Denne måneds græske benspænd starter i den lette ende med en rigtig sommerservering. Dakos er en græsk appetizer, som ofte bruges som en del af en række mindre forretter. Jeg brugte dog dette tomatbrød som en del af frokosten i weekenden, og det fungerer også …
I går lovede jeg jer nogle funky hotdogs, da jeg bragte opskriften på hjemmelavede hotdogbrød, så her er de to slags funky hotdogs, jeg har brugt mine hotdogbrød på indtil videre. I den øverste flækkede jeg to hotdogbrød og smurte dem med en hjemmelavet karrymayonnaise, …
Da vi var på svampetur i weekenden, fik vi samlet en del tragt-kantareller, så de skulle selvfølgelig indgå i madlavningen. Her var det meget fristende at lave en simpel svampestuvning, men så skulle jeg også have fat i noget brød… og så fik jeg lyst til at lave brød bagt i mikroovn, for det kan man nemlig godt.
I forbindelse med mit mikroovns-benspænd spurgte Ravfood, om ikke jeg ville lave en udgave af et LCHF-brød bagt i mikroovn, hun havde blogget om, og den udfordring tog jeg straks op. I hendes udgave bruger hun kartoffelfibre (kan købes i helsekostbutikker), men det havde jeg ikke, så jeg erstattede det med hjemmelavet sesammel samt lidt fiberHUSK til at suge væden i brødet. Samtidig krydrede jeg brødet med timian for at give det lidt ekstra smag.
LCHF-brød bagt i mikroovn
1 æg 1 spsk olivenolie ½ spsk fiberHUSK 3½ spsk sesamfrø ½-1 tsk bagepulver ½ tsk salt 1 tsk timian
Pisk æg og olivenolie sammen. Blend sesamfrøene i en minihakker (eller noget andet, der kan male dem til sesammel). Rør sesammelet i æggeblandingen sammen med bagepulver, fiberHUSK, salt og timian. Fordel dejen i et lille oliesmurt fad, som du evt. har lagt en stribe bagepapir i først. Jeg brugte et fad på ca. 8 x 18 cm.
Sæt fadet i mikroovnen og bag brødet i ca. 1½ minut ved 900 W. Tag brødet ud og lad det hvile et minut eller to, inden du fordeler svampestuvning – eller pålæg – ud over brødet.
Note: Ok, det er virkelig let at lave bagt brød i mikroovn! Hvis du ikke er til LCHF, så kan brødet også bages med hvedemel – jeg vil mene, at du blot skal udskifte sesamfrø og fiberHUSK med hvedemel i ovenstående opskrift.
Svampestuvningen er i øvrigt meget let at lave. Tag ca. 150 g tragt-kantareller. Rens dem. Smelt en god klat smør på en pande og steg svampene ved mediumvarme. Når er de bløde og møre, hælder du 1 dl fløde i og lader det koge ind, indtil væsken er halveret. Smag til med salt, peber og lidt timian. Skær LCHF-brødet over på midten og top de to stykker brød med svampestuvning. Tadaaa – forret til to personer!
Jeg er nået til vejs ende i forbindelse med tapas-benspændet. I aften annoncerer jeg benspændet for juli, men inden da skal I lige nå at se disse små hapsere, som jeg lavede som en del af tapasbordet tidligere på ugen og som primært blev lavet …
Jeg har fundet lidt inspiration til et par tapasretter i kogebogen ‘Rosas tapas’, men da jeg ikke var i humør til at følge opskrifterne slavisk, endte jeg med at justere en del på opskrifterne, udelade et par ingredienser og såmænd også på selve fremgangsmåden. Ja, …
Tapas-benspændet har været en rigtig god undskyldning anledning til at lave aioli flere gange, og for nylig fik jeg lyst til at lave en lidt anderledes variant. Jeg tog udgangspunkt i min basisopskrift på aioli, men tilføjede estragon, og det gav et fint resultat. Der er en lille smule bearnaise over smagen (!), så den vil være rigtig god at kombinere med kartoffelmadder her i løbet af sommeren. Jeg havde dog planer om at bruge den til en omgang reje-tapas.
Estragon-aioli
1 æggeblomme 2 fed pressede hvidløg 125 ml rapsolie ca. 1½ spsk friskhakket estragon salt og peber lidt citronsaft
Pisk æggeblommen med hvidløg og tilsæt derefter lidt citronsaft. Dryp en smule olie i under piskningen og fortsæt med at tilsætte lidt ad gangen under konstant piskning, så den kan optages i cremen. Fortsæt til al olien er brugt. Vend estragonen i aiolien og smag til med salt, peber og citronsaft.
Aiolien kan bruges til mange forskellige ting. Jeg kunne huske, jeg var stødt på en reje-tapas, hvor der blev brugt aioli, brød, rejer, kapers og rødløg og vist nok et par ting mere. Den fik jeg lyst til at genskabe – dog med estragon-aioli i denne version.
Reje-tapas med kapers og rødløg
– et stykke flute/baguette, skåret over – estragon-aioli eller almindelig aioli – kapers – finthakket rødløg – kogte rejer
Smør brødet med et gavmildt lag aioli. Drys først rødløg og derefter kapers ud over og top din reje-tapas med en lille håndfuld rejer.
Note: Denne reje-tapas har en spændende smagskombination, der virker overraskende godt. Hvis du er til det mere traditionelle, så brug en almindelig aioli til – jeg syntes dog, at estragon-strejfet var meget sjovt.
Her kommer et par traditionelle tapas-retter, som vi spiste i weekend. Den ene – albóndigas – er jo egentlig bare den spanske version af kødboller i tomatsauce, en ret som mange kulturer har i en eller anden udgave. Jeg har set mange forskellige versioner på …
Hvad er nu det? En lagkage? Lavet af smørrebrød? Jeps, det er en smörgåstårta – en svensk ret, der i al sin enkelhed er en frokostlagkage/tærte, hvor lagkagebundene består af sandwichagtigt brød, og hvor fyldet består af alskens gode sager. De fleste udgaver af smørrebrødslagkage, …
I søndags var svigerfamilien på besøg i anledning af gemalens fødselsdag. Vi lagde ud med en forelmousse, som jeg besluttede mig for at kombinere med æbler og blinisbrød. Kombinationen var lidt anderledes men ikke desto mindre velfungerende. Jeg fik ideen, da jeg gerne ville lave en fiske-forret, hvor der indgik æbler – dels for at få brugt lidt af æblelageret, som har klaret vinteren overraskende godt, dels fordi jeg gerne ville servere en semisød æblemost til retten. Til hovedretten skulle vi nemlig have flere slags rødvin, og så skulle der gerne være plads på ‘alkoholmeteret’ til et par genstande. Alkoholen blev derfor ‘sparet væk’ til forretten.
Forelmousse
ca. 7 personer
2 hele foreller 2-3 spsk god mayonnaise – gerne Hellmann’s 1 spsk græsk yoghurt 3-4 tsk kapers salt og peber citronsaft
Vask fiskene grundigt, skær hovederne af og kog fiskene møre i en gryde – pas på, at de ikke får for længe, de skal kun lige nå at blive møre. Tag fiskene op af gryden og pil forsigtigt skindet af dem. Fjern benene og læg fiskekødet i en skål. Lad det køle helt af, inden du rører det sammen med mayonnaise, græsk yoghurt og kapers. Smag din forelmousse til med salt, peber og rigelig med citronsaft.
Blinisbrød
ca. 14 små
½ dl fuldkornshvedeme1 1½ dl hvedemel 1 tsk bagepulver 1 æg lidt salt ca. 2 dl vand smør til stegning
Rør ingredienserne til dejen sammen – den skal være tyktflydende. Find en blinispande frem – har du ikke det, bruger du blot en almindelig pande og lægger små dejklatter på den (sørg for, at de er små – dejen udvider sig). Steg de små pandebrød. De bliver lidt kompakte, men det er meningen. Foretrækker du almindelige små, bløde blinis, så tilsæt lidt mere vand til opskriften.
Når du skal servere din forelmousse, tager du ét blinisbrød og anretter det sammen med en spiseskefuld forelmousse samt lidt friske æbletern, som du har vendt i æblesirup eller honning. Stik evt. en skive citron i moussen – så kan gæsterne også tilsætte lidt ekstra citronsaft, hvis de har lyst til det.
Note: Forelmousse er en mild og anderledes fiskeforret. Jeg var spændt på, om æblet ville passe ind i forretten, men det var ikke noget problem.
Det er ikke så længe siden, jeg bagte et af disse rugbrød, men derefter glemte jeg at pusle om surdejen, så den led desværre en stille død. Jeg måtte derfor ty til et af de hurtige rugbrød lavet på gær, da jeg atter havde lyst …