Nye sjove madoplevelser
Hvis du har set en del amerikanske tv-serier og film, så er du helt sikkert stødt på amerikansk julemad. Og jeg kan jo ikke have et benspænd med juleretter fra andre lande uden at servere en amerikansk julemad – i dette tilfælde julekalkun. De amerikanske …
Som jeg nævnte for nylig medbragte jeg en del hjemmelavede julegaver, da vi fejrede juleaften sammen med svigerfamilien. En af gaverne var glas med syltet butternut squash, som jeg fandt inspirationen til i ‘Spis Bedre nr. 12/2011’. Her skruede jeg lidt op for krydderierne samt …
I lørdags holdt vi julefrokost, og da det var ret begrænset, hvor meget jeg var hjemme i dagene op til arrangementet, købte jeg de fleste af fiskeretterne og koncentrerede mig i stedet om de varme retter samt desserterne (!).
Nu er danskerne ikke alene om at have et veldækket julebord – både svenskerne og nordmændene kan også være med her, og derfor var det oplagt at lave en nordisk julefrokost. Der er selvfølgelig en del gengangere blandt retterne hos de tre lande, men jeg fandt dog en række svenske og norske retter, som jeg syntes kunne være sjove at indlemme i den ellers ærkedanske julefrokost.
Fra Sverige serverede jeg Janssons fristelse – en ret enkel ret, der er baseret på kartofler, løg, ansjosfileter og fløde. Jeg var dog – oh ve oh skam – løbet tør for fløde, så jeg brugte letmælk i stedet, og det fungerede fint, men fløde vil selvfølgelig gøre det endnu bedre. Jeg har set flere forskellige udgaver af retten – både hvor kartoflerne er i skiver eller lavet til mos – og jeg valgte at lave skive-udgaven.
1 kg kartofler
2 mindre løg
130-150 g ansjosfileter
2-3 dl fløde
peber
evt. salt
Skræl kartoflerne og skær dem i meget tynde skiver. Pil løgene og riv dem på et rivejern eller hak dem meget, meget fint. Læg kartofler, løg og ansjosfileter i lag i et fad ligesom i en lasagne og drys lidt peber over til sidst. Hæld fløden over og bag retten i ovnen ved 200 grader i ca. en time.
Note: Det her er en ret, jeg har undret mig over flere gange, og det var rart endelig at få prøvet den, så konceptet blev ‘afmystificeret’. I bund og grund er det en omgang flødekartofler med ekstra salt i form af ansjoser, men den er alligevel anderledes. Jeg var positivt overrasket over, at ansjoserne ikke var så dominerende, men jeg må nu indrømme, at min hofret bliver det nok ikke.
En anden klassisk svensk juleklassiker er juleskinken, som også passer godt ind på det danske julefrokostbord. Hvor mange danskere spiser and juleaften, så er det juleskinken, der står på svenskernes juleborde den 24. december.
1 røget og saltet skinke på ca. 1 kg
4 spsk dijonsennep
2 spsk brun farin
Kog skinken i en gryde, indtil den når ca. 70-73 grader. En røget skinke skal typisk koge ca. 40 minutter per kilo. Tag skinken op af vandet og læg den i et fad sammen med lidt af væden. Puds skinken af for fedt, og bland derefter sennep og farin og smør det ud over skinken. Sæt fadet i ovnen ved 200 grader og lad den brune i 15-20 minutter.
Note: Nu er glaseret skinke en dejlig enkel ret, der både fungerer fint som aftensmad eller til frokost, og denne ret fik da også en del ros.
Norge blev også repræsenteret til julefrokosten. Nu indgår der desværre en del specialvarer i flere af de norske juleretter, men da jeg faldt over medisterkaker på en norsk hjemmeside, blev jeg nødt til at lave dem. I princippet er det frikadeller, der er lidt mere krydrede og friske i smagen. Jeg tog udgangspunkt i denne opskrift og justerede mængderne og sammensætningen lidt.
900 g hakket svine- og kalvekød
4 æg
2 løg, finthakket eller revet
2½-3 dl letmælk
3 tsk salt
5 spsk kartoffelmel
½ tsk peber
½ tsk stødt muskat
½ tsk stødt ingefær
Rør en fars af det hakkede kød, løgene, æggene, lidt af mælken samt kartoffelmelet. Tilsæt lidt mere af mælken og rør det godt ind i farsen, indtil du tilsætter mere. Bliv ved, indtil al mælken er optaget i farsen. Tilsæt krydderierne og rør dem godt ind i farsen.
Smelt en god klat smør på en pande og form ‘frikadeller’ af farsen med en spiseske. Steg dem gyldne på hver side og servér dem lune.
Note: Medisterkakerne blev stegt i rigeligt smør, hvilket måske er lidt utroværdigt set i lyset af smørmanglen i Norge. Men bortset fra det var de norske dunser ganske gode. Jeg kunne godt lide den friskhed, som ingefæren tilførte smagen, og de blev da også spist op.
Udover de svenske og norske indslag var der også følgende til vores julefrokost: karrysild, svenske kryddersild, gravet laks med hjemmelavet rævesovs (dog kun med halvt så meget sennep som i den oprindelige opskrift), æbleflæsk (dog med bacon i stedet for flæsk, da det var et spontant indslag) og en ribbenssteg, der først var marineret i saften og den revne skal fra to øko-appelsiner i 3-4 timer, dernæst ‘piercet’ med en masse nelliker, drysset med salt og derefter stegt i ovnen. Meget lækker udgave hvor appelsinen tog lidt af den fede svinesmag og i stedet gjorde stegen mere julet og frisk. Mmm!
Der var også et par salater – en rødkålssalat, der bestod af fintsnittet rødkål, tørrede tranebær, smeltet ribsgelé, hindbæreddike og hakkede valnødder – og nedenstående enkle salat, der bestod af fintsnittet radicchio-salat, sharonfrugter i tern samt lidt hindbæreddike.
Jeg nævnte i starten af dette blogindlæg, at jeg også lavede desserter til vores julefrokost – dem blogger jeg om i morgen!
Sidste ret i oktober måneds benspænd var denne lammegryde med kvæder, som jeg fandt inspirationen til hos Alletiders Kogebog. Der indgår kvæder i opskriften, og derfor vakte den straks min interesse, for også i år har vi fået en håndfuld kvæder af en af gemalens …
I weekenden var jeg så snedig at lave en irakisk simreret, som jeg brugte til aftensmad de følgende hverdagsaftener, hvor der ikke var tid til at lave simremad. Retten er inspireret af en opskrift, som jeg så i ‘Mellemøstlige køkkener’, som jeg fik fra Klematis …
Aftensmaden i går blev en klassiker fra det franske køkken – cassoulet. I den version af cassoulet, som jeg så i Menu-kogebogen ‘Kalv & Lam’, bruges der lammekød, så det tog jeg udgangspunkt i.
Jeg ændrede en række ting i forhold til den oprindelige udgave, da jeg halverede mængden af bønner og i stedet brugte en porre mere. Jeg undlod salami men brugte ekstra bacon, og så tilføjede jeg mere væde undervejs – både rødvin og vand. Sidst men ikke mindst lod jeg min cassoulet blive i gryden under hele forløbet i stedet for at slutte af med at hælde kødretten i et ovnfast fad, drysse det med rasp og stille det i ovnen.
5-6 personer
200 g hvide bønner
550 g lammekød i tern
2 store løg skåret i tern
smør
1 laurbærblad
3 nelliker
300 g bacon, skåret i tern
3 porrer skåret i skiver
2 glas rødvin
en dåse tomatkoncentrat
cayennepeber
et par fed hvidløg, pressede
salt og peber
evt. lidt frisk timian til pynt
De hvide bønner lægges i blød aftenen før. Kog dem næste dag i vand, der er tilsat laurbærbladet samt nellikerne. Mens de koger, svitser du lammekødet i en gryde sammen med en klat smør. Når kødet er brunet, tager du det op og hælder i stedet bacon, porrer og løg i gryden. Svits det godt og hæld derefter lammekødet tilbage i gryden. Tilsæt rødvinen, læg låg på gryden og lad det simre i en time. Hæld vand og krydderier fra de hvide bønner og hæld dem i lammegryden. Tilsæt evt. mere vand og rødvin, hvis retten er ved at koge tør. Hæld tomatkoncentrat, cayennepeber og hvidløg i gryden og lad det simre videre en halv times tid. Smag din cassoulet til med salt og peber.
Spis det sammen med flutes og et glas rødvin.
Note: Cassoulet er en typisk efterårs-/vintermad – meget tung og fyldig – og da det anbefales, at den nydes sammen med flutes og rødvin, bliver det et solidt måltid. Vi ‘snød’ dog og spiste resterne sammen med en simpel salat her til aften, for selvom cassoulet er velsmagende, så bliver det altså lidt for tungt til mig, hvis der ikke er lidt frisk salat til.
Gullasch regnes for at være Ungarns nationalret, men gennem årene har retten spredt sig til mange andre lande og findes derfor i mindst lige så mange udgaver, som der findes frikadelle-varianter i de danske køkkener. Jeg valgte at lave en ret tung og fyldig gullasch, …
Da vi besøgte mine forældre for nylig, lånte jeg et par gamle kogebøger af min mor. En af dem var en fra den klassiske serie, ‘Menu’, som mange hjem havde stående i 1980’erne og 1990’erne (og sikkert stadig har, for det var ret gode kogebøger). …
Det marokkanske køkken er ikke det eneste, der byder på gode simreretter – også det græske har mange spændende retter med lammekød. Jeg fik lyst til at freestyle noget græsk simremad ud fra en ret, jeg engang havde fået på en græsk restaurant, da jeg ikke havde ingredienserne til en anden ret, jeg først havde planer om at afprøve.
Lammeretten blev serveret med kogte ris, en ond og doven tzatziki, en salat bestående af blandede salatblade, tynde rødløgsringe og feta samt syltede champignoner.
3-4 personer
ca. 600 g lammekød i tern
olivenolie
1 stort løg skåret i smalle både
4 dl grøntsagsbouillon
4 fed hvidløg, skåret i mindre stykker
1 dåse koncentreret tomatpuré
salt og peber
Lammekødet brunes i en gryde sammen med lidt olivenolie. Resten af ingredienserne – undtagen salt og peber – tilsættes, og retten simrer ved svag varme i 1½-2 timer. Lige inden servering smages retten til med salt og peber.
Note: Græsk simremad er helt klart værd at prøve! Kødet bliver meget mørt og får en ret sød smag fra tomaterne. Derfor er det godt at servere noget med lidt ‘bid’ i til retten – for eksempel rå rødløg i salaten eller en god kraftig tzatziki.
Tidligere på ugen kastede jeg mig atter over månedens benspænd og fandt en opskrift på oksekød med svesker fra ‘Mellemøstlige køkkener’, som jeg fik fra Klematis sidste år. Simremad forbinder jeg i høj grad med det marokkanske køkken, som har en lang række lækre simreretter …