Tag: sirup

Yoghurtis med honning og pinjekerner samt hindbær-yoghurtis

Yoghurtis med honning og pinjekerner samt hindbær-yoghurtis

Yoghurtis er blevet ret populært gennem de seneste år, og det forstår jeg godt, for yoghurtis er som regel meget frisk og knapt så tung som almindelig flødeis. Det var derfor oplagt, at jeg skulle eksperimentere med yoghurt i forbindelse med denne måneds is-benspænd, og 

Hyldeblomstsorbet

Hyldeblomstsorbet

Is kan laves på mange forskellige måder og med mange forskellige ingredienser. Om sommeren kan det for eksempel være dejligt at udskifte flødeisen med en frisk og læskende sorbet, som passer bedre til det varme, solrige vejr. Sorbet er meget let at lave. I princippet 

Chokolade-cupcakes med macadamia-nødder, vaniljeflødeostecreme og blåbærstøv

Chokolade-cupcakes med macadamia-nødder, vaniljeflødeostecreme og blåbærstøv

I søndags var vi til familiehygge, og jeg havde tilbudt at tage kage med, for så var der en perfekt undskyldning for at lege i køkkenet! Jeg valgte at medbringe to forskellige slags kager – en blommetærte, som blev tryllet frem fra fryserens gemmer, samt en portion chokolade-cupcakes. Jeg havde nemlig noget flødeost, der snart skulle bruges, og så savnede jeg at lege med kagedekoration, så hvad er mere nærliggende end at lave chokolade-cupcakes?

Mine chokolade-cupcakes blev pyntet med blåbærstøv, som jeg har fået af Mill & Mortar. Det meget, meget fintmalet, så du skal være lidt forsigtig, når du bruger det, men det giver et rigtig flot finish på kagerne.

Selve chokoladekagerne fandt jeg inspiration til i min chokoladebibel, ‘The Golden Book of Chocolate’, men jeg endte dog med at lave en del om på opskriften, da en del af mængderne blev justeret, ligesom jeg tilføjede lidt bagepulver. Jeg puttede dog lidt mere mel i dejen, end hvad jeg egentlig havde planlagt, men det har jeg ændret herunder.

Chokolade-cupcakes

9 cupcakes

250 g god mørk chokolade – jeg brugte Valrhona Carabïe 66%
50 g smør
100 g brun farin
1 tsk vaniljepulver
1 tsk bagepulver
3 æg
125 g hvedemel
1½ tsk knust pulverkaffe
en lille smule salt
80 g hakkede macadamia-nødder
2 spsk mørk sirup

Smelt forsigtigt chokolade og smør. Pisk farin, vaniljepulver og æg til en luftig masse. Tilsæt mel, kaffepulver, salt, bagepulver og sirup, pisk det sammen og tilsæt så den smeltede chokolade. Pisk massen forsigtigt og vend så nødderne i dejen. Hæld dejen i en sprøjtepose og fordel dejen i cupcakeforme, så de er lidt mere end halvt fyldte.

Bag dine chokolade-cupcakes i ovnen ved 175 grader i 20-25 minutter. Test dem ved at stikke i midten af en cupcake med en tynd træpind. Lad dine chokolade-cupcakes køle af.

chokolade-cupcakes, cupcake, cupcakes, muffins, kage, dessert, mørk chokolade, chokolade, smør, mørk farin, vanilje, bagepulver, æg, hvedemel, kaffepulver, macadamia-nødder, mørk sirup, flødeost, flødeostecreme, vaniljecreme, brombærstøv

Så er det tid til at lave flødeostecreme.

Flødeostecreme:
200 g flødeost – IKKE LIGHT
15 g blødt smør
200 g flormelis
1 spsk vaniljesukker

Rør vaniljecremen grundigt sammen og put den i en sprøjtepose med en stor, takket tylle. Når kagerne er kølet af, kan du toppe dem med vaniljecremen og drysse lidt blåbærstøv på.

Abrikosboller og timian-olivenboller

Abrikosboller og timian-olivenboller

Det er efterhånden et godt stykke tid siden, at jeg har bagt brød og boller, så i går besluttede jeg mig for at bage nogle abrikosboller, som jeg kunne fryse ned. Det er altid rart at have lidt brød i ‘baghånden’, hvis der skal flikkes 

Appelsinpandekager med vaniljeis og appelsinsirup

Appelsinpandekager med vaniljeis og appelsinsirup

Som afslutningen på søndagens menu fik vi et par appelsinpandekager, som jeg serverede sammen med vaniljeis og hjemmelavet appelsinsirup. Retten er inspireret af den franske klassiker, crépes suzette, men jeg lavede en sirup i stedet for en appelsinsauce og havde ikke Grand Marnier eller en 

Efterårssalat med grønkål, jordskokker og valnødder

Efterårssalat med grønkål, jordskokker og valnødder

Jeg var forbi mine forældre den anden dag, og her fik jeg et par poser med gode, friske grøntsager med hjem. Det skulle naturligvis udnyttes, så jeg lavede en efterårssalat, som vi kombinerede med et par oksekødspølser fra Løgismose – salaten kan selvfølgelig også spises uden kødtilbehør.

Efterårssalat:
– finthakket grønkål
– jordskokker i små tern
– hakkede friske valnødder (de almindelige fra supermarkedet kan også bruges)
– kogt pasta
– æblecidereddike
æblesirup
– lidt salt og peber

Vegansk linseret

Vegansk linseret

Jeg holder lige en lille pause fra månedens benspænd og vil i stedet fortælle lidt om en vegansk linseret, som vi fik for et par dage siden. Da jeg havde vegansk benspænd, konkluderede jeg efterfølgende, at jeg vil forsøge at snige flere kødløse dage ind 

Sund yoghurtis med banan og blåbær

Sund yoghurtis med banan og blåbær

Jeg startede månedens benspænd med et par hovedretter den anden dag, og dem fortæller jeg om senere i dag. I første omgang vil jeg dog vise denne simple og sunde dessert, som jeg lavede tidligere på ugen. Den tager få minutter at lave og kan 

White Lady og Glowing Beach

White Lady og Glowing Beach

Nu har jeg atter fundet en af drink-klassikerne frem. For et par dage siden lavede jeg denne pimpede udgave af White Lady – en ret enkel drink bestående af gin, Cointreau og citronsaft. Jeg fandt opskriften i et lille drinkhæfte, men valgte at bruge en smule mere Cointreau, da det passede bedre til mine smagsløg.

Jeg kunne ikke nære mig og brugte lidt sølvglimmer, som ellers kun hives frem, når der skal dekoreres kager. Men hvem siger, at drinks ikke også må glimte lidt ind imellem? Jeg er dog ikke sikker på, at det er specielt sundt at indtage, så jeg brugte selvfølgelig også et sugerør i min udgave af White Lady, så man ikke behøvede at komme i kontakt med sølvglimmeret.

White Lady

2 drinks

6 cl gin
4 cl Cointreau
3 cl citronsaft
1 spsk æggehvide
isterninger
lidt sirup og sølvglimmer til pynt
sugerør

Hæld isterninger, gin, Cointreau, citronsaft og æggehvide i en shaker og ryst grundigt. Dup kanten af hvert cocktailglas med sirup og tryk glaskanten ned på en tallerken strøet med (spiseligt) sølvglimmer – den slags man bruger til kagedekoration. Hæld forsigtigt den shakede drink i glassene og stil et sugerør i.

Note: White Lady er en frisk og syrlig drink, der bider godt fra sig. Det er ikke en drink, jeg kan drikke flere af i træk, men citronsaften og Cointreauen formår at holde den kraftige gin i skak.

En af bloggens læsere spurgte for nylig, om jeg ikke kunne lave en drink med ananas og kokos, og det kunne jeg bestemt – især fordi jeg havde købt friske ananas samt ananasjuice samme formiddag! Jeg fik lyst til at kombinere disse med kokossmag, og her kom jeg selvfølgelig i tanke om Malibu – kokoslikøren der hærgede i 90’erne! Jeg kender mange, der ser helt forkert ud i hovedet, hvis man nævner den likør. Selv har jeg et ret afslappet – men noget distanceret – forhold til likøren, for det er ikke meget, man har set til den de sidste 10-15 år. Jeg købte dog en flaske for et par dage siden, og så skulle der laves sommerdrinks…

Glowing Beach

2 drinks

250 g frisk ananas – skåret i tern og frosset ned i to timer
3 dl ananasjuice
4 cl Malibu
isterninger
ananas-trekanter
lidt finthakket mynte
sugerør

Tag ananasternene ud af fryseren og blend dem sammen med ananasjuice og Malibu. Hæld lidt isterninger i to høje glas sammen med drinken og pynt med ananas-trekanter på kanten af hvert glas samt et lille drys mynte. Stik sugerør i drinksene og servér med det samme.

Note: Glowing Beach er en frisk, sødmefuld sommerdrink, der smager af solskin. Der er et strejf af kokos over drinken, men jeg undlod bevidst at bruge særlig meget Malibu, da folks tolerancetærskel for den likør er meget forskellig. Jeg kunne for eksempel sagtens smage den og mente ikke, at drinken behøvede mere alkohol, mens gemalen dårligt kunne fornemme den. Du kan naturligvis hælde mere Malibu i, hvis du synes, at drinken trænger til det.

Glowing Beach, drink, frisk ananas, ananasjuice, Malibu, mynte
Sex on the Beach og Berry Blush

Sex on the Beach og Berry Blush

Jeg holder lige en lille pause med indlæggene om Provence-ferien og præsenterer i stedet et par drinks, som vi har nydt i den forgangne uge. Den første, Sex on the Beach, er blandt de drinks, som let fører til et par friske kommentarer, når man