Tag: ingefær

Stegte nudler med grønne bønner

Stegte nudler med grønne bønner

Stegte nudler er ret oplagt at lave i forbindelse med mit wok-benspænd. Måske især fordi det ikke er noget, jeg normalt laver og derfor gerne ville eksperimentere med. Jeg har ellers altid ment, at det var lidt overflødigt at stege nudler, og det er derfor 

Wokret med peanutsauce

Wokret med peanutsauce

Jeg blev nødt til at lave en wokret med peanutsauce, da jeg faldt over konceptet hos Lodge Cast Iron. Jeg har selvfølgelig før lavet wokretter, der efterfølgende har fået et drys hakkede peanuts inden servering, men ikke en decideret wokret med peanutsauce. Det skulle da 

Tandoori-blomkål

Tandoori-blomkål

Der kom også tandoori-blomkål på bordet, da jeg serverede indisk lammekølle for nylig. Tandoori er et blandingskrydderi, og denne ret bliver tilberedt i tandoori-ovn i Indien. Her har jeg dog brugt en helt almindelig ovn.

Denne ret har potentiale til at blive forholdsvis stærk, men det afhænger selvfølgelig hvilken slags chili, du bruger – og hvor meget du bruger. Jeg holdt lidt igen, da der var gæster, der ikke tåler stærk mad så godt, men du kan selv vælge at skrue lidt op for chili-styrken.

Jeg skelede til en opskrift fra kogebogen ‘Dhaba walla’, men skiftede flere af krydderierne ud med den stødte udgave, skruede lidt op for smagen samt udelod laurbærblade.

Tandoori-blomkål

tilbehør til 4-6 personer

1 mellemstort blomkål
1 stort fed hvidløg, presset
1 tsk ingefærpulver
1 tsk chiliflager
1 tsk stødt spidskommen
½ tsk stødt koriander
1 tsk gurkemeje
½ tsk kardemomme
1-1½ dl græsk yoghurt
½ dl rapsolie
salt og peber

Fjern bladene fra blomkålen og del den i mindre buketter. Smør et ildfast fad med lidt rapsolie. Rør krydderierne sammen med den græske yoghurt og vend blomkålen i det. Fordel blandingen i et jævnt lag i fadet og stil det i ovnen ved 200 grader. Bag din tandoori-blomkål i 35-40 minutter.

Tag fadet ud og servér blomkålsretten som tilbehør til andre indiske retter eller som en vegetarret i sig selv.

Note: Jeg synes, at tandoori-blomkål er en skøn måde at få blomkål på! Og så er der så megen smag i retten, at du sagtens kan nyde den som vegetarret med enten naanbrød eller flere grøntsager til.

Jeg tror, at jeg vil lave en udgave af denne ret til sommer, hvor blomkålen skæres i tykke skiver og vendes i krydderiblandingen, inden skiverne bliver lagt på udendørsgrillen ved indirekte varme. Det må være en ret lækker sommerret med en grøn, sprød salat til.

Gingersnaps

Gingersnaps

Jeg har bagt gingersnaps i anledning af månedens værtindegave-benspænd. Jeg tror, at sådan en pose med julesmåkager vil vække lykke hos mange, og så er gingersnaps ikke en småkage, man støder på så tit herhjemme. Man kommer let til at tænke på gingerbread men på 

Curry roux – japansk karryterning

Curry roux – japansk karryterning

Curry roux er en japansk karryterning, som man typisk bruger i de enkle karryretter, som flere fastfoodkæder serverer i Japan. Karryterningerne kan naturligvis også købes her i Danmark, men jeg ville selvfølgelig prøve selv at lave dem i anledning af mit japanske benspænd. Jeg tog 

Stegte tofukugler

Stegte tofukugler

Det slår mig lige, at tofukugler er et pudsigt ord. Men jeg synes, at denne udgave af friteret tofu mere ligner kugler end boller, så det bliver altså navnet til retten.

Nu er jeg ikke særlig stor fan af tofu – faktisk er det ret kedeligt til min smag – men da jeg faldt over silketofu hos Den Kinesiske Købmand ved Nørreport i København, hvor jeg ledte efter et par ingredienser til mit japanske benspænd, så blev jeg alligevel nysgerrig.

Jeg blev endnu mere overrasket, da jeg begyndte at røre silketofuen sammen med de øvrige ingredienser. Den var virkelig silkeblød og meget behagelig at røre ved. Jeg tror dog også, at den indeholdt mere vand end den tofu, du kan købe i supermarkedet, for jeg skulle tilføje en del hvedemel for at få dejen til disse tofukugler til at hænge sammen. Og jeg fandt også ud af, at det var ret vigtigt at vende dem i mel inden fritering, da dejen ellers er for fugtig, og kuglerne derfor let opløses i olien.

Tofukugler

ca. 3 personer

350 g tofu (jeg brugte silketofu, men almindelig tofu er lettere at arbejde med)
½ lille løg, meget finthakket
2 fed hvidløg, finthakkede
1 spsk soyasauce
½ spsk finthakket frisk ingefær
4-5 spsk hvedemel
lidt salt

Derudover:
½-1 dl hvedemel til at vende tofukugler i
½ l rapsolie til stegning

Smuldr tofuen i en skål og rør løg, hvidløg, soyasauce, ingefær og lidt salt i (undlad dog salt, hvis du bruger en meget salt soyasauce). Rør 4 spsk hvedemel i og tjek, om du kan forme kugler af dejen, uden at det klistrer for meget. Ellers rør en spsk hvedemel mere i.

Hæld rapsolie i en lille kasserolle og varm det op. Olien er klar, når du kan stikke den ikke-svovlbeklædte ende af en tændstik i olien, og det syder omkring den. Form fire tofukugler og læg dem forsigtigt i olien. Lad dem fritere, indtil de er gyldne hele vejen rundt. Læg dem på et par stykke køkkenrulle og fortsæt stegningen.

Servér dine tofukugler varme – for eksempel sammen med sesamdressing eller sød chilisauce. Jeg kombinerede dem med fintsnittet spidskål og revne gulerødder.

Note: Jeg er omvendt! Disse tofukugler var ret lækre, og jeg synes, at silke-tofu er dejligt at arbejde med, selvom den var mere fugtig, end jeg er vant til.

Jajangmyeon – black bean nudles

Jajangmyeon – black bean nudles

Disse black bean nudles afrunder mit koreanske benspænd. Senere i denne uge afslører jeg, hvad juni måneds benspænd er. Men – lad mig først lige skrive lidt om denne lækre nudelret. Black bean nudles ser måske lidt skræmmende ud på grund af den mørke farve, 

Karamel-æblekage

Karamel-æblekage

Sidste weekend blev denne karamel-æblekage serveret som dessert sammen med den karamel-cheesecake, som jeg bloggede om tidligere i denne uge. Den er naturligvis også en del af mit glimmer- og pynt-benspænd og er derfor pyntet med små gyldne sukkerstjerner. Jeg har efterhånden prøvet en del 

Chicken tikka masala

Chicken tikka masala

Der kom chicken tikka masala på bordet sidste weekend, da vi fejrede gemalens fødselsdag. Det er en ret, jeg gerne bestiller, når vi er på indisk restaurant, men desværre ikke en ret, jeg har lavet før.

En af mine venner anbefalede, at jeg kiggede på Julie Bruuns opskrift på chicken tikka masala, for den har hun selv lavet en variant af, så det gjorde jeg. Og vanen tro skruede jeg ekstra op for krydderierne, da jeg arbejdede videre med opskriften. Jeg skar desuden ned på mængden af fløde.

Vær opmærksom på, at du godt kan starte på retten dagen før, da kødet skal marineres. Du kan dog også nøjes med at marinere kødet i nogle få timer.

Jeg brugte en hel kylling (bortset fra vingerne, der røg i fryseren), da jeg så er sikker på, at dyret bliver brugt fuldt ud – og så kunne jeg samtidig koge bouillon på skroget.

Chicken tikka masala

ca. 6 personer

kødet fra en hel kylling på 1,3 kg – eller 500-600 g kyllingekød skåret i mundrette stykker

Marinade:
2 dl græsk yoghurt
1 tsk chilipulver
1½ spsk garam masala
1½ tsk spidskommen
1 tsk gurkemeje
½ tsk stødte nelliker
4 fed hvidløg, pressede
ca. 10 g frisk ingefær uden skræl, finthakket
lidt salt og peber

Krydret sauce:
olie og smør til stegning
1 mediumstort løg, skåret i tynde både
10 g frisk ingefær uden skræl
1½ tsk spidskommen
1½ tsk garam masala
1½ tsk gurkemeje
1 tsk stødt koriander
1 dåse flåede tomater
2½ dl fløde
1-2 spsk mørk farin til tilsmagning
salt og peber

Rør ingredienserne til marinaden sammen i en skål. Vend kyllingestykkerne i det og dæk skålen med husholdningsfilm. Stil den i køleskabet i nogle timer eller natten over.

Hæld en god sjat olie og en klat smør i en bred gryde og vip det marinerede kød i gryden (inklusiv marinaden). Steg kyllingestykkerne, indtil de får lidt stegeskorpe, og tag så kødet op igen.

Hæld mere olie i gryden og tilsæt nu løg. Steg dem ved mediumvarme et minuts tid, inden du rører hvidløg i. Tilsæt de øvrige krydderier sammen med lidt ekstra olie og rør godt rundt. Hæld de flåede tomater i sammen med kyllingestykkerne og lad det simre i ti minutter uden låg. Hæld fløden i din chiken tikka masala og varm det op. Når det simrer igen, smager du til med mørk farin, salt og peber.

Chicken tikka masala serveres sammen med frisk koriander og naanbrød. Du kan servere kogte ris til, men vi valgte at servere retten sammen med fintsnittet spidskål.

Note: Jeg elsker indisk mad, så jeg var glad for, at gemalen valgte det til sin fødselsdag. Chicken tikka masala kan virke en smule omstændig at lave, fordi kødet skal marineres, og der skal bruges mange forskellige krydderier. Til gengæld så er den alle anstrengelserne værd – ikke mindst fordi man lige så godt kan lave en større portion, nu man er i gang, så man har til flere dage. Den kan sagtens fryses ned.

Peberkager med bolsjer

Peberkager med bolsjer

Har du prøvet at bage peberkager med bolsjer? Jeg stødte på konceptet første gang hos Klidmoster, der brugte bolsjer til at lave vinduer i peberkagehuse, og det var simpelthen så flot! Jeg tog udgangspunkt i Klidmosters opskrift men skruede lidt mere op for krydderierne. Nu