Tag: ingefær

Græskarmuffins

Græskarmuffins

Jeg bagte græskarmuffins sidste weekend, da jeg havde en opskrift, jeg gerne ville teste. Det var godt nok en opskrift på græskarkage fra et gammelt hæfte fra Hjemmet, men jeg justerede lidt på blandingsforholdene, lavede en anden topping og bagte den som muffins i stedet. 

Kylling bulgogi – koreansk BBQ

Kylling bulgogi – koreansk BBQ

Kylling bulgogi er blot én af mange bulgogi-varianter. Da jeg afslørede, at jeg havde valgt koreansk mad som benspænd i denne måned, foreslog en af bloggens læsere, at jeg skulle lave bulgogi. Jeg troede egentlig, at det primært bliver lavet på oksekød, men du kan 

Korean Sticky Chicken

Korean Sticky Chicken

I går havde vi venner på besøg til en hyggelig brætspilsdag, og her lavede jeg Korean Sticky Chicken til aftensmad. Det passede både til månedens koreanske benspænd, og så har friturestegt mad det med at falde i god jord hos gæster… 🙂

Korean Sticky Chicken udmærker sig dels ved at være vendt i majsstivelse, dels ved at blive stegt to gange! Det skulle være med til at gøre kyllingekødet ekstra saftigt. Det er en ret, der ofte bliver serveret som appetizer eller forret, men jeg serverede den som hovedret.

Jeg tog udgangspunkt i en opskrift på Korean Sticky Chicken fra Korean Bapsang. Jeg justerede dog lidt i forhold til saucesammensætningen, og så endte jeg med at bruge noget mere majsstivelse end i den oprindelige opskrift. Jeg havde en hel kylling, som jeg parterede (så kunne jeg også bruge skroget til at koge en god portion hønsebouillon), men jeg har noteret ca. hvor mange gram kyllingekød, du skal bruge.

Korean Sticky Chicken

hovedret for 4-5 personer

kødet fra en hel kylling (ca. 600-700 g)
2 dl mælk
1½ tsk finthakket frisk ingefær
1½ tsk finthakket hvidløg
salt og peber

Sauce:
½ dl soyasauce
4 spsk mirin (eller evt. en frisk hvidvin)
3 spsk risvinseddike
1½ spsk gochujang
4 spsk honning
3 spsk sesamolie
2 spsk mørk farin
1 tsk finhakket ingefær
1 tsk finthakket hvidløg

Derudover:
2-3 dl majsstivelse
½ l rapsolie

Skær kyllingekødet i mundrette stykker og læg dem i en skål. Hæld mælk over og stil skålen i køleskabet en halv times tid. Hæld derefter al mælken fra og vend kødet med ingefær, hvidløg, salt og peber. Lad det hvile i tyve minutter. Imens kan du meget passende lave saucen.

Hæld alle ingredienser til saucen i en kasserolle. Varm det op, indtil det begynder at boble. Rør godt rundt og skru ned for varmen, så det kan simre i tre til fire minutter. Tag derefter kasserollen af komfuret.

Hæld rapsolie i en lille kasserolle og varm det op til medium til høj varme (ikke maxtemperatur). Olien er klar, når du kan stikke den ikke-svovlklædte ende af en tændstik i olien, og det bobler omkring træet.

Vend kyllingestykkerne i majsstivelse og put forsigtigt fire til fem stykker i olien. Lad dem stege, indtil de er letgyldne, og tag dem så op med en hulske. Vent et øjeblik og læg så nye stykker kyllingekød i kasserollen. Fortsæt sådan, indtil alle kødstykker har fået én gang i olien.

Alle kyllingestykkerne skal derefter have en gang mere – der kan du dog godt stege dem i lidt større portioner men sørg for lige at holde en kort pause mellem hver portion, så oliens temperatur kan komme op igen.

Når alle kyllingestykker er stegt, vender du dem i saucen og serverer dem med det samme. Serverer du Korean Sticky Chicken som hovedmåltid, så spis dem sammen med kogte ris og dampede grøntsager.

Note: Dette er en dejlig ret, som heldigvis faldt i gæsternes smag. De sprøde kyllingestykker er superlækre med den krydrede sauce. Korean Sticky Chicken er ikke en stærk ret, men spiser du flere stykker kylling lige efter hinanden, bygger chilistyrken dog op.

Koreansk kyllingegryde

Koreansk kyllingegryde

Så er jeg endelig i gang med månedens koreanske benspænd! Og jeg lægger godt fra start, for denne ret smager aldeles fremragende! Jeg faldt over en opskrift på koreansk kyllingegryde i sidste måned, da jeg ledte efter en helt anden ret, men da jeg så 

Minimajs i krydret sauce

Minimajs i krydret sauce

Minimajs optræder yderst sjældent i mine opskrifter. Jeg vil gætte på, at jeg har fået dem for mange gange i kedelige retter som barn. Men i anledning af månedens mere med majs-benspænd, så skal de da have chancen igen! Jeg faldt over en opskrift fra 

Kogte hønsefødder

Kogte hønsefødder

Man fristes til at synge “hønsefødder og gulerødder…”. Det var i hvert fald reaktionen, da jeg fortalte en kollega, at jeg skulle tilberede hønsefødder i weekenden.

Oooog… hvorfor så det, tænker du sikkert. I forbindelse med mit indmads-benspænd har jeg købt nogle forskellige råvarer fra en økologisk onlineshop, og her faldt jeg over hønsefødder i kategorien indmad. Jeg tvivler lidt på, at de passer til temaet, men omvendt har jeg også set grisehaler og grisetæer i indmadskategorien andre steder, så nu bliver dette en benspændsret.

Jeg har ikke tilberedt hønsefødder før, så jeg søgte på nettet og faldt over en sydafrikansk opskrift på Smag for Livet. Her steges fødderne først, inden de koges i en krydret væske. Det lød ret overskueligt, så det prøvede jeg – dog med nogle ændringer i forhold til krydringen.

Kogte hønsefødder

snack for 6-8 personer

1 kg hønsefødder, rensede
4-5 dl rapsolie til stegning
6 fed hvidløg, pressede
1 spsk finthakket frisk ingefær
½ dl soyasauce
½ dl østerssauce
2 spsk rapsolie
7-8 dl vand
salt og peber

Start med at klippe neglene/tåspidserne af hønsefødderne (jeg syntes, det var en anelse grænseoverskridende). Hæld olie i en stor, dyb pande og varm det op. Steg hønsefødderne (del dem op i 3-4 portioner) ved høj varme, indtil de er letgyldne på hver side. Pas på – de kan godt få olien til at sprøjte, så det er en god idé at bruge et stænklåg.

Når alle fødder har været i olien, hælder du et par spsk rapsolie i en stor gryde. Svits hvidløg og ingefær ved mediumvarme et minuts tid, inden du tilsætter soyasauce, østerssauce, lidt salt og peber samt vandet. Varm det op og vip så forsigtigt dine hønsefødder i. Læg låg på og lad det koge i 45 minutter.

Nu er de kogte hønsefødder klar til spisning – eventuelt sammen med lidt soyasauce eller chilisauce.

Note: Altså – det er en sjov gimmick, men ligesom med grisetæer er der ikke megen mad i hønsefødder. De består mest af skind og brusk og kan sagtens spises – men de smager ikke af så meget, så man skal være fan af blødt kyllingeskind. Jeg tror, de havde været lidt sjovere, hvis man slutter af med at grille dem, så de får en sprød overflade – eller måske bare giver dem en glasering eller lidt ekstra krydderier til sidst.

I øvrigt stor respekt for de gæster, som vi udsatte for eksperimentet og som godt turde smage 🙂

Soyamarineret laks

Soyamarineret laks

Der er mange, der serverer røget laks og laksetærte her i påsken, men her blev det nu til soyamarineret laks for et par dage siden. Jeg fandt noget laks på tilbud for nylig, som jeg frøs ned, og jeg tænkte, at påskeferien var en glimrende 

Assamese fish curry

Assamese fish curry

Jeg fik lyst til at lave en funky, farvestrålende fiskeret, og det endte med at blive den indiske assamese fish curry! Når man laver fiskeretter fra andre dele af verden, bliver man ofte nødt til at udskifte fisken i retten med en, man kan skaffe 

Harira – marokkansk suppe

Harira – marokkansk suppe

Selvom vi nu er nået til marts, så er det fortsat koldt udenfor, og så er det godt med en skål harira. Det er en marokkansk suppe fyldt med lammekød, linser og kikærter. Det er en ret mild suppe, selvom der er mange krydderier i, så i denne version har jeg skruet op for smagen samt tilsat lidt chili, så suppen varmer lidt ekstra.

Harira – marokkansk suppe

ca. tre personer

250 g lammekød, skåret i små tern
smør til stegning
1 dl puylinser
1 løg, hakket
1 tsk gurkemeje
½ tsk kanel
½ tsk stødt ingefær
2 safrantråde
1 tsk cayennepeber
½-1 tsk chili (mediumstærk)
½ dl ris – gerne vilde
8 dl vand
2 spsk frisk koriander, hakket
2-3 spsk bredbladet persille, hakket
½ dåse flåede tomater
1 dl kogte kikærter
salt og peber

Smelt smør i en gryde og hæld lammekød og løg i. Steg det ved mediumvarme, indtil kødet er brunet. Rør dernæest linjser, gurkemeje, kanel, ingefær, safran, cayennepeber og chili i. Hæld vandet i. Lad det koge op og fjern så eventuelle urenheder, der danner sig på overfladen af suppen. Hæld tomaterne og læg låg på gryden. Skru ned for varmen, så den står og småsimrer. Lad den gøre det i en times tid, inden du hælder risene i (skyl dem evt. inden, at du hælder dem i). Lad det simrer videre, indtil risene er møre. Rør halvdelen af korianderen samt persillen i gryden og lad det simre i fem minutter. Rør de kogte kikærter i og lad det simre i et par minutter, så ærterne er gennemvarme. Hvis du synes, at suppen er kogt for meget ind, kan du spæde den op med lidt ekstra vand. Smag til med salt og peber.

Servér din harira i skåle med det sidste koriander drysset over.

Note: Harira er en dejlig suppe, og selvom den er lidt besværlig at lave med de mange ingredienser og den lange tilberedningstid, så er den bestemt det værd. Du kan eventuelt lave en stor portion, så der også er til dagen efter.

Vil du have flere suppe-opskrifter? Så tjek suppe-kategorien her på bloggen 🙂

Dahi aloo – indisk vegetarsuppe

Dahi aloo – indisk vegetarsuppe

Jeg havde lyst til suppe her i vinterkulden, så jeg lavede en omgang dahi aloo. Det er en indisk vegetatursuppe, som ofte serveres i forbindelse med religiøs faste i Indien. Og så er den god en dag, hvor appetitten ikke er så stor. Du kan