Tag: olivenolie

Saftige semi-tørrede tomater i blomkålssalat, merianpasta med langtidssimret kalvefilet og kantareller – samt en blåbærmousse med lakridstagetes

Saftige semi-tørrede tomater i blomkålssalat, merianpasta med langtidssimret kalvefilet og kantareller – samt en blåbærmousse med lakridstagetes

Tidligere på ugen havde vi en god ven på besøg til en omgang brætspil. Hvad der startede med en fiks idé om, at jeg skulle lave semi-tørrede tomater og bruge dem i hovedretten, endte i stedet med en tre retters menu, da jeg pludselig indså, 

4 pizzaer – én med Nutella

4 pizzaer – én med Nutella

I sidste uge gentog vi successen og lavede pizzaer på grillen. Jeg havde inviteret træningsmakkeren med hjem, og så blev der ellers guffet pizzaer. Jeg fik lavet dejportionen lige lovlig stor, så vi endte med at have lidt over 1½ pizza til overs, som vi 

Fyldte chili-tomatmarinerede koteletter og summertime-drink

Fyldte chili-tomatmarinerede koteletter og summertime-drink

fyldte koteletter, koteletter, svinekød, olivenolie, grill, tomatkoncentrat, cayennepeber, røget paprika, mørk farin, bacon, tomater, gorgonzolaI går havde vi gæster, og med sol på terrassen blev vi selvfølgelig nødt til at grille. Gemalen og jeg var i Kvickly om formiddagen, men  her var kødudvalget ærlig talt noget sølle. Til sidst tog vi en pakke meget tyndtskårne koteletter, som jeg så valgte både at marinere og lægge sammen om noget fyld.

Fyldte chili-tomatmarinerede koteletter
5 personer

10 tyndtskårne koteletter
1½ dl olivenolie
1 dåse tomatkoncentrat (på 140 g)
2 stk friske hot cayennepeber, hakkede
2 spsk røget paprika
2 spsk mørk farin
2 pakker bacon
2 tomater, skåret i skiver
gorgonzola
friske basilikumblade

Marinaden røres af olivenolie, tomatkoncentrat, cayennepeber, røget paprika og mørk farin, og koteletterne vendes godt i dem. Dæk koteletterne til og stil dem i køleskabet i 3-4 timer. Lige inden, de skal bruges, lægges de sammen om to tomatskiver, 1-2 tsk gorgonzola samt lidt basilikumblade. Brug tre baconskiver til at vikle om koteletterne og luk koteletterne helt til med tandstikkere. Steg koteletterne på indirekte varme på grillen.

Note: Marinaden blev ikke voldsomt stærk, så du kan godt skrue op for chilimængden, hvis du gerne vil have en hot oplevelse. Jeg var ret vild med kombinationen af marinaden og fyldet, der begge gik godt med svinekødet. Koteletterne blev serveret sammen med kogte danske kartofler samt en salat bestående af romainesalat, friske majskorn og friske ærter, agurketern samt en frisk æble-balsamicodressing, som vi købte i Barcelona.

Inden aftensmaden var der dog også tid til en drink i solen, så jeg opfandt denne søde drink.

Summertimesummertime, drink, mangojuice, bananlikør, Rose's Lemon
1 person

1 dl mangojuice
½ dl bananlikør
1 spsk Rose’s Lemon
isterninger
sugerør og pynt

Bland mangojuice, bananlikør og Rose’s Lemon i et højt glas. Fyld op med isterninger og pynt med sugerør og andre sjove ting.

Note: Drinken er rimelig sød, men Rose’s Lemon giver lidt modspil, og du kan selvfølgelig bruge mere af denne (eller friskpresset limesaft), hvis du vil justere drinkens sødme.

Portvinsmarineret fasan med hindbærsauce og spidskålssalat med mandler og hindbær

Portvinsmarineret fasan med hindbærsauce og spidskålssalat med mandler og hindbær

Har du prøvet portvinsmarineret fasan? Mine svigerforældre donerede nogle fasanbryster og fasanlår den anden dag og spurgte, om ikke kunne være interessant at grille. Det kunne det, men fasankød er ret magert, så det bliver let tørt – noget jeg lærte, første gang jeg prøvede 

Pizza på grillen

Pizza på grillen

Da jeg planlagde månedens benspænd, var et af mine vigtigste projekter at forsøge at bage pizza på grillen. Lysten til dette blev ikke mindre, da jeg prøvede en pizzaovn hos Newyorkerbyheart tidligere på måneden, men der var en ekstra udfordring i dette projekt, for vi 

Små fine tærter… med laks…

Små fine tærter… med laks…

Månedens benspænd lægger også op til tærtebagning, for tærter kan man jo putte alskens herligheder i. Denne version blev dog ikke så kontroversiel – mest fordi jeg gerne ville lave en nysselig udgave, men endte med at lave en grovdej, og så er det noget sværere at lave fine detaljer, da dejen er noget mere ‘kornet’ at arbejde med.

Mine-laksetærter

3 stk. 

100 g smør
50 g grahamsmel
150 g speltmel
1 tsk salt
1 æg

Fyld:
ca. 70 g røget laks
1 æg
1-2 spsk creme fraiche 18%
2 spsk fintrevet emmenthaler

Bland de to meltyper og smuldr smørret grundigt i det. Ælt derefter salt og æg i, så dejen samles. Del dejen i to lige store stykker. Det ene lægger du til side – det andet deler du i tre stykker og glatter hvert stykke ud i hver sin tærteform – mener at mine var 10-12 cm i diameter. Prik bundene dem fire-fem gange hver med en gaffel og bag dem ved 180 grader i ca. 15 minutter. Tag dem ud af ovnen og fordel laksen ud over de tre bunde. Rør resten af fyldet sammen og fordel i tærteformene med en spiseske – jeg havde dog en lille smule til overs. Rul resten af dejen ud og læg et låg på hver tærte og pynt dem med de sidste dejstykker – kun fantasien (og evnerne) sætter grænsen.

Bag tærterne færdige ved 180 grader i ca. 25 minutter.

Note: Fin lille tærte. Jeg spiste kun én, for de mættede ganske godt (og så havde jeg spist et par håndfulde kirsebær under madlavningen, men sig det ikke til nogen!). Der er mere bund og mindre fyld i forhold til normale tærter, og derfor lavede jeg også en mere ‘saftig’ salat, så det ikke blev for tørt.

Er det kage?
Niks. Det er jo dårligt i nærheden af, når jeg ikke kan nære mig og bruger groft mel i. Men søde så de ud.

Hvidkålssalat med sød sennepsdressing

2 personer

en tredjedel af et lille hvidkålshoved

½ dl god olivenolie
en kvart dl hvidvinseddike
saften fra en citron
lidt salt
1½ tsk dijonsennep
evt. lidt sukker

Snit hvidkålen meget fint og kram den snittede kål godt med hænderne. Ryst dressingen sammen af de resterende ingredienser (for eksempel i en melryster) og smag den til. Hæld dressingen over kålsalaten og kram kålen, så dressingen bliver suget godt ind i den.

Note: En frisk, sødmefuld og mættende salat uden så mange dikkedarer.

Hvide asparges med mayonnaisecreme og røget makrel

Hvide asparges med mayonnaisecreme og røget makrel

Det er bare om at nyde de lækre asparges, mens de er til at få, så i går tryllede jeg en hurtig ret frem af hvide asparges, røget makrel samt en mayonnaisecreme, som jeg fandt inspiration til, da jeg kiggede hos opskrifter.dk. I den oprindelige 

Pizza med gedeost, jordskokker og rødløg

Pizza med gedeost, jordskokker og rødløg

Jeg kan jo ikke have italiensk mad som benspænd uden at lave pizza mindst én gang, så her er en pizza med gedeost! Den er dog ikke så tro mod klassiske italienske pizzaer, for jeg valgte at røre en dej på lidt grovere mel. Jeg 

Fennikel-bønnesalat og italienske kødboller

Fennikel-bønnesalat og italienske kødboller

I går havde jeg travlt i køkkenet, hvor jeg blandt andet lavede italienske kødboller. En af de råvarer, jeg også forbinder meget med italiensk mad, er fennikel, og da det er blevet en populær ingrediens i vores køkken gennem de seneste år, så var det oplagt at kaste sig ud i en bønnesalat, som jeg havde set i ‘Mit italienske køkken’. Jeg valgte dog at skære ned på oliemængden, undlod persillen samt erstattede parmesan/pecorino med Prima Donna for at se, hvordan det ville påvirke smagen.

Fennikel-bønnesalat

ca. 3 personer

120 g tørrede hvide bønner
1 fennikel
50 g fintrevet Prima Donna ost
½-1 dl friske krydderurter (basilikum, merian)
4 spsk god olivenolie
2 spsk hvidvinseddike
2 fed pressede hvidløg
evt. lidt grønne salatblade

Læg de hvide bønner i blød mindst 12 timer før, at du skal bruge dem og kog dem dernæst i 1-1½ time. Skær fenniklen i tynde skiver og vend dem i en skål sammen med osten og de friske krydderurter. Vend bønnerne i salaten. Bland olivenolie, hvidvinseddike samt hvidløg i en lille skål og kom det i salaten. Servér straks.

Note: I den oprindelige opskrift var der også lidt salatblade i, men det undlod jeg at bruge, da salaten så bedre kan holde sig en dag mere. Det var en skøn form for tilbehør, som vi begge nød. Du kan godt slippe af sted med at skære en lille smule mere ned på olie og ost, hvis du vil have en sundere udgave.

Italienske kødboller

ca. 4 personer

400-450 g hakket oksekød 3-7%
1 rød snackpeber
1 æg
rasp
2 fed pressede hvidløg
salt og peber
olivenolie

1 dåse tomater
lidt hvidvinseddike
frisk basilikum

Finthak den røde snackpeber og ælt det grundigt oksekødet, ægget og hvidløgene. Tilsæt rasp, indtil du har en sammenhængende fars, der ikke er for tør og tung. Smag til med salt og peber.  Form farsen til små kødboller og steg dem i olivenolie. Når de er færdige (skal steges i to hold), hælder du tomater og lidt hvidvinseddike på panden og vender kødbollerne i det. Lad det simre videre, indtil tomatsaucen er kogt godt ind og servér kødbollerne med et drys friske basilikumblade.

Note: Selvom de italienske kødboller er meget enkle, så blev de alligevel ret smagfulde og lækre, og det skyldes blandt andet, og farsen blev æltet godt sammen, så smagen fik lov til at arbejde sig ud i alle kroge af farsen. Jeg oplever det samme med frikadeller, som også bliver langt bedre, hvis man bruger lidt mere tid på at røre farsen.

Panzanella og italiensk æggekage

Panzanella og italiensk æggekage

I det italienske køkken er der mange kødfattige eller ligefrem kødløse retter, hvilket er en smule uvant her i Danmark, hvor vi spiser riiiiigeligt kød. Men det var nu meget praktisk for et par dage siden, hvor gemalen pludselig sendte en sms om, at hans