Tag: rørsukker

Reje- og glasnudelsalat, satayspyd med jordnøddesauce samt svigersøn-æg

Reje- og glasnudelsalat, satayspyd med jordnøddesauce samt svigersøn-æg

I går havde vi gæster hele dagen, og de blev beværtet med satayspyd med jordnøddesauce til ved frokosttid. Jeg benyttede dog også chancen til at få afprøvet flere thailandske retter, så de fik også en frisk reje- og risnudelsalat samt svigersøn-æg! Salaten og jordnøddesaucen er 

Kylling i jordnøddesauce

Kylling i jordnøddesauce

Der er visse ingredienser, der hæver succesraten i køkkenet betragteligt, når vi taler om smag. En af disse er kokosmælk, for hvor kan man dog gøre mange retter lige det nøk mere velsmagende, hvis blot man tilsætter en sjat kokosmælk! At det så ikke er 

Florida Key Lime Pie, Boston Cream Pie samt supersyndig chokolade cheesecake

Florida Key Lime Pie, Boston Cream Pie samt supersyndig chokolade cheesecake

Her følger så anden del af beretningen om fredagens kagebord – første del kan du læse her. Da jeg sidste år fik en fantastisk hjemmelavet kogebog af en amerikaner, fulgte der en række kageopskrifter med, som jeg desværre ikke nåede at teste i august måned, da jeg havde amerikansk benspænd. Jeg svor, jeg ville tage revanche, og da jeg fik ideen med at holde kagefest på min fødselsdag, skulle der selvfølgelig amerikanske kager på bordet! Jeg udvalgte to – en Florida Key Lime Pie og en Boston Cream Pie. Jeg har tilpasset dem danske mål og råvarer.

Tilbage i december, da Jonas Kogebog bloggede om en umanerlig lækker cheesecake, bestemte jeg mig for, at den måtte og skulle jeg afprøve, og her var en oplagt anledning, så den kastede jeg mig over. Jeg justerede nogle af mængderne undervejs, så det passede bedre med, hvad jeg havde i gemmerne, og så erstattede jeg de chokoladewafers, der oprindeligt bruges i opskriften, med Oreos. Desuden har jeg ikke espressoingredienser, så dem erstattede jeg med almindeligt instant kaffepulver.

Florida Key Lime Pie

2 stk

400 g Digestive kiks
100 g smeltet smør
1,66 dåse kondenseret mælk (!)
1, 2 dl friskpresset limesaft
4 tsk fintrevet skal fra øko-limefrugter
6 æg
8 spsk rørsukker

Tænd ovnen og sæt den til 175 grader. Knus kiksene grundigt og bland dem med det smeltede smør. Smør to tærteforme – ca. 24 cm store – og fordel kiksemassen i dem. Tryk kiksemassen godt ud i formene, så bunden og kanterne af formene er dækket.

Bland kondenseret mælk, limeskal og limesaft. Tilsæt fire æggeblommer og 2 hele æg. Pisk det grundigt og hæld det over kiksebundene. Pisk de fire æggehvider i en skål, indtil de er helt stive. Vend forsigtigt sukkeret i. Fordel denne marengsmasse ud over tærterne, så det dækker limecremen helt. Bag tærterne i tyve minutter, indtil marengsmassen er gylden. Afkøl tærterne helt inden servering.

Note: Kager med citrus er et stort hit hos mig, og denne er absolut ingen undtagelse. Kombinationen af kiksebund, limecreme og marengsmasse er vidunderlig – og rimelig sød, selvom limecremen også bider lidt fra sig. Lækker kage!

Boston Cream Pie
1 stk

5 dl hvedemel, sigtet gennem en si
2 tsk bagepulver
en lille smule salt
75 g blødt smør
2½ dl rørsukker
1 tsk vaniljeekstrakt
3 store æg
2 dl mælk

Creme:
4 dl mælk
1 vaniljestang, flækket
1½ dl rørsukker
0,75 dl hvedemel
4 æggeblommer
1 dl fløde
200 g mørk chokolade, 70%, hakket

Tænd ovnen og sæt den på 190 grader. Smør en 26-28 cm stor tærteform med smør og drys derefter mel på, så overfladen er dækket helt. Ryst det overskydende mel af. Bland mel, salt og bagepulver i en skål. Tag en anden skål og pisk smør, vaniljeekstrakt og rørsukker grundigt, til det er lyst og luftigt. Tilsæt skiftevis melblanding og mælk, mens du fortsætter med at piske, indtil alt er blandet i. Hæld dejen i det smurte tærtefad og bag det i 25-30 minutter, indtil dejen er bagt – test det med en tandstik eller lignende.

Lad tærten køle af i ti minutter, inden du forsigtigt lirker tærten ud af formen og lader den køle helt af.

Opvarm mælk og vaniljestang i en stor gryde. Så snart det når kogepunktet, tager du gryden af og lader væsken hvile i et kvarter. Tag derefter vaniljestangen op, skrab vaniljekornene ud og bland dem i mælken. Opvarm forsigtigt rørsukker, mel og æggeblommer under rolig piskning. Tilsæt mælkeblandingen under fortsat piskning. Når blandingen begynder at tykne, tager du gryden af komfuret og lader blandingen afkøle helt.

Flæk tærten og smør den nederste halvdel med cremen og læg derefter den øverste tærtehalvdel oven på. Lav en ganache ved at bringe fløden på kogepunktet og hælde den over den hakkede chokolade. Rør det godt sammen og fordel det ud over tærten – lad det gerne dryppe ud over kanten. Stil kagen køligt i to timer inden servering.

Note: En ganske mild og behagelig kage, som er blød og rund i smagen. Den kunne jeg godt finde på at eksperimentere videre med, for jeg kan godt lide, at den er så simpelt opbygget og alligevel ganske velsmagende.

Supersyndig chokolade cheesecake
1 stk

Bund:
225 g Oreos kiks
100 g smør, smeltet
1,25 dl lyst rørsukker

Ganache:
3½ dl piskefløde
600 g mørk chokolade 70%, hakket
0,7 dl Kahlúa

Flødeostfyld:
700 g flødeost
2½ dl lys rørsukker
1½ spsk hvedemel
1½ spsk mørk rom
3 spsk instant kaffepulver
1½ spsk. pekmez
3 æg

Topping:
3½ dl creme fraiche 18%
1 dl lys rørsukker
korn fra ½ vaniljestang

Dæk bunden af en 22 cm stor springform med bagepapir. Hak Oreos meget fint i en foodprocessor – eller som jeg med en stor kniv – og bland det med rørsukker og derefter det smeltede smør. Det kan godt betale sig at blande det med fingrene. Pres kiksemassen ud i springformen i et jævnt lag, så det dækker bunden og mindst halvt op af formens sider.

Bring fløden til ganachen i kog i en gryde og tag den straks derefter af komfuret. Hæld chokolade og Kahlúa i og pisk ganachen, til den er ensartet. Hæld 5 dl af den oven på kiksebunden og stil resten af ganachen til side, så du kan bruge den til at pynte kagen til sidst. Sæt springformen i fryseren i en halv time, så ganachen stivner.

Pisk flødeost og sukker til en ensartet masse. Tilsæt melet. Bland rom, instant kaffe og pezmez i en anden skål, indtil kaffepulveret er opløst. Pisk derefter kaffeblandingen i flødeosten. Tilsæt æggene et ad gangen. Tænd ovnen og sæt den på 190 grader.

Hæld fyldet i springformen oven på den stivnede ganache og bag kagen, indtil overfladen har fået farve, og midten af kagen stort set ikke bevæger sig, når du skubber til den. Det tager et sted mellem 1 time og 1 time + et kvarter.

Tag kagen ud og lad den køle lidt af, mens du laver toppingen. Pisk creme fraiche, sukker og vaniljekorn sammen. Hæld det over den letafkølede kage (her skal du være sikker på, at kagen er sunket nok til, at det ikke begynder at stikke af ud over kanten – jeg siger det af erfaring!).

Sæt kagen tilbage i ovnen og bag den, indtil toppingen lige er stivnet – det tager ca. et kvarter. Kagen afkøles i formen og skal stå koldt i mindst 12 timer, inden den serveres. Husk at hælde ganachen over kagen, lige inden den serveres.

Note: Jeg elsker cheesecake, og jeg elsker chokolade, så jeg havde store forventninger til denne kage – og blev bestemt ikke skuffet! Det var det pureste, syndigste guf, og flere af gæsterne gispede af fryd, da de satte tænderne i denne kage. Virkelig virkelig god!

Og så var der ellers kagespisning for alle pengene den aften…

Fastelavnsboller med vaniljeflødeskum og bananmuffins med vaniljecreme

Fastelavnsboller med vaniljeflødeskum og bananmuffins med vaniljecreme

Det er jo fastelavn denne weekend, og jeg elsker fastelavnsboller – og det skal være dem med flødeskum! Jeg har dog været så mådeholden indtil nu, at jeg ikke spist det i år, så selvfølgelig skulle der fastelavnsboller på kagebordet. Jeg fandt opskriften på dejen 

Appelsinsnegle

Appelsinsnegle

Jeg er godt i gang med kagebagningen i disse dage og har lige bagt disse saftige appelsinsnegle. Jeg så dem hos Anne Naturglad for nylig og fik straks lyst til at prøve dem! Jeg havde ikke grahamsmel, så det erstattede jeg med ølandshvedemel, og så 

Osso buco i tomatsauce samt dobbelt chokolademousse med karamelstykker

Osso buco i tomatsauce samt dobbelt chokolademousse med karamelstykker

Efter de to forretter var fredagens hovedret osso buco i tomatsauce med en sort bønnesalat og blomkålspuré til. Osso buco-retten blev så fyldig og mættende, at der er til seks personer i retten, hvis du – som jeg – også serverer flere retter.

Osso buco i tomatsauce

4-6 personer

4 stk osso buco
smør
2 løg i smalle både
1 dåse flåede tomater
1 dåse tomatkoncentrat
2 dl rød- eller hvidvin
4 laurbærblade
1 tsk korianderfrø
1 tsk sorte peberkorn
200 g champignons, grofthakkede
5 spidskålsblade, fintsnittede

Skær tre-fire snit i hinden på hver osso buco. Svits løgene i smørret i et minuts tid og brun derefter kødet på begge sider i gryden. Tilsæt hvidvin, flåede tomater, tomatkoncentrat, og krydderier og lad det simre under låg i halvanden times tid, hvor du vender kødet et par gange undervejs. Hæld derefter champignons og spidskål i gryden og lad det simre videre en times tid. Smag til med lidt salt og peber.

Note: Jeg plejer ikke at lave osso buco med tomat, men det må jeg helt bestemt gøre igen, for retten blev dejlig fyldig og lækker. Jeg smed krydderierne direkte i retten, men har du ikke lyst til små peberoverraskelser i maden, kan du selvfølgelig bruge en lille krydderi-si eller anden form for indpakning, så du kan fiske krydderierne op igen, inden du serverer retten. Jeg kunne dog godt lide de små peberkorn i retten.

Blomkålspuré

4-5 personer

1 blomkål
2½ dl letmælk
salt og peber

Skær blomkålen i mindre buketter og hæld dem i en gryde med mælk. Lad det koge ved middelvarme, til blomkålen er mør, og blend den så. Smag til med salt og peber. Giv den evt. et par minutter mere på komfuret, hvis pureen er for våd.

Note: Jeg var overrasket, hvor meget smag der var i pureen, hvor blomkålen trådte tydeligt frem, men pureen var måske lige lovlig blød i forhold til, hvad jeg kan lide, så en anden gang vil jeg overveje at putte lidt finthakket blomkål til at give mere struktur og bid.

Sort bønnesalat

– sorte bønner (udgør ca. halvdelen)
– søde kartofler (sweet potatoes) (udgør en fjerdedel)
– gulerødder (udgør en fjerdedel)
– lidt smør
– lidt salt og peber

Læg bønnerne i blød dagen før. Derefter skal de koges som anvist på pakken (ca. 30 minutter), inden vandet hældes fra. Skær gulerødder og søde kartofler i små tern og steg dem i smør i nogle minutter. Vend dem i bønnerne og smag til med salt og peber.

Note: Ind imellem glemmer jeg, hvor godt bønnesalat kan være som tilbehør, og denne var et fint alternativ til kartoffelmos eller lignende, som tit bliver serveret til osso buco.

Til dessert fik vi hvid- og mørk chokolademousse dækket med knasende karamelstykker. Jeg havde set retten i kogebogen ‘Chokolade’, hvor jeg brugte pasteuriserede æg og justerede mængderne i opskriften, så det passede med de mængder, man køber den type æg i. Vi har ikke ovnfaste portionsglas, så i stedet for at strø rørsukker på moussen og grille det, så det ville karamellisere, fordelte jeg i stedet rørsukkeret på et stykke bagepapir og grillede det i ovnen, til det blev til én stor karamelplade, som jeg afkølede og brækkede i små stykker. Derudover fik jeg lavet en tanketorsk undervejs, da jeg ville piske flødeskummet til begge mousser på samme tid – hvorefter jeg fik blandet al flødeskummet med den smeltede mørke chokolade, inden jeg kom i tanke om, at jeg skulle have gemt halvdelen til den hvide chokolademousse! Jeg synes dog, at resultatet blev ganske godt, men desserten blev derved også større, end den først var tiltænkt, så den kan godt strække til flere end de fire portioner, den oprindeligt var tiltænkt.

chokolademousse, karamellåg, mørk chokolade, kaffepulver, hvid chokolade, æg, rørsukker, vanilje, fløde

Dobbelt chokolademousse med karamelstykker

6-8 personer

Mørk chokomousse:
75 g mørk chokolade
1½ tsk instant kaffepulver
2 past. æggeblommer
1½ past. æggehvider
1½ spsk vaniljesukker
1 spsk rørsukker
1½ dl fløde

Lys chokomousse:
75 g hvid chokolade
3 past. æggehvider
1 spsk rørsukker
1½ spsk vaniljesukker
1 dl fløde

80 g rørsukker til karamelstykker

Hak den mørke chokolade og smelt den sammen med kaffepulveret over et vandbad. Pisk æggeblommerne og vaniljesukkeret, så det bliver hvidt og skummende. Pisk æggehviderne stive i en anden skål og tilsæt rørsukker lidt ad gangen. Pisk fløden til skum i en tredje skål. Rør æggeblommerne og den smeltede chokolade sammen og rør derefter flødeskummet i, inden massen stivner. Vend forsigtigt æggehviderne i og fordel moussen i portionsglas, som stilles koldt.

Hak den hvide chokolade og smelt den over vandbad. Pisk æggehviderne stive og tilsæt rørsukker og vaniljesukker lidt ad gangen. Pisk fløden til skum og rør det sammen med den smeltede chokolade. Vend derefter æggehviderne forsigtigt i chokolademassen. Hæld den hvide chokolademousse over den mørke mousse, dæk glassene til og stil den i køleskabet i mindst tre timer eller natten over.

Har du brugt ildfaste skåle, kan du drysse rørsukkeret oven på moussen og sæt dem under den glohede grill i ovnen, til sukkeret er karamelliseret. Hvis ikke kan du gøre, som jeg har beskrevet oven for denne opskrift.

Note: Jeg tror, denne dessert indgår som en del af menuen i chokoladehimlen. Den er blød, cremet, lækker og syndig!

To forretter: rejer med aioli og hvidløgssorbet

To forretter: rejer med aioli og hvidløgssorbet

I går havde vi et vennepar på besøg, som heldigvis er ret smagstolerante, så jeg havde sat mig for at putte hvidløg i tre ud af fire retter (jeg nænnede altså ikke at putte det i den lækre chokolademousse – det må blive næste gang!). 

Varm chokolade med kokosflødeskum

Varm chokolade med kokosflødeskum

Vi havde gæster det meste af dagen i går, og der blev hygget, snakket og spist gode sager. Om eftermiddagen serverede jeg denne varme chokolade med kokosflødeskum, hvor jeg fik inspirationen fra en bog med den originale titel ‘Chokolade’, som jeg købte i efteråret. Der 

Gulerodsrugbrød

Gulerodsrugbrød

Dagen i dag består af lige dele praktiske opgaver og sjove gøremål, og lige nu holder jeg en pause fra oprydningen i vikturalierummet, hvor ‘nogen’ har rodet på det sidste, og så må ‘nogen’ jo hellere stille tingene ordentligt på plads igen. Det er nu også meget godt at få overblik igen – fandt et par gode ting, jeg havde glemt, vi havde, så dem vil jeg nok inddrage i madlavningen meget snart.

Lidt senere i dag skal jeg bage en hulens masse grovboller, som jeg skal bruge til min fødselsdag, og så skal jeg lave et par retter til i morgen, hvor vi får gæster. Jeg har et par skægge eksperimenter i ærmet, som jeg glæder mig til at ‘udsætte’ dem for!

For nylig bagte jeg et rugbrød, som både var en test af, hvordan det ville være at bruge revet grøntsag i dejen, og en oprydning af forskellige ting. Vi havde blandt andet en Saritos stående, som lige så godt kunne ryge i brødet, for jeg har sjældent smagt en så intetsigende øl, og så var det bedre, den gjorde lidt nytte i rugbrødsdejen!

Gulerodsrugbrød

1 stort rugbrød

3 dl Saritos eller anden lys øl
8 dl lunkent vand
5 spsk surdej
4 tsk groft salt
1 spsk rørsukker
500 g rugmel
500 skårne rugkerner
70 g solsikkefrø
150 g revne gulerødder
60 g maltmel
250 g groft hvedemel

Bland øl, vand og surdej. Bland derefter resten af ingredienserne i efterhånden og slut af med at give dejen 10 minutter i røremaskinen. Hæld den over i en stor rugbrødsform og dæk den til med et viskestykke. Lad den hæve et døgns tid og prik derefter overfladen nogle gange med en gaffel, inden du bager det ved 170 grader i to timer og ti minutter.

Note: Saftigt og velsmagende gulerodsrugbrød, som vanen tro mætter rigtig godt. Jeg vil dog anbefale, at du blander en smule mere mel i, end jeg gjorde, for brødet var en anelse for fugtigt, så jeg lod det stå og tørre på en rist et døgns tid, inden jeg skar det i skiver.

Jordbær-rabarbertærte

Jordbær-rabarbertærte

I anledning af Bedstevennens besøg i går havde jeg fisket gode sager ud af fryseren, og det blev både til en lækker jordbær-rabarbertærte samt et par glas hyldeblomstsaft med jordbær og danskvand. Total sommerglæde! Vil du se et par close-ups, kan du kigge på min