Ideen til denne bønnetærte opstod, da jeg så en færdig tærtedej i madspilds-køledisken i supermarkedet. Nu foretrækker jeg normalt at lave tærtedejen selv, men dette tilbud var simpelthen for fristende på en travl dag, så den røg i indkøbskurven. Jeg vidste nemlig, at jeg havde …
Disse Buffalo Chicken Bites blev min nødløsning, da jeg indså, hvor besværligt det er at lave Buffalo Wings her i Danmark. Især hvis man gerne vil lave dem på økologisk kylling. Der er trods alt grænser for hvor mange hele kyllinger, at jeg har brug …
Disse gedeosteruller har jeg tænkt på mange gange. Jeg noterede ideen i mit noteark for virkelig længe siden og har egentlig bare ventet på en god anledning til at bage dem. Og den anledning kom i går, hvor vi fejrede gemalens fødselsdag med familien.
Fødselaren holder meget af gedeost, men er du ikke lige så stor fan, så kan jeg berolige dig med, at der også kommer lidt syltetøj i disse ruller. Da jeg så ideen på My Recipes, så var gedeosten kombineret med tranebærsyltetøj. Det er dog ikke så let at skaffe her i Danmark, men du kan sagtens bruge andre typer syltetøj, så længe det er en forholdsvis syrlig slags. Jeg brugte tyttebærsyltetøj, som jeg købte i Sverige sidste år, men du kan også sagtens bruge brombærsyltetøj eller syltetøj lavet på enten ribs eller solbær. Ved sidstnævnte skal du dog holde lidt igen med syltetøjet, da solbær har en meget kraftig smag.
Gedeosteruller
op til 36 stk. i mini-størrelse
1 rulle butterdej 120 g blød gedeost ca. 1 dl tyttebærsyltetøj eller brombærsyltetøj 1 pisket æg til at pensle med
Rul butterdejen ud på køkkenbordet – gerne med et stort spækbræt under. Smør den med gedeost og dryp derefter små klatter syltetøj på. Hvis gedeosten ikke er særlig salt, så vil jeg anbefale dig også at drysse en lille smule salt ud over dejen. Skær dejen i tynde strimler på ca. 2 cm bredde og del dem op. Jeg endte med at lave 34-36 stk ret små gedeosteruller, men du kan selvfølgelig skære større stykker, så du får færre men mellemstore ruller. Sæt gedeosterullerne på en bagepapirbeklædt bageplade og pensl dem med lidt pisket æg. Bag dem i ovnen ved 200 grader i 12-15 minutter, indtil de er gyldne og sprøde. Lad dem køle lidt af og servér dem sammen med mousserende vin eller hvidvin med en vis sødme.
Disse rodfrugter med chili-ostesauce er ret kalorierig tilbehør, så det er nok mest en ret til weekenden. Men til gengæld er den krydrede chili-ostesauce også så skøn, at du nærmest kan tilberede hvad som helst i den! Jeg har selvfølgelig lavet denne ret i forbindelse …
I går lavede jeg chili-omelet til aftensmad. Når der kommer omeletter på menuen, så skyldes det ikke kun, at det er en dejlig ret, der kan laves utallige varianter af. Det skyldes som regel også, at vi har æg i køleskabet, som nærmer sig sidste …
Jeg synes, det er sjovt at lave forskellige udgaver af vegetarfrikadeller, og nu er turen kommet til grønkålsfrikadeller. Disse frikadeller er en aldeles glimrende måde at snige flere grøntsager ind i madlavningen, for de saftige grønkålsfrikadeller kan naturligvis erstatte kødet i aftensmaden – eller du kan bruge dem som tilbehør til en kødret. Det er helt op til dig.
Da jeg er i gang med mit detox-benspænd, hvor jeg nedprioriterer hurtige kulhydrater, så valgte jeg at bruge lidt loppefrøsskaller i farsen i stedet for hvedemel, men hvis det ikke er vigtigt for dig, så bare brug hvedemel.
Grønkålsfrikadeller
6 stk. – dvs. til 2-3 personer
150 g frisk, finthakket grønkål 2 æg 1 dl fintreven hård ost – for eksempel Vesterhavsost eller Primadonna 1 spsk loppefrøsskaller (eller hvedemel, hvis du ikke bekymrer dig om gluten) salt og peber smør eller olie til stegning
Bring en gryde med vand i kog og hæld grønkålen i. Giv den et par minutter, inden du hælder vandet fra og lader kålen dryppe godt af, så du ikke får en vandet grøntsagsfars.
Pisk æggene sammen i en skål og vend den kogte grønkål i æggemassen. Tilsæt ost, loppefrøsskaller (eller hvedemel) samt salt og peber og rør det sammen til en ensartet fars.
Hæld fedtstof på en stor pande og form grønkålsfrikadeller af farsen. Steg dem gyldne på begge sider ved mediumvarme. Servér dem lune – eller brug dem som pålæg på madpakken.
Note: Disse vegetarfrikadeller dufter rigtig godt – af ost! For den smelter på overfladen, når du steger dem og giver grønkålsfrikadellerne et ekstra gyldent udtryk. De er dejlig saftige, og jeg pønser allerede nu på, om ikke de ville være gode i en vegetarburger – selvfølgelig i lidt større størrelse.
Ideen til denne lille broccolitærte opstod, da jeg havde en halv rulle butterdej til overs fra bagningen af vol au vent. Og man skal jo ikke lade butterdej gå til spilde. Jeg kiggede derfor i grøntsagsskuffen og kunne se, at der var et broccolihoved, der …
Det er snart Halloween, så jeg bliver naturligvis nødt til at lave sort risotto! Og hvis man laver sort risotto, kan man jo lige så godt toppe den med en friteret blæksprutte! Jeg havde noget blæksprutteblæk til overs fra mit Halloweenbrød med kranier, og jeg …
Jeg har lavet Halloweenbrød med kranier, for så slår jeg to fluer med ét smæk – jeg laver en benspændsret OG jeg får lavet noget sjov mad i anledning af Halloween.
Jeg faldt over et sjovt Halloweenbrød med kranier hos Ghoul At Heart (elsker navnet!), hvor jeg så tricket med at snitte champignons til, så de ligner små kranier. Det kunne jeg naturligvis ikke stå for, så det skulle jeg også prøve.
Det tog mig lidt tid at få fat på blæksprutteblæk, men har du sort fondantfarve, så vil jeg vove at påstå, at du også kan bruge det til at farve retten med. Jeg skulle dog under alle omstændigheder bruge blæksprutteblæk til en anden ret, så det var også oplagt at bruge i dette Halloweenbrød med kranier.
Jeg freestylede ud fra den oprindelige opskrift, og resultatet blev således. Jeg valgte at tilføje lidt soyasauce for at få kranierne til at se mere ‘hengemte’ ud (!), men hvis du ønsker, at de skal være lysere, så undlader du blot dette.
Halloweenbrød med kranier
2 personer
1½ dl koldt vand ½ tsk blæksprutteblæk (kan erstattes med sort fondantfarve) 5 g gær ½ tsk salt 2 spsk rapsolie 3-3½ dl hvedemel
Topping: 3-4 spsk hjemmelavet basilikumpesto 200-250 g champignons – gerne så små som muligt 2 små porrer, fintsnittede 2-3 spsk smør til stegning lidt salt evt. ½ tsk chiliflager
Jeg valgte at lave dejen aftenen før, at jeg skulle bruge den (så jeg kunne bage mit Halloweenbrød så snart, at jeg kom hjem fra arbejde). Du kan dog forkorte tilberedningstiden ved at brueg håndvarmt vand og mere gær.
Rør vand og blæksprutteblæk sammen, inden du rører gæren i. Tilsæt rapsolie og salt og rør det sammen, inden du tilsætter det meste af melet. Rør det godt sammen og tilsæt mere af melet under æltning. Sørg for at ælte det grundigt sammen – 5-10 minutter – inden du lægger dejen i en frostpose, som du lægger i køleskabet til næste aften (husk, at posen ikke skal lukkes stramt til, men at dejen skal have plads til at udvide sig).
Næste aften tager du posen med dej ud. Del den i to lige store klumper og rul dem ud til aflange plader på et meldrysset køkkenbord. Læg dem på en bagepapirbeklædt bageplade og lad dem efterhæve, mens du tilbereder fyldet.
Er de ikke nuttede?
Rens svampene. Tag et sugerør (har du som jeg gemt nogle plastiksugerør fra gamle dage, så er de ret gode til formålet – ellers brug metalsugerør) og brug det til at udstikke øjne på begge sider af en champignon. Brug en lille spids kniv til at skære ‘tænder’ og ‘næse’ på hver side af svampekraniet, inden du halverer det, så du har to halvdele af en svamp – hver med et dødningeansigt på.
Smelt smør på panden. Tilføj evt. soyasauce. Steg svampene ved lav varme i nogle minutter, indtil de bliver mere møre. Tag dem af og tilsæt så porrerne til panden. Steg dem også ved lav varme, indtil de bliver bløde.
Smør de to dejstykker med hjemmelavet pesto (brug IKKE pestoglas fra supermarkedet, de er rædsomme!) og fordel eventuelt lidt chiliflager på, hvis aftensmaden gerne må varme lidt ekstra. Top dem med stegte porrer og stegte svampe.
Sæt bagepladen i en forvarmet ovn på 230 grader og bag dit Halloweenbrød i 10-12 minutter.
Servér det, som det er – evt. med lidt salat ved siden af.
Note: Jeg synes, at det er en sjov og skør servering, som vil more børn og barnlige sjæle. Du kan naturligvis lave alle mulige varianter, men jeg kan godt lide det mørke og utraditionelle brød som base for retten.
Jeg faldt over en spændende fransk omelet med gedeost, da jeg bladrede i kogebogen ‘Et bord i Provence’. Først troede jeg, at det var en frokostret, men da jeg nærlæste opskriften, så jeg, at den serveres med sukker, og derfor opfatter jeg det mere som …