Nye sjove madoplevelser
Denne oksebovs-simreret er endnu et eksempel på, hvor lækre retter du kan lave med en billig udskæring såsom oksebov. Den brugte jeg til en hurtig freestyle-simreret og så lavede jeg en ny udgave af en bønnesalat, som er blevet lidt af en klassiker hos os. …
I går havde vi et vennepar på besøg, som heldigvis er ret smagstolerante, så jeg havde sat mig for at putte hvidløg i tre ud af fire retter (jeg nænnede altså ikke at putte det i den lækre chokolademousse – det må blive næste gang!). …
Jeg læste for nylig en guidebog til gastronomiske oplevelser i Frankrig. Ikke fordi vi skal derned lige foreløbig (desværre), men fordi det var hyggeligt. Her stod der også en opskrift på aioli og rouille, hvor forfatterne hævdede, at rouille minder meget om aioli men indeholder mere hvidløg samt finthakket chili og safran. Så – det råd fulgte jeg – og lavede dermed den mest aggressive og nådesløse hvidløgscreme, jeg nogensinde har smagt! Du skal kun lave denne udgave, hvis du:
a) elsker hvidløg og bare ikke kan få nok
b) spiser den sammen med noget mere smagsneutralt, der kan være med til at dæmpe hvidløgene
c) gerne vil straffe dig selv og sikkert også omgivelserne dagen efter
d) skal på vampyrjagt eller har fornæmet nogle hardcore Twilightfans
i rigelige mængder
2 pasteuriserede æggeblommer
6 fed pressede hvidløg
saften fra en ½ citron
salt og peber
lidt tørret knust safran
en lille finthakket chili
en halv liter god olivenolie (jeg brugte dog halvt olivenolie og halvt avokadoolie)
Pisk æggeblommer med hvidløg og tilsæt derefter safran, citronsaft og chili. Dryp et par dråber olie i under piskningen og fortsæt med at tilsætte dråberne langsomt under konstant piskning, så den kan optages i cremen. Fortsæt til al olien er brugt. Smag til med salt og peber.
Nu er du parat til både at dræbe dine smagsløg, omgivelser og vampyrer – yay!
Jeg kan ikke rigtig forestille mig månedens tema uden at der skal sniges lidt hummus ind, så det var, hvad der blandt andet stod på menuen i søndags. Jeg fandt ud af, at jeg slet ikke har blogget en basisopskrift på hummus, så nu får …
Søndagen lakker så småt mod enden, og en ny uge truer. Vi har nået en masse praktiske ting i dag – flere af dem i kategorien ‘så fik vi det endelig gjort!’ – og det er jo dejligt at kunne starte en ny uge med …
I lørdags havde vi et vennepar på besøg, og da gemalen og jeg trængte til at skeje lidt ud i køkkenet (i fællesskab og med lidt flere detaljer end ellers), så var det jo perfekt, at vi fik gæster, det kunne ‘gå ud over’. Her får du opskriften på den første ret – ajo blanco med basilikumolie. Hovedret og dessert følger i morgen.
Ajo blanco er en kold spansk suppe lavet på blandt andet brød, mandler og hvidløg. Det er en rigtig sommerret, men jeg nåede ikke at lave den i sommers, så nu skulle det være! Opskriften havde jeg fra et gammelt blad, og så justerede jeg mængderne lidt. Der kunne godt være kommet en anelse mere hvidløg i.
lille portion til 4 personer
50 g daggammelt toastbrød uden skorpe
75 g smuttede mandler
1 fed hvidløg (men gerne to)
1 tsk sherryeddike
0,25 olivenolie
2 dl koldt vand
salt og peber
Basilikumolie:
½ dl friske basilikumblade
0,25 dl olivenolie
Flå brødet i små stykker og læg det i en skål med koldt vand. Lad det stå i fem minutter, og vrid så brødet fri for vand og put brødet i en blender sammen med mandler, hvidløg og sherryeddike. Blend det og tilsæt langsomt olien. Tilsæt til sidst det kolde vand. Stil suppen på køl i mindst en time. Rør imens basilikumbladene – flå dem evt. lidt inden, så saften kan trænge ud – med olien og dryp blandingen over suppen lige inden servering.
Suppen blev serveret med et lille stykke toastbrød, der var ristet i lidt olie på panden og smurt med hjemmelavet basilikumpesto.
Note: Ajo blanco er en meget mild og lidt for blød forret. Smagen er fin, men jeg er personligt til mad med flere krydderier og mere at ‘tygge på’. Men en smuk og elegant forret.
I går havde jeg besøg af nogle venner – heriblandt en vegetar. Derfor havde jeg besluttet mig for at lave italiensk mad til frokost, for italienerne har mange spændende vegetariske retter. To af retterne fik jeg ideen til efter at have læst en af min …
I går aftes havde vi svigerforældrene på besøg til en omgang aftensmad, og her var jeg lidt kreativ i køkkenet. For nylig så jeg en sjov opskrift på jordbærtzatziki i ‘Genial grill’, og den måtte jeg prøve at efterligne. Jeg brugte dog en græsk yoghurt …
Fredag aften havde vi gæster, og de blev forkælet med romaperitif, dåsekylling og en masse tilbehør.
Zette gav mig for nylig en drinkopskrift, jeg har glædet mig til at afprøve, og den blev den så her til aften. Da flere i selskabet foretrækker sødere drinks, så brugte jeg lidt mere grenadine, end den oprindelige opskrift foreskriver. Jeg lavede også en asparges-rabarbersalat, som tog udgangspunkt i en opskrift, jeg havde set på Politiken på et tidspunkt. Jeg endte dog med at lave så mange ændringer, at det dårligt kan betale sig at beskrive, men jeg var stadig ikke helt tilfreds bagefter.
Dåsekylling er en grillklassiker, som jeg først nu får afprøvet, men den var et sikker hit. Jeg læste et par steder om den ret simple fremgangsmåde, og så kylede jeg lidt forskellige krydderurter i dåserne. Og når nu vi var i gang med at eksperimentere, så klaskede jeg også en brøddej sammen, som vi smed på grillen, og det er heller ikke sidste gang, vi gør det. Manner, hvor jeg elsker at grille!
5-6 personer
2 kyllinger på 1300 g hver
2 dåseøl
20 enebær
6 friske kviste estragon
6 friske kviste citronmelisse
rapsolie
salt
Gnub kyllingen indvendig og udvendig med salt. Klip spidsen af lårene og vask dåserne grundigt. Drik halvdelen af hver øl og fyld så enebær og de friske krydderurter ned i dåserne. Tryk en kylling ned over hver dåse og sørg for at tjekke, at de står godt. Pensl kyllingerne med rapsolie og bær dem forsigtigt ud til grillen.
Når du griller dåsekylling, så sørg for at have en foliebakke under dem til at samle det fedt op, som de afgiver under grillningen. Lad dem stege i ca. en time og pas rigtig meget på, når du skal have dem af grillen igen, og når du skal fjerne dåserne fra kyllingerne.
Note: Jeg har grinet lidt de gange, jeg har læst om dåsekylling, men jeg må indrømme, at resultatet blev uforskammet godt. Om det lige var dåseøllens skyld skal jeg ikke kunne sige, men kyllingerne fik et dejligt sprødt og lækkert skind, og jeg skal helt sikkert forsøge mig med noget lignende igen på et tidspunkt, for det smagte aldeles lækkert.
4 personer
2 dl tør vermouth
2 dl hvid rom
0,75 dl grenadine
0,25 dl citronsaft
knuste isterninger
citronmelisseblade til pynt
Note: Jeg gjorde drinken lidt sødere end den oprindelige opskrift, men du kan også overveje at putte en sjat danskvand i for at få lidt bobler.
4-6 personer
500 g grønne asparges
1 tynd rabarberstængel
lidt smør
1 tsk brun farin
2 spsk olivenolie
1 spsk hvidvinseddike
lidt salt
Knæk det nederste af aspargesene og skræl dem med en tyndskræller eller kartoffelskræller. Læg alle skiverne i en skål med isvand i en halv time, så de holder sig friske og sprøde. Skær
Skær rabarberstænglen i små skiver og steg dem i 20 sekunder på en varm pande i lidt smør. Tilsæt den brune farin til sidst og lad det smelte, inden du fjerner panden fra komfuret. Når rabarberen er kølet af, blandes den med olien og hvidvinseddiken, og den smages til med salt. Lad aspargesskiverne dryppe af, inden du vender dem i rabarberdressingen.
Note: Interessant kombination, men måske ikke helt umagen værd at lave. Jeg synes, det blev lidt noget bikseri at skrælle de asparges, og dressingen imponerede ikke ligefrem. Det hjalp dog på det, da jeg brugte lidt saft fra den lækre rabarberpickles.
4-5 personer
270 g kogte kikærter
1-1½ dl olivenolie
saften fra en halv citron
1 spsk tahin
salt
5-6 topskud af estragon
1 tsk spidskommen
Alle ingredienser blendes til en ensartet masse.
Note: Fin variant med den friske krydderurt. Jeg glemte dog at putte hvidløg i, og det kan jeg vældig godt lide i hummus, så det savnede jeg lidt.
2 stk.
6 dl lunkent vand
50 g gær
1 spsk olie
1 tsk salt
1 tsk sirup
100 g hirseflager
200 g durummel
hvedemel for resten
en håndfuld friske meriankviste
Gæren opløses i det lunkne vand. Alle ingredienser undtagen hvedemel og meriankviste blandes i. Meriankvistene hakkes godt og blandes i dejen, og hvedemel blandes i, til dejen samles. Den hæver til dobbelt størrelse og formes dernæst til to brød, som lægges på et par vaskede rabarberblade, inden de lægges på grillen. Læg låget over og lad dem bage – det tager ca. en halv time. De har bedst af at bage på midten af grillen.
Note: De sidste par uger har jeg tænkt på at forsøge med bagning på grillen, og det gik meget godt i første forsøg. Vi har ikke nogen bagesten eller andet fancy udstyr i den retning, så jeg var kreativ og huggede de fire små sølle rabarberstængler, der har stået og kedet sig i et hjørne af vores have. Bladene blev brugt som ‘bageplade’, og det fungerede over al forventning – brødene var fine og lækre, og resterne af bladene kunne let skrabes af.
I går troede jeg, at fredagens aftensmad skulle nydes på terrassen i solskin. Jeg tog fejl. Godt jeg havde planlagt noget mad, der også smagte fint indendørs – og som i øvrigt ikke krævede den store opmærksomhed undervejs. Tomatpesto 4 personer 50 g soltørrede tomater …