Tag: svampe

Kødtarteletter

Kødtarteletter

Hvis man putte høns i asparges i tarteletter, så kan man også lave kødtarteletter med oksekødssauce! Det tænkte jeg i hvert fald, da jeg havde butterdejsplader til overs efter at have bagt apple pies. Du kan lave din yndlingskødsauce, hvis du har sådan en. Ellers …

Kantareltærte

Kantareltærte

Det er pt. sæson for en af de smukkeste spisesvampe, kantarellen, og det udnyttede jeg for nylig til at bage en kantareltærte. Så kunne jeg også bruge en rest butterdej, jeg havde til overs efter at have lavet laksetarteletter nogle dage forinden. Kantareller er en …

Krydret skinkestang

Krydret skinkestang

Jeg troede faktisk, at skinkestang stammede fra Karolines Køkken-hæfterne og derfor ville passe godt ind i månedens benspænd. Men jeg har ikke kunnet finde den der – og det viser sig, at den nok nærmere er fra en af de små Brugsen-kogebøger, der var populære tilbage i 80’erne og 90’erne.

Men nu havde jeg sat mig for, at jeg ville bage en skinkestang, så sådan blev det! En klassisk skinkestang indeholder primært skinke og flødeost samt lidt sennep, men jeg har dog også set versioner med svampe i. Jeg syntes dog godt, at den smagsmæssigt kunne få et nøk opad, så jeg tilføjede også paprika og chili samt brugte creme fraiche og fløde i stedet for den traditionelle flødeost.

Krydret skinkestang

3-4 personer

1 rulle frisk butterdej (ca. 275 g)
150 g skinke, skæres i strimler
400 g svampe, rensede og hakkede
1 tsk chiliflager
1 spsk sød paprika
½ spsk løgpulver (kan udelades)
smør til stegning
1 dl fløde
1 dl creme fraiche
salt og peber
1 æg, pisket – til pensling

Tag butterdejen ud af køleskabet. Den skal ligge på køkkenbordet i ca. ti minutter, inden du pakker den ud og lægger på bagepapir på en bageplade.

Smelt smør på en pande og svits svampene i det. Tilsæt chili, paprika og evt. løgpulver og lad det stege, indtil svampene bliver bløde. Tilsæt fløden og lad det simre videre, indtil fløden er kogt ind. Tag panden af varmen og rør creme fraiche i. Smag til med salt og peber.

Fordel svampeblandingen på midten af den udrullede butterdej (så det ligger på den lange led) og fordel skinken over. Fold din skinkestang sammen. Du kan enten vælge at folde enderne ind over fyldet og derefter folde siderne ind over. Du kan også vælge at skære skrå snit i dejen i siderne (max halvt ind mod fyldet) og så flette dem på toppen. Det sidste havde jeg først tænkt mig at gøre, men så ombestemte jeg mig, så det blev stribet i stedet.

Pensl butterdejspakken med æg og bag den i ovnen ved 200 grader i ca. 25 minutter.

Note: Sprød butterdej går man ikke fejl af, og sådan en krydret skinkestang smager nu skønt. Servér den gerne sammen med en frisk salat – i dette tilfælde blev det en fintsnittet kålsalat med lidt olivenolie i.

Mørbrad a l’orange

Mørbrad a l’orange

Jeg har atter fundet en klassiker frem i forbindelse med Karoline-benspændet – nemlig mørbrad a l’orange. Har også set den gå under det lidt mere mundrette (men forvirrende) navn mørbrad orange flere steder. Som navnet antyder så består retten af svinemørbrad tilberedt i appelsinsaft. Jeg …

Ostegratinerede fiskefileter

Ostegratinerede fiskefileter

Jeg er godt i gang med månedens Karoline-benspænd, og første ret er ostegratinerede fiskefileter! Det er ikke en ret, jeg kender fra min barndom i 80’erne og 90’erne (hvor Karolines Køkken ellers i høj grad prægede madlavningen), så min nysgerrighed blev vakt. Ost og fisk …

Madsnegle med svampe

Madsnegle med svampe

Jeg overvejede at kalde disse madsnegle for svampesnegle, men det lød simpelthen for mærkeligt! Dette er selvfølgelig en bolledej, der er rullet flad, smurt med svampestuvning, rullet sammen, skåret i skiver og derefter bagt. Kort sagt en en slags fyldt bolle i stil med kanelsnegle og pestosnegle men lavet med svampe i stedet.

Og hvad skal man så bruge madsnegle til? Ja altså… spise dem naturligvis, men om du bruger dem i madpakken, som eftermiddagssnack eller som tilbehør til suppen er helt op til dig. De er bedst, når de er nybagte, men kan også sagtens fryses ned og varmes op en anden dag.

Madsnegle med svampe

ca. 8 stk.

Dej:
12-13 g gær
½ dl creme fraiche
3½ dl håndvarmt vand
1 tsk salt
1 dl fuldkornshvedemel (kan erstattes af hvedemel)
3-3½ dl hvedemel

Svampestuvning:
200 g svampe, rensede og skåret i små tern
en stor klat smør til stegning
1½ dl fløde
evt. 1 tsk frisk rosmarin, finthakket
salt og peber

Rør creme fraiche og vand sammen i en skål og rør derefter gæren ud i den. Rør dernæst salt og fuldkornshvedemel ud i det, inden du lidt efter lidt rører hvedemelet i, indtil du har en god, smidig dej. Lad den hæve under et viskestykke, til dejen er dobbelt størrelse.

Mens dejen hæver, smelter du smør på en pande og steger dernæst svampene bløde ved mediumvarme. Tilsæt fløden og lad det koge ind, så du får en cremet masse. Smag til med salt og peber.

Rul dejen ud i et rektangel på én cm tykkelse. Fordel svampestuvningen ud over dejen og rul den sammen til én lang roulade. Skær den i lige tykke skiver, som du lægger på en bagepapirsbeklædt bageplade. Bag dine madsnegle i ovnen ved 200 grader i ca. 15 minutter. Tag dem og nyd dem gerne, mens de er lune (men pas lidt på, da fyldet er ret varmt lige efter bagning).

Note: Nu er det jo ingen hemmelighed, at svampe og fløde klæder hinanden umanerlig godt, så disse madsnegle med svampe var da også straks et hit her i hjemmet! Glæder mig til at bruge dem til supper og lette frokoster i løbet af den kommende tid.

Bagte kødboller

Bagte kødboller

Mit ovn-benspænd i denne måned er naturligvis en oplagt mulighed for at lave retter, der kun kræver tilberedning i ovnen (så sparer man også på opvasken), og så kom jeg til at tænke på bagte kødboller. Normalt vil jeg tilberede kødboller på en pande, men …

Rinderroulade

Rinderroulade

Rinderroulade… smag lige på ordet. Det er skønt, ikke? Jeg faldt over den tyske ret, rinderroulade, da jeg researchede på retter til mit tyske benspænd, og jeg kunne slet ikke stå for disse langtidstilberedte oksekødsruller. Det er godt nok simremad og derfor en anelse tung …

Bagte æg med spinat

Bagte æg med spinat

Disse bagte æg er nok mest tænkt som en morgenmadsservering eller til brunch, men vi spiste dem nu til frokost i weekenden sammen med grovbrød.

De bagte æg har jeg set for mange år siden hos Smitten Kitchen, og nu mente jeg, at det efterhånden var på tide at prøve konceptet, hvor man laver en form for grøntsagsstuvning og derefter bager æg i den. Jeg fik desværre brugt æg, der var lige lovlig store til formålet, så ‘rederne’ blev ikke så pæne, men det smagte godt, og det er jo det vigtigste.

Bagte æg med spinat

2 personer

250 g frisk spinat
½ dl vand
et lille løg, finthakket
2 fed hvidløg, finthakkede
½ tsk muskatnød
smør til stegning
200 g svampe, rensede og skåret i små stykker
½ dl friskrevet hård ost – for eksempel Vesterhavsost
4 æg
salt og peber

Varm en stor sauterpande på komfuret sammen med vandet. Hæld spinatbladene i og lad dem varme op, så de klasker sammen. Hak forsigtigt spinatbladene med en paletkniv og tilsæt så en klat smør sammen med løg, hvidløg og muskatnød. Rør godt rundt og lad det simre et minuts tid. Tilsæt svampene og lad det stege videre, indtil de bliver bløde. Tilsæt fløde og ost og lad det simre et par minutter, inden du smager til med salt og peber.

Tag et lille ildfast fad – jeg brugte et på 8 x 18 cm – og smør det med olie. Hæld grøntsagsstuvningen i og fordel jævnt ud. Form fire huller i stuvningen – det er lettest at bruge to teskeer – som du kan knække æggene ud i.

Sæt fadet i ovnen ved 220 grader i ca. 15 minutter.

Servér dine bagte æg med det samme – gerne med lidt brød til (og evt. et par stegte pølser).

Note: Bagte æg er helt bestemt en festlig morgenmadsservering, men den vil også fungere fint til brunch – især hvis du sørger for at bruge lidt mindre æg, end de XL æg, jeg havde fået fat i 😉

Jägerschnitzel

Jägerschnitzel

Jeg bliver naturligvis nødt til at lave jägerschnitzel i forbindelse med mit tyske benspænd – især nu hvor jeg også havde lavet knödel, jeg kunne servere til. Jägerschnitzel serveres dog oftest med pommes frites eller ris til. En jägerschnitzel minder meget om en wienerschnitzel (men …