Tag: brød

Mexburger med ost, avokado og majs

Mexburger med ost, avokado og majs

De første par burgere i burgerbenspændet var uden kød, men her i weekenden fandt jeg det hakkede oksekød frem, så vi kunne få en mexburger! Det er en burger med gods i, men den behøver ikke nødvendigvis at være meget stærk – mængden af chili 

Muffuletta sandwich

Muffuletta sandwich

Da jeg researchede mit cajun-benspænd, faldt jeg over New Orleans-klassikeren muffuletta sandwich. Nu kunne jeg selvfølgelig ikke stå for navnet, men det gør heller ikke noget, at muffuletta indeholder en del ost, og det kan sådan en ostehapser som mig slet ikke stå for! Såeh… 

Kreolsk aubergine med rejer

Kreolsk aubergine med rejer

aubergine, rejer, løg, ost, hvidløg, forårsløg, hvidløgssalt, cayennepeber, timian, oregano, løgpulver, æg, brød, kreolsk aubergineSe, jeg fortalte jo om, at der er forskel på cajun-køkkenet og det kreolske køkken, og det opdagede jeg blandt andet, da jeg så kreolsk aubergine optræde på flere cajun-køkken-sider. Så vidt jeg har forstået er aubergine ikke en del af cajun-køkkenet men hører til det kreolske køkken, så jeg blev lidt forvirret, men det tror jeg også, at mange er, når man skal forsøge at kende forskel på de to køkkener.

Men uanset hvad ville jeg godt prøve en kreolsk aubergine, så jeg serverede den for nylig til aftensmad. Retten er god, hvis du ikke er voldsomt sulten (da den ikke er så stor), men har du en god appetit, bør du servere den sammen med noget tilbehør – for eksempel en salat og/eller brød.

Kreolsk aubergine med rejer
2 personer

1 mediumstor aubergine
½ løg, finthakket
3 fed hvidløg, pressede
150 g store rejer, pillede og rensede og grofthakkede
1 spsk cajun-krydderi
2 spsk smør
2 forårsløg, finthakkede
1 æg
2 skiver toastbrød
salt og peber
4 spsk friskrevet ost

Pisk ægget og riv brødskiverne i mindre stykker, som du vender i ægget. Lad det trække.

Halvér auberginen på langs og skrab auberginekødet ud. Hak auberginekødet og steg det i smør på en pande sammen med løg, hvidløg, cajun-krydderi og de hakkede rejer. Når rejerne har taget farve, tager du det af komfuret. Fyld de to auberginehalvdele med rejefyldet. Vend de opblødte brødkrummer med forårsløg samt salt og peber. Fordel brødblandingen over de to auberginehalvdele og drys ost ud over. Læg dem i et ildfast fad og bag dem ved 180 grader i 25-30 minutter.

Kreolsk aubergine kan spises, som den er, men du kan evt. også servere en salat til.

Note: Jeg har ikke før prøvet en fyldt aubergine med rejer, men det fungerer rigtig fint. Jeg var især positivt overrasket over brødtoppingen, som jeg var lidt skeptisk over for, inden jeg gik i gang, for den gav et fint lille ‘låg’ oven på auberginen, som var med til at sørge for, at auberginen blev gennembagt.

Po’ Boy sandwich

Po’ Boy sandwich

En af de retter, jeg har glædet mig mest til at prøve i forbindelse med cajun-benspændet, er en Po’ Boy sandwich. Der indgår dog tomater i denne sandwich, og derfor er den vel egentlig kreolsk, men som tidligere nævnt – jeg kommer også til at 

Bánh mì med svinekød

Bánh mì med svinekød

Bánh mì med svinekød er er en vietnamesisk sandwich, der opstod, da franskmændene kom til Vietnam tilbage i kolonitiden. Bánh mì er et baguette-lignende brød, som er flækket og fyldt med kød, syltede grøntsager og friske krydderurter. Jeg har lavet en udgave med svinekød, og 

Brødbudding med kirsebær og bourbon-sauce

Brødbudding med kirsebær og bourbon-sauce

Denne brødbudding udgjorde desserten til vores vinsmagning sidste weekend – samme aften hvor vi blandt andet fik grillede rejer og skillet potatoes.

Jeg var faldet over en opskrift på brødbudding i ‘Texas Favourites’, men jeg endte dog med at lave en noget anden version, som ikke desto mindre var ret skøn. Jeg brugte blandt andet syltede kirsebær, og her valgte jeg Amarena Toschi kirsebær, der sælges i en lille hvid krukke med rød skrift. Den har en mildere smag end den blå variant – og er noget billigere.

Brødbudding med kirsebær og bourbon-sauce

8 personer

ca. 450 g lyst daggammelt hvedebrød
smør til at gnide formen
50-75 g pekannødder, groft hakkede
1 dl rosiner
1 glas Amarena Toschi kirsebær (andre kan bruges – vælg en med hele, kraftige og søde bær)
5 æg
2 dl fløde
2 dl sødmælk
1 tsk kanel
1 tsk vaniljepulver

Bourbon-sauce:
100 g smør
2 dl rørsukker
1 dl fløde
1 dl bourbon
et lille knips salt

Start med at smøre et stort, dybt fad med smør. Flå derefter brødet fra hinanden i mundrette stykker. Drys nødder og rosiner over og fordel så kirsebærrene over brødet. Hæld kirsebærsiruppen ud over. Pisk æg, fløde, mælk og krydderier sammen til en jævn masse og hæld den over brødfadet. Sæt fadet i køleskabet i mindst en time, så brødet kan trække saften til sig.

Bag din brødbudding i ovnen ved 180 grader i 45-55 minutter. Tag den ud, når den er blevet gylden og samtidig ikke ‘bølger’ på midten, hvis du ryster fadet.

Nu er det tid til at lave bourbon-sauce. Hæld smør, sukker og fløde i en kasserolle og varm det langsomt op. Når smør og sukker er smeltet, tager du kasserollen af varmen. Rør det godt sammen med bourbon og smag til med lidt salt.

Servér din brødbudding lun sammen med den varme bourbon-sauce.

Note: Brødbudding er ikke den kønneste dessert, der findes, men denne fyldige version er virkelig skøn. Det er især kirsebærrene, der giver den en godt, sødt pift, men også den dejlige bourbon-sauce samler for alvor smagen.

Slider med kamsteg og æbler

Slider med kamsteg og æbler

Her er så tredje og sidste slider-variant – en slider med kamsteg, æbler, fennikel og sennepsdressing – der blev serveret til gemalens fødselsdag sammen med en slider med and og karrymayo samt en slider med grillet okseklump og peberrod. I princippet er dette jo en 

Fiskehotdog med dildsauce

Fiskehotdog med dildsauce

Kan man lave hotdogs med fisk? Selvfølgelig! Her får du mit bud på en fiskehotdog. Månedens mad med dej-benspænd er nemlig en glimrende undskyldning for at lege med nogle fastfood klassikere, og her stod hotdogs for skud den anden dag. Jeg kan i øvrigt røbe, 

Krondyr-sandwich

Krondyr-sandwich

Første ret i månedens stop-spild-af-mad-benspænd var krondyr nakkefilet, som jeg fandt i fryseren. Den var for stor til to personer, men det gør jo ikke noget, for så er der rester, og dem kan man spise de følgende dage. Jeg brugte resterne af nakkefileten til to forskellige aftenmåltider, og det første var krondyr-sandwich!

Og hvad er der så i en krondyr-sandwich? I dette tilfælde en masse rester:

– Skiver af ølbrød (som jeg bagte i december – det, vi ikke spiste med det samme, blev smidt i fryseren)
– Skiver af krondyr nakkefilet (rester fra et par dage før)
– Et lille bæger basilikumpesto (fra fryseren – mine basilikumplanter bliver altid ‘ofret’ om efteråret til en stor portion pesto, som fryses ned i små portioner)
– Mayonnaise – vi har altid et glas Hellmanns stående i køleskabet
– Syltede løg (gave fra svigermor i december måned – du kan også bruge rødvinsstegte rødløg)

Tip til brød, der har været i fryseren: Smider du brød eller boller i fryseren, kan de godt risikere at være lidt tørre, når du tør dem op igen. Hvis du skal bruge brød til sandwiches (som ovenstående), kan du evt. skære brødet i skiver og stege dem i en god klat smør på den ene side – det gør dem mere saftige og sprøde (og så smager smør jo bare godt). Du kan dog også give brødet eller bollerne en kort tur i mikroovnen for at lune bagværket. Det gør det samtidig også mere saftigt og blødt – men dog kun i kort tid, så det er kun noget, du skal gøre, hvis du skal spise brødet umiddelbart efter.

Åben svampeburger

Åben svampeburger

I fredags lavede jeg åben svampeburger til gemalen og jeg. Det er en burger, hvor den øverste del af bollen mangler, så man rigtig kan se al fyldet (og ikke skal tygge sig igennem lige så meget brød). Der var to gode grunde til, at