Tag: fløde

Rom-kylling, kartoffelsalat med radiser og rygeost, salat med grillede artiskokker og kornblomster, jordbærsuppe med kokos-lime is

Rom-kylling, kartoffelsalat med radiser og rygeost, salat med grillede artiskokker og kornblomster, jordbærsuppe med kokos-lime is

I søndags havde vi besøg af et vennepar, der snart flytter til udlandet, men der er heldigvis lidt tid endnu, så de kunne godt nå at komme forbi os og grille. Det endte med, at vi serverede grillet kylling med salat og kartoffelsalat til hovedret 

Grillet vandmelon med chorizopølse, quinoa-jordbær salat, myntebrød, kyllingefileter med hvidløgsost og bacon, grillede nektariner med vaniljeis og hyldesukker

Grillet vandmelon med chorizopølse, quinoa-jordbær salat, myntebrød, kyllingefileter med hvidløgsost og bacon, grillede nektariner med vaniljeis og hyldesukker

Gemalen og jeg har som bekendt et sommerprojekt, som indbefatter at grille en masse – i hvert fald mindst én gang om ugen, og denne aften skulle samtlige retter faktisk forbi det lille ildsted. Forretten blev grillet vandmelon med chorizopølse – en opskrift jeg fandt 

Lagkage med chokolade-kaffecreme og bærmousse

Lagkage med chokolade-kaffecreme og bærmousse

lagkage, kage, dessert, æg, hvedemel, vaniljesukker, vanilje, chokolade-kaffecreme, chokoladecreme, kaffecreme, fløde, mælk, rørsukker, chokolade, mørk chokolade, kaffe, kaffepulver, husblasI går var vi til familiefødselsdag, og traditionen tro havde jeg medbragt kage. Jeg tog udgangspunkt i en lækker opskrift fra Anarkistens blog, men ændrede en smule hist og pist – især med pyntningen, hvor jeg fik en anden idé undervejs. Chokolade-kaffecremen drillede lidt, så der har jeg beskrevet min nødplan.

Lagkage med chokolade-kaffecreme og bærmousse
10 personer

lagkage, kage, dessert, æg, hvedemel, vaniljesukker, vanilje, chokolade-kaffecreme, chokoladecreme, kaffecreme, fløde, mælk, rørsukker, chokolade, mørk chokolade, kaffe, kaffepulver, husblasLagkagebunde:
4 store æg
140 g sukker
125 g mel
2 tsk vaniljesukker

Chokolade-kaffecreme:
5 dl fløde
1,5 dl letmælk
120 gram sukker
150 g mørk chokolade, hakket
10 gram instant kaffe
2 blade husblas

Bærmousse:
350 gram skovbærsymfoni
1½ dl sukker
1 tsk vaniljepulver
1 spsk maizena
2 dl vand
2½ dl fløde

Pynt:
udrullet marcipan
en stor pæon

Pisk æg, sukker og vanilje indtil massen er hvid og tyk som mousse – det tager nogle minutter. Vend forsigtigt melet i og fyld i en smurt 25 cm springform. Bag ved 190 grader i ca. 30 minutter.

Læg husblassen i blød. Hæld chokoladen i en skål sammen med kaffen. Bring fløde, mælk og sukker i kog i en gryde – så snart det koger tager du det af komfuret og smelter husblassen i det. Hæld derefter blandingen over chokolade/kaffe og rør forsigtigt rundt, indtil al chokoladen er smeltet. Sæt det i køl i mindst fire timer.

Tø en pose bærsymfoni op og dræn den for saft – jeg fik omkring 280 g bær ud af det. Hæld bærrene i en gryde sammen med sukker og vaniljepulver og lad det koge et par minutter. Tryk evt. hele bær ud til splat. Tag gryden af varmen. Rør maizena og vand godt sammen, inden du blander det i bærgrøden. Lad det køle helt af, inden du pisker fløden til skum og vender bærgrøden forsigtigt i.

Flæk lagkagen i tre bunde. Pisk chokolade-kaffecremen til en blød og luftig creme. Da jeg skulle det, var crememassen lige lovlig flydende fra start, så jeg måtte til sidst sætte den i fryseren i ca. tyve minutter, før massen var så stiv, at jeg kunne piske den til creme. Fordel cremen i de to lag mellem kagkagebundene. Smør kagen ind i bærmousse og stik et kort sugerør ned i midten af kagen. Læg stykker af marcipan omkring det, så de kan være med til at skærme kagen for blomsten – den er nemlig ikke spiselig. Klip blomsterstilken til, så den kan være i sugerøret og sæt den forsigtigt ned på kagen. Stil kagen køligt, indtil den skal spises.

Note: Det var ret sjovt at dekorere kagen på den måde, og jeg synes, at blomsten passede godt til formålet. Vores pæoner er så store og flotte, at sådan en passede sig fint til at lave en (voldsom) kagedekoration.

Valnøddekage med chokoladecreme

Valnøddekage med chokoladecreme

Vi har lige været til fødselsdag, og som den gode gæst, jeg er, så medbragte jeg kagen! Ok, sådan hænger det ikke nødvendigvis sammen, men jeg havde i hvert fald en aftale med fødselaren om, at jeg sørgede for fødselsdagskagen. For nylig fandt jeg en 

Salat med mormordressing

Salat med mormordressing

Kender du mormordressing? Det er en salatdressing, jeg kender fra min barndom, men som heldigvis stadig kommer på mode med nogle års mellemrum. Det er en dressing lavet på fløde og citronsaft – typisk smagt til med sukker og salt – som hældes over en 

Marengslagkage med ribsflødeskum, smuk bønnesalat og hurtig spinat-feta salat

Marengslagkage med ribsflødeskum, smuk bønnesalat og hurtig spinat-feta salat

I går havde jeg The Boys på besøg, så det betød blandt andet, at vi skulle have kage! Jeg har flere gange udsat dem for tunge og solide kager, men denne gang syntes jeg, at det skulle passe til vejret, så jeg lavede en let marengskage med ribsflødeskum til. Den originale opskrift er fra ‘Flere suveræne salater…’, men jeg ændrede på fyldet.

Marengskage med ribsflødeskum
7 ret lækkersultne personer

4 æggehviderribsflødeskum, marengslagkage, lagkage, dessert, kage, æggehvider, æg, eddike, rørsukker, mandler, fløde, ribs, vanilje, vaniljesukker
1 tsk eddike
250 g rørsukker
100 g grofthakkede mandler

4 dl fløde
175 g ribs
2 tsk vaniljesukker

Pisk æggehvider, eddike og rørsukker med en elpisker i ca. fem minutter, indtil massen er tyk og skinnende. Vend de hakkede mandler i massen og smør den ud på bagepapir i to cirkler – du kan evt. tegne dem inden på bagepapiret, inden du vender papiret om (så massen ikke kommer i kontakt med den kuglepens- eller blyantstreg, du tegnede). Bag marengsbundene ved 150 grader i ca. 1 time og 10 minutter. Tag dem ud og lad dem afkøle.

Pisk fløden til skum sammen med vaniljesukkeret og vend ribsene i  bagefter. Læg bundene sammen med bærskummet i midten.

Note: Let og alligevel syndig kage, som ikke er helt let at skære i bagefter. Jeg pyntede kagen med lidt blodrød glasur.

Smuk bønnesalat

250 g sorte bønnerbønnesalat, salat, sorte bønner, koriander, cherrytomater, tomater, peberfrugter, citronolivenolie
½ dusk frisk koriander
6 store cherrytomater
1 grøn peberfrugt
lidt salt
citronolivenolie

Stil bønnerne i blød i vand natten over, og skyl dem godt. Kog dem ca. 30 minutter, til de er møre, og lad dem afdryppe, til de er kølet af. Bland dem med friskhakket koriander, peberfrugt og cherrytomater i små tern samt lidt salt og citronolivenolie.

Note: Jeg syntes, det blev en ret smuk salat, og det er ikke sidste gang, jeg bruger sorte bønner – se hvor flotte de er sammen med grøntsagerne! Og så smagte salaten i øvrigt godt og mættede ganske fint.

Hurtig spinat-fetasalat

– friske salatblade
– blød feta, smuldret
– pinjekerner
– finthakket rødløg

Og nu er jeg bange for, at det atter står på Band of Brothers… hav en fortsat god aften!

Rodfrugtstærte og grøn salat med hvid aubergine og sød dressing

Rodfrugtstærte og grøn salat med hvid aubergine og sød dressing

Hm. Jeg kan se på det hele, at jeg kommer godt og grundigt bagud med bloggeriet de næste dage, da min kalender er proppet med aftaler, og flere madeksperimenter vil ligge i kø for at blive blogget. Men heller det end at jeg keder mig! 

Kiksekage – nyfortolkning

Kiksekage – nyfortolkning

Jeg har fået kiksekage på et tidspunkt, da jeg var barn, men ellers forbinder jeg faktisk mere kiksekage med mine teenageår, hvor det en overgang var et hit at smide sådan en på bordet, når vennerne kom på besøg. Der var noget fordækt ved den 

Høns i tarteletter, langtidsstegte lammekoteletter og ramsløgshummus

Høns i tarteletter, langtidsstegte lammekoteletter og ramsløgshummus

En af de retter, jeg har glædet mig mest til at lave under denne måneds benspænd, er høns i tarteletter. Jeg har kun fået det én gang, siden jeg flyttede hjemmefra, men jeg elskede høns i tarteletter som barn og syntes, at den version var klart sjovere end den, hvor min mor puttede gulerødder og ærter i. Jeg havde tænkt på at bage tarteletterne selv, men så skulle jeg til at investere i tarteletforme, og hånden på hjertet – selvom det smager godt, så har jeg ikke planer om at gøre det til et fast indslag i min madlavning, og så var indkøb af tarteletforme nok at overdrive.

Jeg surfede lidt rundt på nettet samt kiggede i ‘Mormors mad’, og ud fra dette konstruerede jeg den følgende opskrift på høns i tarteletter. Den er skrevet lidt på slump, for jeg gik og talte med gæsterne undervejs og koncentrerede mig derfor ikke om at skrive nøjagtige mål. Ideen til ramsløgshummus fik jeg sidste år, da jeg læste et indlæg om samme hos Klidmoster. På det tidspunkt anede jeg ikke, hvad ramsløg er, men jeg svor, at det måtte jeg da prøve på et tidspunkt, og da Aarstiderne pt. har det i flere af deres kasser, fik jeg muligheden nu. Jeg kan godt lide, at den bider lidt, men det kan du justere op og ned ved at øge eller mindske mængden af citron og salt. Og koteletterne – det var freestyle fra start til slut, men det blev det absolut ikke dårligere af. 

Høns i tarteletter

10 stk.

800 g kyllingelår
1-1½ l vand
1 porre, fintsnittet
salt
1 dl fløde
2 spsk majsstivelse
lidt peber
1 glas hvide asparges

Kyllingelårene koges i vandet i en halv times tid, inden du tilsætter den fintsnittede porre og lader det koge en halv time mere. Tilsæt lidt salt og pil kyllingelårene op. Lad væsken koge videre, mens du piller kødet af lårene med et par gafler. Smid skind og ben op i gryden igen og pil kødet i mindre stykker på en tallerken. Lad væsken koge godt ind – tag evt. noget af den fra undervejs – så der er ca. en halv liter tilbage. Si den og hæld væsken tilbage i gryden og hæld væden fra aspargesglasset i. Pisk fløde og majsstivelse godt ud i den og lad det småkoge i fem minutter. Tilsæt peber. Skær asparges i mindre stykker og hæld dem i gryden sammen med kyllingekødet. Lad det evt. småkoge et par minutter mere, så det får den konsistens, du vil have. Smag til med salt og fyld det i tarteletterne.

Note: Mit forsøg på at lave høns i tarteletter gik godt – de fik lige den smag, jeg huskede, de skulle have, så de blev spist med velbehag. Retten er ikke helt så fed, som jeg husker den – fløden kan jo erstattes af madfløde, så det er mest selve tarteletterne, der er synderen.

lammekoteletter, lam, rødvin, fond, pastinakker, timian

Langtidsstegte lammekoteletter

4 personer

8 små lammekoteletter med ben
lidt smør
1-2 dl rødvin
3-4 dl fond
2 pastinakker i tern
friske timiankviste
salt

Lammekoteletterne brunes i en gryde i lidt smør sammen med lidt friske timiankviste. 1 dl rødvin hældes i, og det koger lidt, mens du ordner pastinakkerne og skærer dem i tern. Hæld dem op i gryden og hæld fon over – jeg brugte noget oksekødsfond, jeg kogte for nylig. Lad det stå og småsimre med låg på i 1½ time – hæld evt. et skvæt rødvin ned til den undervejs, hvis der er for meget væde, der koger væk. Smag til med lidt salt til sidst og servér de smørmøre koteletter.

Note: Jeg er så meget fan af langtidsstegning, og det her gjorde de små kødstykker utrolig lækre. Jeg tror lige, jeg vil være lidt selvfed og klappe mig selv på skulderen 🙂

Ramsløgshummus

1 dåse kikærter
½ bundt ramsløg
1 dl olivenolie
1 spsk tahin
3 spsk citronsaft
2 tsk salt

Alle ingredienser undtagen ramsløg og salt blendes godt. Til sidst tilsættes ramsløg, og hummusen smages til med salt.

Note: Ramsløg minder om hvidløg i smagen, så denne hummus kommer faktisk rimelig tæt på guacamole i smagen. Den er virkelig lækker, og det er helt sikkert ikke sidste gang, jeg laver den!

Kalv i dild, rødgrød med fløde

Kalv i dild, rødgrød med fløde

Der skulle selvfølgelig dansk mad på bordet, da jeg havde besøg, for som bekendt er det månedens benspænd. Jeg havde valgt at lave kalv i dild, hvor jeg havde set på en opskrift i ‘Mormors mad’. Jeg ændrede lidt på blandingsforholdene, og så brugte jeg