Tag: koriander

Hjemmelavet karry – sådan gør du

Hjemmelavet karry – sådan gør du

Jeg afslutter januar måneds karry-benspænd med et indlæg, jeg egentlig burde have skrevet fra start – nemlig en opskrift på hjemmelavet karry. Karry er som bekendt en krydderiblanding, og karry kommer i mange udgaver. I løbet af den seneste måneds tid har jeg leget med 

Thailandsk karryret med oksekød

Thailandsk karryret med oksekød

Jeg har lavet en curry mere, som jeg serverede for lørdagens gæster. Karryretten var inspireret af ‘Klassiske curries’, som jeg også omtalte i opskriften på den vegetariske karryret med æg. I denne thailandske karryret med oksekød skruede jeg op for flere af krydderierne – dog 

Egg curry – vegetarisk karryret med æg

Egg curry – vegetarisk karryret med æg

Når vi taler om karry her i Danmark, tænker vi ofte på krydderiblandingen ved samme navn, men i udlandet bruges karry (dvs. curry) også ofte brugt om en kraftigt krydret sammenkogt bygget på mange af de krydderier, der plejer at være i en karryblanding. Den slags retter skal jeg naturligvis også prøve i anledning af karry-benspændet denne måned.

Jeg kastede mig over en vegetarisk karryret – nærmere betegnet egg curry, som er en indisk ret med grøntsager, krydderier og æg. Den er ret simpel og kan både bruges som frokost eller forret. Den kan også bruges som aftensmad, hvis du laver en lidt større portion og supplerer det med brød.

Jeg fandt inspirationen i den lille kogebog, ‘Klassiske curries’, men jeg skruede op for de fleste af krydderierne, for jeg kunne se, at retten sagtens kunne blive lidt stærkere, uden at det ville kamme over.

Vegetarisk karryret

2 små portioner – nok til forret for 4 personer

4 kogte æg, skåret i kvarte
lidt rapsolie
2 løg, skåret i tynde både
2 fed hvidløg, finthakkede
1 spsk finthakket frisk ingefær
2 tsk stødt koriander
1 tsk gurkemeje
½ tsk chiliflager
2 tsk spidskommen
1 tsk tomatkoncentrat
½ dåse flåede tomater
1 dl vand
1 tsk garam masala
salt

Svits løg, hvidløg og ingefær i en god sjat olie på en pande, indtil de bliver bløde. Tilsæt alle krydderier undtagen garam masala og salt. Rør godt rundt i pandens indhold, så krydderierne bliver jævnt fordelt. Rør tomatkoncentrat, flåede tomater og vand i. Lad det simre i 10-15 minutter uden låg på, så saucen koger ind. Smag til med garam masala og salt og vend forsigtigt æggene i. Spis med det samme – evt. med lidt brød til, for eksempel dette pandebrød.

Note: Jeg synes, det er en ganske glimrende vegetarisk karryret, som har en fin, rund smag uden at være brændende stærk.

Fyldig pastinaksuppe med linser

Fyldig pastinaksuppe med linser

Nu hvor vinteren for alvor er kommet, så er der ikke noget så godt som en fyldig, brandvarm grøntsagssuppe! Jeg lavede denne simple men fyldige pastinaksuppe, som selv suppeskeptikeren i huset var ret tilfreds med. Jeg har før lavet pastinaksuppe – både en udgave med 

Gulerodspandekager med rødbedefyld

Gulerodspandekager med rødbedefyld

I weekenden havde jeg inviteret gæster – herunder Vegetarvennen, som desværre ikke tåler mælkeprodukter. Derfor skeler jeg ofte til det veganske køkken, når jeg laver maden, så der er kun én ingrediens, du skal ændre i opskriften på gulerodspandekager for at gøre dem veganske – 

Aubergine med hytteost og gurkemeje

Aubergine med hytteost og gurkemeje

Den første benspændsret i denne måned er selvfølgelig en vegetarret. Hvorfor? Fordi mikroovnen er rigtig god, når du vil tilberede grøntsager, og som bekendt laver jeg med mikroovnsmad i denne måned.

Jeg kan rigtig godt lide auberginer. Normalt skærer jeg dem i skiver, drysser dem med salt og lader dem være en halv times tid, så saltet kan trække noget af væden ud af dem. Derefter børstes saltet af, og auberginerne bliver stegt i rapsolie. Det smager sådan set ganske godt, men det kræver lige lidt trækketid, ligesom auberginerne også suger en del olie. Vil du gerne undgå det, så prøv at lave tilberede auberginerne i mikroovnen. Det tager kort tid, og du kan lettere dosere hvor meget olie, du synes, at auberginerne skal have.

Aubergine med hytteost og gurkemeje

let ret/mellemmåltid for to personer

1 aubergine
lidt olivenolie
gurkemeje
salt
ca. 4 spsk hytteost
frisk koriander

Skær auberginen i 1 cm tykke skiver. Læg halvdelen af dem på en stor tallerken og sæt den i mikroovnen. Giv først auberginerne 5 minutter ved 900 W. Tryk forsigtigt på en af skiverne for at tjekke, om den er blød og mør. Hvis ikke så giv dem yderligere 1 minut ved 900 W. Sæt derefter den anden halvdel af aubergineskiverne i mikroovnen og giv dem samme behandling.

Pensl aubergineskiverne med olivenolie og drys lidt salt og gurkemeje ud over dem. Anret aubergineskiverne sammen med hytteost og frisk koriander.

Note: Aubergine med hytteost er en let og lækker ret, som du kan bruge som let frokostret, mellemmåltid eller som tilbehør til en anden ret. Jeg var positivt overrasket over, hvor hurtigt og let det var at tilberede auberginerne – det er en ret smart måde at gøre dem spiseklar på.

Røget kalvemørbrad med grillede grøntsager og kærnemælksdressing

Røget kalvemørbrad med grillede grøntsager og kærnemælksdressing

I går inviterede jeg træningsmakkeren med hjem efter træning, for gemalen og jeg havde tænkt os at udsætte ham for en omgang texansk mad. Denne gang stod den på røget kalvemørbrad, for vi havde stadig et stykke tilbage af den kalvemørbrad, som også blev brugt 

Jordbærsalat med koriander og kokos

Jordbærsalat med koriander og kokos

Jordbærsæsonen er ved at være ovre, så de seneste dage har vi indtaget ekstra mange jordbær for liiiige at få de sidste med. I lørdags sneg jeg for eksempel jordbær ind i madlavningen, da jeg lavede denne jordbærsalat til mine gæster. Det var også en 

Tacos med fisk

Tacos med fisk

Nu kan jeg snart ikke holde jer hen længere – nu kommer der tacos med fisk på bordet! Jeg mener, hvordan kan man have et mexicansk tema uden tacos!?

En taco er en tortilla, der er foldet eller rullet omkring fyld. Her i Danmark tænker folk oftest på en oksekødssauce kombineret med grøntsager, revet ost og creme fraiche, men fyldet kan varieres i én uendelighed, så jeg lavede i første omgang tacos med fisk.

Inspirationen fik jeg fra Foodnetwork, men jeg usterede flere faktorer. For eksempel anbefaler den oprindelige opskrift at bruge helleflynder, men det havde Aarstiderne desværre ikke på lager, så jeg bestilte nogle multefileter i stedet.

Jeg lavede en portion mini-tortillas – mere om hjemmelavede tortillas i et indlæg senere på ugen.

Tacos med fisk

2 personer

200-250 g multe, helleflynder eller lignende mild fisk
saften fra en lime
2 spsk olivenolie
salt og peber

Chipotle creme:
2 spsk græsk yoghurt eller yoghurt naturel
1 spsk mayonnaise – gerne Hellmann’s
1 tsk chipotle

… samt:
små majstortillas
fintsnittet kål – jeg brugte spidskål
avokado skåret i tern
hakkede korianderblade

Rør limesaft og olivenolie sammen med lidt salt og peber i en skål. Læg fisken ned i marinaden og sørg for at gnubbe fisken godt ind i det. Stil skålen i køleskabet i tyve minutter.

Tag fisken op af marinaden og steg den derefter på skindsiden i nogle minutter, indtil fisken er lidt over to-tredjedele gennemstegt. Vend fisken og giv den et minuts tid på den anden side. Pas på, du ikke får stegt fisken for meget. Tag fisken af panden og lad den hvile, mens du laver resten af retten færdig.

Rør ingredienserne til chipotlecremen sammen og smag den til. Hvis du ikke har bagt dine egne tortillas, så sørg for at lune de købte tortillas nu, så de er lune og bløde.

Skil fiskekødet ad med en gaffel og anret dine tacos med fisk, snittet kål, avokado, korianderblade og chipotlecreme.

Note: Det er faktisk første gang, jeg har spist tacos med fisk, men det er bestemt ikke sidste gang! Chipotlecremen smager så kraftigt, at det er næsten lige meget hvilken fisk, du bruger, for cremen er klart den dominerende smag i retten. Men det er ikke desto mindre en frisk og anderledes måde at få tacos på, og den fik ganske pæne ord med fra gemalen.

Majssuppe

Majssuppe

Jeg faldt over denne majssuppe i en lille kogebog, ‘Mexicansk køkken’, som jeg har lånt på biblioteket. Det overraskede mig, hvor få kogebøger med mexicansk mad, der er udgivet på dansk, men det kan også forklare, hvorfor så få danskere kaster sig ud i at