Tag: brød

Mac ‘n’ cheese – simpel version

Mac ‘n’ cheese – simpel version

En af de sjoveste benspænd, jeg har haft her på bloggen, var da jeg lavede amerikansk mad. Jeg nåede at prøve en del spændende, lækre og skøre ting, men jeg nåede desværre ikke at lave mac ‘n’ cheese fra bunden, så det prøvede jeg for 

Fransk løgsuppe

Fransk løgsuppe

I går stortudede jeg, da jeg lavede mad! Nej, jeg havde ikke spildt mælk – men jeg skulle fintsnitte 6 store løg til fransk løgsuppe, og det satte mig helt ud af spillet, da jeg var nået halvvejs! Derfor er det bedste råd i forbindelse 

Burgere på grill

Burgere på grill

Har du prøvet at lave burgere på grill? Altså inklusiv burgerbollerne? Det kan jeg godt anbefale!

For et par dage siden mødtes jeg med Love and Lemongrass, og efter lidt shopping (i virkelig heftigt regnvejr!) tog vi hjem til mig for at grille.

Jeg havde besluttet mig for at bage burgerbollerne på grillen. Jeg bager ofte boller på grillen, når vi har gæster, men her lægger jeg bollerne på selve risten, og selvom det ser meget hyggeligt ud med grillstriberne, så ville jeg denne gang forsøge mig med at lave burgerboller, der så lidt mere autentiske ud.

Burgere på grill

25 g gær
4 dl lunkent vand
ca. 2 dl durummel
1½ tsk salt
1 spsk mørk sirup
ca. 2 spsk olivenolie
hvedemel for resten

– opskriften giver ca. 6 store burgerboller

Gæren blev opløst i vandet og derefter blev resten af ingredienserne rørt sammen, indtil jeg havde en smidig, fugtig dej. Den blev dækket med et vådt viskestykke og fik derefter lov til at hæve til dobbelt størrelse (det tog 1-1½ time).

Jeg smurte en stor foliebakke med olie og tog derefter en grydeske, som jeg brugte til forsigtigt at grave en stor klump dej op af skålen. Dejen skal ikke æltes – blot lempes over på foliebakken og derefter formes forsigtigt til en burgerbolle. På den måde slår du ikke luften ud af den hævede dej. Jeg kunne have tre burgerboller i fadet, og de blev penslet med pisket æg og drysset med sesamfrø, inden bollerne blev sat på kuglegrillen, og låget lagt på. De skulle have ca. et kvarter, inden de var færdige, og derefter kom de næste tre burgerboller på grillen.

Bollerne fik et fint snert af røg og grill, hvilket passede rigtig godt til burgerne.

Derefter var det blot at fylde burgerne med alskens gode sager. I dette tilfælde var det grillstegte oksekødsbøffer smagt til med salt, peber og bbq-saucen fra New York, stærk cheddar, ketchup, dijonsennep, friske løgringe samt tomat- og agurkeskiver.

Har du brug for mere burgerinspiration? Så tjek, hvad jeg ellers har lavet til burgere.

burger, burgerbolle, bolle, hakket oksekød, grill, fastfood
Smushi – smørrebrød i miniudgave

Smushi – smørrebrød i miniudgave

I fredags havde vi to hold venner på besøg, og som appetizer havde jeg valgt at lave to slags smushi! Konceptet smushi blev opfundet for ca. seks år siden og er kort fortalt smørrebrød inspireret af sushi. Det betyder ikke nødvendigvis, at smushi skal bestå 

Vegansk farsbrød og hindbærmousse

Vegansk farsbrød og hindbærmousse

For et stykke tid siden var der en venlig læser, som sendte mig et par vegetar/veganer-opskrifter, nu hvor jeg har veganer-benspænd i denne måned, og jeg besluttede mig i første omgang for at lave en portion linsekoftas, da jeg havde gæster i går. Tiden løb 

Pastinak-kartoffelsuppe med lakrids-croutoner

Pastinak-kartoffelsuppe med lakrids-croutoner

I søndags var gemalen ikke hjemme, og jeg udnyttede straks muligheden for at lave en fyldig pastinaksuppe! Ikke kun fordi jeg havde en række grøntsager, der trængte til at blive brugt, men også fordi jeg så kunne lege lidt mere med den nye stavblender.

Jeg var godt forberedt og havde flere dage i forvejen gemt et halvt stykke rugbrød i køleskabet, så det stille og roligt kunne ligge på en tallerken og blive rigtig tør. Det skulle nemlig bruges til croutoner, og da jeg var i legehumør, fik det også en gang lakrids, da jeg tænkte, det ville gå godt sammen med pastinakkerne.

Pastinak-kartoffelsuppe med lakrids-croutoner

2 personer

200 g pastinakker i tern
400 g kartofler i tern
4-5 dl kraftig grøntsagsbouillon
2 løg i tern
smør
1½ tsk timian
2 spsk skyr eller yoghurt
1 spsk hvidvinseddike
salt og peber

Lakrids-croutoner:
½ skive tørt og mørkt rugbrød – jeg brugte rugbrød med havtorn og ingefær
1 spsk smør
1 spsk rørsukker
1 tsk Raw Liquorice Powder fra Bülow

Løgene svitses i smør i en gryde – de må ikke tage farve. Pastinakker og kartofler tilsættes og svitses et minuts tid, inden grøntsagsbouillon og timian tilsættes. Lad det småsimre, indtil grøntsagerne er meget møre.

Imens hakker du rugbrødet meget fint. Smelt smørret på en pande og hæld rugbrødskrummerne, sukkeret og lakridspulveret på panden. Vær flittig med paletkniven, så ingredienserne bliver godt blandet. Når det har stegt nogle minutter, er sukkeret smeltet, og sukker samt lakrids sidder godt fast på rugbrødskrummerne. Hæld de varme rugbrødskrummer over på en tallerken, så de kan køle af.

Når din pastinak-kartoffelsuppe er kogt, blendes grøntsager og bouillon til en ensartet og lind masse – hvis suppen er for tyk, kan du spæde den op med lidt vand eller grøntsagsbouillon. Rør skyr i suppen og smag til med hvidvinseddike, salt og peber. Drys lakridscroutoner over og servér med det samme.

Note: Jeg elsker fyldige grøntsagssupper! De er sunde, smager godt, er lette at lave og mætter virkelig meget! Kombinationen med lakridscroutonerne gav den nødvendige sprødhed og mørk sødme, som står ret godt til den bløde og behagelige suppe. Det bliver på ingen måde dessertagtigt, da lakridsen er meget mørk i smagen og fremhæver malten i rugbrødet.

Rugbrød med havtorn

Rugbrød med havtorn

Nu bruger jeg altid øl i rugbrød, så selvfølgelig skal jeg også bage rugbrød, når jeg har et benspænd med øl. Den anden dag fandt jeg derfor den store røremaskine frem, og så skulle der ellers eksperimenteres. For et stykke tid siden købte jeg en 

Æggemuffins med bacon

Æggemuffins med bacon

Allerede en måned inden sommerferien varslede gemalen, at han havde et ferieprojekt: spændende morgenmad! Nu elsker jeg at lave mad, men jeg elsker også, når andre laver mad til mig, så jeg overlod trygt køkkenet til ham i morges, og så kunne jeg ellers ligge 

Småanarkistisk brødbudding

Småanarkistisk brødbudding

Kageanarkisten ‘truede’ med at blive forarget, da jeg annoncerede månedens benspænd og ikke lagde skjul på, at jeg nok ville udfordre konceptet ‘kage’. Nu har hun rig mulighed for det, for den anden dag tog jeg en af hendes opskrifter – og lavede om på den! Hvis I ikke hører mere fra mig de næste dage, så ved I hvorfor… 😉

Sif har blogget flere spændende opskrifter på brødbudding, men det var faktisk en opskrift fra en af hendes kagebøger, jeg først havde tænkt mig at prøve. Da jeg så stod i køkkenet, ændrede jeg dog mening, søgte hurtigt på bloggen og fandt en anden opskrift, som jeg i stedet tog udgangspunkt i. Jeg brugte et par rabarberboller i stedet for skiver af daggammelt brød, jeg tilføjede vaniljesukker og sluttede af med at hælde lidt blommesirup på (i et overmodigt øjeblik forsøgte jeg at lave et anarkist-A, men det er ærlig talt ret svært med en dessert, der har så ujævn overflade). Den blev serveret med friske danske jordbær i stedet for hindbær, som opskriften foreslog.

Brødbudding med jordbær

3 personer

2 rabarberboller
2 æg
1½ dl skummetmælk
3 spsk rørsukker
smør
kanelsukker
blommesirup
friske jordbær

Flæk bollerne og smør dem med smør og drys med kanelsukker. Har du lidt kanelsukker til overs, kan du blot drysse det over fadet, lige inden det stilles i ovnen. Skær bollerne i tern og læg dem i et ildfast fad. Pisk æg, rørsukker og vaniljesukker grundigt og rør forsigtigt mælken i. Hæld blandingen over brødternene og varm ovnen op til 175 grader, inden du sætter fadet i ovnen. Bag det i ca. 20 minutter – den skal være lidt smattet indeni. Hæld straks blommesirup over og servér med det samme sammen med friske jordbær.

Note: En enkel og lækker desser… æh kage! Alt med kanelsukker i er jo dømt til at smage godt, og dette er ingen undtagelse. Det er en hurtig og let anretning og så smager den dejligt. Det er måske mere en efterårsdess… kage, men jordbærrene giver retten et tilpas touch af sommer.

Er det kage?
Æhm… altså nu stod den første opskrift, jeg faldt over, jo i en af Kageanarkistens skønne kagebøger… men jeg synes faktisk mere, at det er en dessert… og så er rettens navn jo heller ikke så kageagtig…

Thanksgiving Dinner

Thanksgiving Dinner

Da jeg i foråret fik en kogebog med amerikanske opskrifter, så jeg straks, at den søde giver havde lavet et helt kapitel, der beskrev en god Thanksgiving Dinner. Sidste år overvejede jeg at prøve at lave det, men kom fra det igen, men i år