Tag: svampe

Polenta med tomatsauce

Polenta med tomatsauce

Har du prøvet at lave en cremet polenta? Det kan laves på mange forskellige måder – på vand, mælk eller bouillon, med groft eller fintkornet polentamel/majsmel og med ost eller krydderier i. Jeg havde dog lyst til at lave en helt simpel udgave og kombinerede …

Cannelloni – svampefyldte pastarør

Cannelloni – svampefyldte pastarør

Cannelloni er store, brede pastarør, du kan fylde med alskens gode sager og bage i ovnen. De kan være svære at finde herhjemme (jeg tror dog, at nogle af de store supermarkeder har dem), men kan købes i specialbutikker. Jeg havde nogle liggende, der trængte …

Perlebygsuppe med kylling

Perlebygsuppe med kylling

Vikingernes måltider bestod ofte af grød eller suppe, og dengang brugte man langt oftere byg og rug i madlavningen, end man gør i dag. Jeg måtte selvfølgelig lave en suppe – en perlebygsuppe helt bestemt – som blev tilføjet kyllingekød, kål og svampe. Den blev lavet på skroget af en kylling, jeg havde stegt lige inden og derefter pillet kødet af. Noget af det blev brugt som fyld i denne perlebygsuppe, mens resten af kødet blev gemt til andre retter.

Perlebygsuppe med kylling og kål

2 personer

1 skrog af en kylling
ca. 1 liter vand
4-5 enebær
1 dl perlebyg
1½-2 dl kogt kyllingekød, plukket i små bidder
2 blade spidskål
100 g svampe, rensede og skåret i mindre stykker

Put kyllingeskroget, vand, enebær og perlebyg i en kasserolle og lad det småsimre i 1-1½ time under et låg, der sidder lidt på sned. Tag kasserollen af varmen, når væden er kogt ind til halv mængde.

Pil kyllingeskroget og enebærrene op af suppen. Stil kasserollen tilbage på komfuret og put kyllingekødet i sammen med svampene. Skyl spidskålsbladene og riv dem i mindre stykker og put dem i suppen. Lad din perlebygsuppe simre i nogle minutter, indtil kålen begynder at blive blød. Tilsæt eventuelt lidt mere vand, hvis du synes, at suppen bliver for kompakt. Smag til med salt og servér den med det samme.

Note: Denne perlebygsuppe er – som det meste vikingemad – ret mild i smagen. Man brugte selvfølgelig krydderurter dengang, men havde ikke samme store udvalg som vi har i dag og heller ikke så mange krydderier med kraftig smag.

Krondyrs-hotdogs

Krondyrs-hotdogs

Disse krondyrs-hotdogs er rosinen i pølseenden – eller hvad man nu skal sige – i pølse-benspændet. Ja undskyld, jeg kunne ikke nære mig. Men altså et pølse-benspænd bliver jo nødt til at have mindst én hotdog-variant, og det blev til krondyrs-hotdogs, da jeg fandt en …

Morgenmadshotdog

Morgenmadshotdog

I anledning af månedens pølse-benspænd har jeg selvfølgelig også lavet en morgenmadshotdog! Det ligger jo meget godt i tråd med den morgenmadsburger og den morgenmadspizza, jeg tidligere har lavet… 😉 Ideen opstod, da gemalen købte nogle økologiske brioche-hotdogbrød i julen men ikke nåede at bruge …

Svampetarteletter

Svampetarteletter

Første ret i månedens forret-benspænd bliver svampetarteletter. Du kan selvfølgelig lave disse svampetarteletter med købte tarteletter, men jeg synes ærlig talt, at de smager ret uinteressant. J jeg tog derfor udgangspunkt i de belgiske tarteletter, jeg lavede for et par år siden, og lavede selve tarteletterne af butterdej. Jeg havde en sjat rødvinssauce fra aftensmaden dagen før, som jeg brugte i retten, men den kan erstattes af rødvin og fløde i denne ret.

Svampetarteletter

2 stk

1 plade butterdej (de smalle fra frost)
100 g champignons
1 spsk finthakket løg
smør til stegning
½ dl rødvinssauce (alternativt – 2 spsk rødvin og ½ dl fløde)
salt og peber

Tø butterdejen op. Skær butterdejen over på midten, så du får to næsten kvadratiske stykker. Smør to metal-muffinforme med smeltet smør og pres forsigtigt butterdejen ned i formene, så der formes en rustik tartelet. Bag dem i ovnen ved 180 grader i ca. 15 minutter.

Mens tarteletterne er i ovnen, så laver du selve svampestuvningen. Rens svampene og skær dem i mindre stykker. Smelt smør på en pande og steg løg svampe ved middelvarme i nogle minutter, indtil begge bliver bløde. Tilsæt rødvinssauce (eller rødvin og fløde) og lad det simre videre, indtil væden er kogt ind til halv mængde. Smag til med salt og peber.

Tag de to tarteletter. De er ret oppustede, så for at kunne fylde dem skal du tage en lille ske og forsigtigt skubbe bunden af hver tartelet ned igen. Fordel derefter svampestuvningen i hver tartelet.

Servér dine svampetarteletter med det samme – evt. med lidt frisk salvie oven på.

Note: Dette er en dejlig uartig dessert – en ret syndig sag med sprød butterdej og fyldig svampestuvning. Portionen er heldigvis ikke så stor, for der er ingen tvivl om, at det er en kalorierig sag – men uden tvivl en dejlig vinterforret.

Kammuslingesuppe

Kammuslingesuppe

Da vi købte ind i weekenden, fik jeg pludselig lyst til at lave noget med kammuslinger, og hvad er så mere oplagt end at følge månedens benspænd og lave kammuslingesuppe? Det er efterhånden flere år siden, jeg har brugt kammuslinger i madlavningen, hvilket er en …

Kantarelmad med majs og ribs

Kantarelmad med majs og ribs

September rimer på svampe, men har du ikke mod på selv at finde kantareller ude i skoven, så kan du heldigvis let bikse denne kantarelmad sammen efter en tur i supermarkedet! Det var en af mine madglade kolleger, der fortalte mig, at den lidt utraditionelle …

Svampebrød med salvie

Svampebrød med salvie

Benspændet for juni lakker mod enden, men jeg har lige et par retter mere, jeg skal nå at blogge om – blandt andet dette svampebrød med salvie. Det er dejligt saftigt og egner sig fortrinligt som et hurtigt mellemmåltid på farten – enten som det er eller evt. lagt sammen om noget pålæg.

Svampebrød med salvie

Fyld:
300 g champignons
2 spsk hakket salvie
Olie til stegning
Salt og peber
Ca. ½ dl olivenolie

Dej:
25 g gær
2 dl creme fraiche eller yoghurt naturel
4 dl lunkent vand
2 tsk salt
3 dl fuldkornshvedemel
ca. 8 dl hvedemel

Start med at rense svampene og skære dem i skiver. Varm olie op på en pande og svits svampe og salvie på panden, indtil svampene er bløde. Smag til med salt og peber og lad det køle af.

Rør creme fraiche og vand sammen i en skål og rør gæren ud i det. Rør derefter salt og fuldkornshvedemel i. Rør derefter hvedemel lidt ad gangen. Når den er ved at samle sig, ælter du svampeblandingen i. Form dejen til en kugle i skålen og dæk den med et fugtigt viskestykke. Lad den hæve til dobbelt størrelse.

Vip dejen ud i af skålen og rul den ud på en meldrysset bord, så den er 1½-2 cm tyk og fylder ca. to tredjedele af en bradepande. Læg bagepapir på en bradepande og læg dejen over på den. Smør olivenolien ud over den. Tænd ovnen og sæt den på 220 grader. Når ovnen er varmet op, sætter du dit svampebrød ind. Bag brødet i ca. 25 minutter, indtil det er gyldent.

Spis dit svampebrød som det er eller flæk det og brug det som sandwichbrød sammen med tunmousse eller anden form for fyld.

Note: Dejligt saftigt svampebrød, som vi har brugt som tilbehør til et par vegetarretter. Kan som sagt også sagtens bruges som sandwichbrød eller blot spises som eftermiddagsmåltid.

Bradepandepizza med skinke og svampe

Bradepandepizza med skinke og svampe

En af de ting, jeg virkelig forbinder 90’er-mad med er bradepandepizza! Det var en af de sjoveste ting, vi lærte at lave i hjemkundskab, og jeg elskede den tykke pizza med skinke og andet fyld. Jeg kan huske, at jeg lavede den ofte i mit …