Tag: sirup

Gingerbread cave – ingefærbrødsgrotte

Gingerbread cave – ingefærbrødsgrotte

Spiselig julepynt er stærkt undervurderet! Jeg burde faktisk lave det noget oftere (eller… i hvert fald hver jul), for det er både en sjov og velduftende måde at julepynte hjemmet. Denne gingerbread cave – eller ingefærbrødsgrotte om man vil – lavede jeg sidste weekend, lige 

Sprængt gråand med rødkålssalat

Sprængt gråand med rødkålssalat

Skal du have and til Mortens aften? Det skal jeg ikke – det fik vi nemlig i går! En lille gråand, der blev taget under kærlig behandling, eftersom vildtkød skal tilberedes lidt mere nænsomt end andre typer kød. Jeg har før lavet sprængt kalkun i 

Rødvinssorbet – kæk mellemret

Rødvinssorbet – kæk mellemret

Jeg er jo et værre legebarn, og det kan et rødvins-benspænd ikke ændre på, så i weekenden skulle jeg selvfølgelig lege lidt i køkkenet. Det blev til denne rødvinssorbet, som endte med at blive ganske vellykket (ja, jeg var selv lidt skeptisk…)

Jeg brugte en rest af den frugtige amerikanske rødvin, som jeg brugte til de rødvinsstegte rødløg, og så kombinerede jeg det med en sukkersirup samt en æggehvide – dvs. samme opbygning som da jeg lavede sorbeter i sommers (se for eksempel citronmelissesorbet eller hyldeblomstsorbet). Jeg var dog bange for at ødelægge rødvinssmagen ved at varme den op (det ville ellers være oplagt at koge en rødvinssirup og bruge den direkte i min rødvinssorbet), så jeg lavede en tykkere sirup, afkølede den og rørte rødvinen ud i den.

Rødvinssorbet

2 dl kraftig rødvin
2 dl rørsukker
1 dl vand
1 æggehvide

Hæld rørsukker og vand i en gryde, varm det op og lad det simre, indtil sukkeret er opløst. Lad det køle helt ned (helst køleskabskoldt), inden du rører rødvin og æggehvide i. Hæld det i en ismaskine og kør det til sorbet. Jeg vil ikke anbefale at lave denne is uden en ismaskine, så brug helst det, hvis du vil lave denne rødvinssorbet.

Hæld din rødvinssorbet i en plastikbøtte og put den i fryseren i mindst et par timer. Da alkoholprocenten er ret høj i denne is, vil sorbeten fortsat være ret blød, når du tager den ud af fryseren igen, så tag den først ud, når du vil servere den.

Note: Denne rødvinssorbet var overraskende god! Jeg blev nødt til at bruge en del sukker i isen for at sikre en ordentlig konsistens, så jeg var bange for, at den ville blive for sød. Den viste sig dog at være ganske delikat og med en ok sødme, når den er iskold. Prøv eventuel en ret tør og kraftig vin, hvis du vil lave denne is, hvis du vil have en mindre sød udgave.

Rødbedesalat med grønkål og gedeost

Rødbedesalat med grønkål og gedeost

Da jeg havde gæster i weekenden, blev de blandt andet udsat for squash-gulerodstærten samt ovenstående rødbedesalat. Ja, det er bare om at få skruet godt op for farverne i madlavningen den kommende tid. Efteråret og vinteren byder på mange dejlige simreretter, men kønne er de 

Æbleis serveret med syltede æbler og nøddecrumble

Æbleis serveret med syltede æbler og nøddecrumble

Som afslutningen på frokosten i lørdags, hvor vi fik fransk løgsuppe og rådyrkølle med rösti og solbærsauce, fik vi denne æbledessert. Den bestod af en æbleis – opfundet til lejligheden – samt syltede pigeonæbler og en nøddecrumble. En fin lille efterårsdessert. Æbleis nok til ca. 

Ricottais

Ricottais

Da jeg havde hjemmelavet is-benspænd i sommers, havde jeg tænkt mig at lave en ricottais – men nåede det desværre ikke i løbet af måneden. I stedet gik jeg i køkkenet og eksperimenterede mig frem til denne ricottais, da gemalen og jeg havde bryllupsdag i søndags – og så skulle der naturligvis være en lille dessert til at slutte måltidet af med.

Ricottais

3-4 personer

250 g ricotta
1½ dl rørsukker
1½ dl vand
1 dl fløde
½ tsk vaniljesukker
1 tsk fintreven skal fra øko-citron

Hæld sukker og vand i en gryde og varm det op, indtil sukkeret er smeltet. Køl siruppen ned i køleskabet, indtil den er helt kold. Hæld ricotta, sirup, fløde, vaniljesukker og citronskal i en skål og pisk det til en jævn masse. Hæld det på en ismaskine og kør det en fin, glat ricottais. Servér den med det samme eller put den i fryseren. Spis den inden for en uge.

Note: Frisk, delikat og lækker ricottais, som jeg pyntede med lidt hakkede mandler. Du kan muligvis godt skære lidt ned på sukkermængden, men endelig ikke for meget – siruppen er med til at give isen en god konsistens.

Chilisirup

Chilisirup

Chilier præger i den grad opskrifterne på bloggen for tiden, men det er jo ikke så mærkeligt, når jeg har valgt mexicansk mad som månedens benspænd. Denne opskrift på chilisirup er dog ikke mexicansk men et resultat af, at jeg har en hel del chilier 

Baconis

Baconis

Månedens benspænd er svinekød, men jeg har ikke glemt juli måneds is-benspænd, så jeg har kombineret dem i denne baconis! Det er jo et kendt faktum, at bacon er et af livets vigtigste krydderier – ja måske ligefrem et af grundstofferne? For et par år 

Brombæris og lakridsis

Brombæris og lakridsis

Selvom juli måneds is-benspænd er ovre, så slipper I ikke helt for is-opskrifter i denne måned. Jeg var nemlig til grillarrangement i starten af denne måned, hvor jeg medbragte både brombæris og lakridsis. Især min brombæris gjorde lykke til arrangementet. I den version brugte jeg 200 g sukker, men det syntes jeg selv var ret sødt, så siden har jeg lavet den med lidt mindre sukker – dvs. 150 g som der står i opskriften herunder. Jeg medbragte i øvrigt også kokosis og citronis.

Brombæris

300 g brombær
150 g rørsukker
½ dl vand
1 tsk vaniljepulver
3 dl fløde

Hæld brombær, rørsukker og vand i en gryde og lad det simre, indtil brombærmassen er tyktflydende. Tag kasserollen af varmen og blend det til en ensartet masse. Tilsæt fløde, rør grundigt og smag til med vanilje. Kør massen på en ismaskine. Har du ikke en ismaskine, så prøv at piske fløden til en meget blød skum og vend den blendede brombærmasse i, inden du hælder blandingen i en plastbøtte. Sæt bøtten i fryseren og spørg for at røre i ismassen et par gange i timen, indtil den er frossen.

Note: En sød og cremet brombæris med masser af brombærsmag – herligt!

… nu har jeg sådan set lavet lakridsis før, men jeg fik lyst til at eksperimentere med den lakridssirup, som jeg købte sidste år på et marked. Siruppen er produceret af Karlsen og er irriterende vanedannende…. nåja, og så er den utrolig let at bruge i en hurtig lakridsis.

Lakridsis

½ l fløde
1 dl Karlsen lakridssirup
1 dl hjemmelavet sirup – se her

Rør ingredienserne grundigt sammen og kør blandingen på en ismaskine. Har du ikke en ismaskine, så prøv at piske fløden til en meget blød skum og vend resten af ingredienserne i, inden du hælder blandingen i en plastbøtte. Sæt bøtten i fryseren og spørg for at røre i ismassen et par gange i timen, indtil den er frossen.

Note: God, kraftig smag af lakrids – og superlet at lave. Er du til milde lakridsis, så prøv at halvere mængden af lakridssirup.

Citronis

Citronis

Der skal selvfølgelig også være en citronis, når jeg har is-benspænd – andet ville da være mærkeligt, når nu jeg elsker at bruge citroner i desserter. Denne is serverede jeg tidligere på ugen, hvor jeg spiste hjemmelavede grillburgere sammen med Love and Lemongrass. Jeg kunne