstra vaks, så steg gerne nogle ekstra pandekager, som du kan bruge til restemad dagen efter – eller frys dem ned, så du har til hurtig aftensmad en anden dag.

Halloweenret med peberfrugter

Halloweenret med peberfrugter

Denne Halloweenret kan laves i mange forskellige udgaver, og jeg har valgt at lave en vegetarudgave. Hvis du ønsker at lave den med kød, så kan du erstatte svampene i retten med hakket eller fintskåret kød. Jeg så udformningen hos Maden i mit liv for …

Svampepizza med rosmarin

Svampepizza med rosmarin

Jeg vender tilbage til pizza-benspændet med en skøn svampepizza, som er en ren vegetar. Og du vil ikke savne kød i denne her! Jeg kunne naturligvis ‘bare’ bruge champignons fra supermarkedet, men det kunne være spændende med en lidt mere nuanceret smag. Heldigvis havde jeg …

Lammenyrer i krydret sauce

Lammenyrer i krydret sauce

Jeg er i gang med mit indmads-benspænd, og jeg har fundet en gammel ‘fjende’ frem – lammenyrer! Dem prøvede jeg nemlig også at lave en ret med, da jeg for ti år siden havde mit første indmads-benspænd. Og her var nyrerne ganske enkelt ikke udvandede nok.

Men jeg giver ikke op, så nu havde jeg en glimrende anledning til at få en – forhåbentlig – bedre oplevelse. Og det var det.

Jeg faldt over en opskrift på krydrede lammenyrer hos Tesco, som jeg legede videre med. Jeg valgte at skrue op for krydringen og undlade creme fraiche, da det dæmpede smagen for meget. Og så tilføjede jeg Madeira, men du kan også bruge hvidvin.

Lammenyrer i cremesauce

forret til 3-5 personer eller hovedret til 2 personer

4-5 lammenyrer, rensede og udvandede
evt. 2 dl mælk
1 tsk cayennepeber
smør til stegning
200 g svampe, rensede og skåret i skiver
1 lille løg, finthakket
2 fed hvidløg, pressede
evt. 1 spsk HP-sauce
1 dl Madeira
salt og peber
1-2 spsk friskhakket bredbladet persille
evt. friskbagt brød

Sørg for at købe rensede, udblødte lammenyrer. Jeg valgte for en sikkerheds skyld at udvande dem yderligere i 5-6 timer i mælk (på grund af den dårlige oplevelse for mange år siden), men det behøver du ikke nødvendigvis. Skær lammenyrerne i mindre stykker og fjern sener.

Smelt smør på en pande og svits lammenyrer og løg i nogle minutter. Rør hvidløg og cayennepeber i. Tilsæt svampene – evt. med lidt mere smør – og lad dem stege i nogle minutter, indtil de bliver bløde. Tilsæt Madeira og evt. HP-sauce og lad det simre, indtil væden er kogt ind til halv mængde. Smag til med salt og peber.

Du kan servere dine lammenyrer sammen med kartofler, ris eller pasta – eller en salat. Jeg valgte at servere dem som en forret, hvor jeg tog en halv hjemmebagt bolle og fordelte stuvningen ud over. Jeg sluttede af med et drys persille.

Note: Ha! Det var en noget anden – og langt mere positiv – oplevelse end første gang! Det smagte faktisk ganske godt. Hvis du sørger for, at kødstykkerne ikke er alt for store, så forsvinder indmadssmagen.

Ostegratineret aspargesbrød

Ostegratineret aspargesbrød

Det er aspargestid, og jeg har derfor prøvet kræfter med ostegratineret aspargesbrød. Det var en opskrift, jeg fandt i en opskriftsamling, som jeg fik af et familiemedlem tidligere på foråret, og som lød spændende. Den oprindelige opskrift er med asparges i glas, og det kan …